Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Gabel, Christian Carl
- Gabel, Christoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overstraalet af sin Undergivne, Tordenskjold. Som
Overkrigssekretær fik G. det saare vanskelige
Hverv at bringe Orden i Marineadministrationen
efter Krigens Afslutning. Uagtet G. gik til
sit Hverv med Energi og Omsigt, og uagtet han
virkelig paa mange Punkter indførte
væsentlige Forbedringer, lykkedes det ham hverken
helt at gennemføre Opgaven ell. at gøre sig
afholdt. Derimod vandt han i Aarenes Løb mere
og mere Kongens Tillid, saa at han fik
Indflydelse paa forsk. Omraader, der egl. laa ganske
uden for hans Forretningskreds. Han kom
herunder paa en spændt Fod med den
indflydelsesrige Biskop Deichmann i Kristiania, der
anklagede ham for at have taget mod Bestikkelse. G.’s
Forhold blev undersøgt, men af Processen kom
dog intet Resultat. Frederik IV lod ham senere
føre visse politiske Forhandlinger med Peter
den Store’s Svigersøn, Hertug Karl Frederik af
Holsten-Gottorp; da disse Forhandlinger
imidlertid foregik uden Statsraadets Vidende og for
øvrigt mislykkedes, beskyldtes Storkansleren
Grev Holstein for dobbelt Spil, Kongen maatte
da for at redde Regeringens Anseelse
desavouere G., som altsaa afskedigedes. Som
Stiftamtmand viste G. sig baade som en duelig
Administrator og en medgørlig Overordnet. Han
blev hurtig meget afholdt af Befolkningen og
forbedrede kendelig Skole- og Kirkevæsenet i
sit Stift; han var tillige en dygtig
Forretningsmand, der ved heldige Spekulationer erhvervede
sig betydelige Godser. Historikerne Riegels,
Højer og navnlig Jens Møller har bedømt G.’s
hele Færd uretfærdig haardt, E. Holm og G.
Bruun har dog i den senere Tid skaffet ham
fortjent Genoprejsning.
C. W.-S.
Gabel, Christoffer, dansk Statholder, f.
6. Jan. 1617, d. 13. Oktbr 1673. Faderen var
Proviantmester i Glückstadt og faldt ved Byens
Belejring af de Kejserlige 1628. Om G. vides
ikke noget før 1639, da han er Kammerskriver hos
Ærkebispen af Bremen, den senere Kong Frederik III;
som saadan havde han Bestyrelsen af Ærkebispens
private Pengesager, og fra 1642 varetog
han tillige dennes Omslagsforretninger i
Kiel. Disse Stillinger beholdt han ogsaa
efter Frederik III’s Tronbestigelse 1648, og han
steg hurtig i Indflydelse. Trods sin forholdsvis
lave Stilling nævnes han alt nu som en af de
tyske Raadgivere, paa hvem Rigsraadet var
misundelig. Han synes allerede dengang at have
været en formuende Mand, der var i Stand til
at yde Kronen betydelige Forskud, og han fik
 |
C. Gabel. |
1654 Færøerne i Forpagtning og dermed vistnok
hele Handelen paa Øerne, fra 1661 afgiftsfrit
for sin og sin ældste Søns Levetid. I Tiden
mellem Freden i Roskilde og Krigens fornyede
Udbrud 1658 sendtes han fl. Gange i fortrolige
Missioner til Karl Gustaf, saaledes umiddelbart
før dennes Afsejling fra Kiel. Da han i
Hamburg fik Underretning om, at Karl Gustaf
havde gjort Landgang paa Sjælland, ilede han
øjeblikkelig til Nederlandene og drev ivrig paa
Udsendelsen af en holl. Hjælpeflaade. Han vendte
tilbage med denne og var den første, der bragte
Frederik III Budskab om dens Ankomst.
Ved Enevældens Indførelse 1660 spillede han
en stor, men ikke fuldt opklaret Rolle. Sønnen
Frederik G. gør ham til Planens egl.
Ophavsmand og Gennemfører. Dette er sikkert
overdrevet, men han synes dog at have været
Kongens betroede Mand i Forhandlingerne med
Kongens Tilhængere paa Rigsdagen og den, der
bragte de forsk. Personer i Forbindelse med
hinanden. Det var derfor kun naturligt, at G.
til Løn for sine Tjenester ved denne Lejlighed
Aaret efter udnævntes til Rentemester og
Assessor i Statskollegiet og noget senere tillige til
Assessor i Højesteret. Hans Indflydelse paa
Kongen blev stadig større og større, uagtet
hans Forhold til den myndige Dronning ikke
var det bedste. 1664 fik han Hovedgaarden
Rantzausholm paa Fyn i Udlæg for sit
Tilgodehavende hos Kronen med samme Privilegier
og Højheder af Gaarden, som Adelen havde,
og kort efter optoges han i Adelsstanden og
udnævntes til Gehejme-, Etats- og Kammerraad
og Statholder i Kbhvn. Fra nu af er G. den
ledende Statsmand i Danmark. Han var som
saadan utrættelig i Arbejdet for at befæste den
unge Enevælde, beredt til at slaa enhver
Modstand ned og ubøjelig i sin Kamp mod alle
Krav om en friere Forfatning. I den ydre
Politik sluttede han sig nærmest til Hannibal
Sehested’s Ideer, var en Tilhænger af Frankrig
og ønskede en Udsoning med Gottorp, som det
ogsaa lykkedes ham at gennemføre 1667.
Sønderjylland søgte han at knytte nærmere til
Danmark dels ved at inddrage de forgældede
sønderborgske Hertugers Land, dels ved i
administrativ Henseende saa vidt muligt at skille
Sønderjylland fra Holsten og forene det med
Danmark. Det manglede dog G. paa virkelig
fremragende Statsmandsevner; lige over for den
elendige finansielle Tilstand vidste han intet
andet Middel end Udlæg af Krongods i stor Stil
til Statens Kreditorer, og i den ydre Politik
skortede det ogsaa ofte paa dybere Forstaaelse
af Danmarks Interesser, og hans Politik fik
derfor let en tilfældig Karakter. Man beskyldte
ham desuden, vistnok ikke uden Grund, for at
tage mod Bestikkelser, en Fejl, som han dog
delte med de fleste af den Tids Statsmænd.
Med Frederik III’s Død var G.’s Rolle
udspillet. Den ny Konge Christian V havde aldrig
været ham gunstig, og G.’s bitre Fjende
Statholder Frederik Ahlefeldt blev nu den
toneangivende Statsmand. G. søgte ganske vist at
holde sig ved at søge en Udsoning med
Enkedronningen og ved at forbinde sig med Kongens
Yndling Morten Skinkel. Det hjalp dog ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0315.html