Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabel, Christoffer - Gabel, Frederik - Gabelentz, Hans Conon v. d. og Hans Georg Conon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da Griffenfeld og Gyldenløve stillede sig paa
Ahlefeldt’s Side. 18. Apr. 1670 fik han en Ordre
til at søge sin Afsked, hvilken han straks efterkom.
1667 havde han afstaaet Rantzausholm til
Kronen for Segeberg Kalkværk, og s. A. købte
han Herregaarden Bavelse paa Sjælland. (Litt.:
Bruun, »Gunde Rosenkrantz« [Kbhvn 1885];
A. D. Jørgensen, »Peder Schumacher
Griffenfeld« I [Kbhvn 1893]).
L. L.
Gabel, Frederik, Vicestatholder i Norge,
ovenn.’s Søn, d. i Kbhvn 21. Juni 1708. Hans
Fødselsaar kendes ikke, men rimeligvis er han
født i Bremen i Tiden 1640—50. Han synes at
have faaet en videnskabelig Uddannelse og
udnævntes 1665 til Hofjunker og Aaret efter til
Kammerherre. Skønt han endnu var en ret ung
Mand, fik Faderen ham 1668 udnævnt til
Gesandt i Frankrig, og Aaret efter blev han
forlovet med en Dame af den gamle danske Adel,
Anna Cathrine Juul, en Datter af Vicestatholderen
i Norge Ove J. til Villestrup og Bregentved.
Faderens Fald efter Frederik III’s Død 1670
syntes at skulle afbryde ogsaa Sønnens
Embedskarriere. Han blev kaldt hjem fra Frankrig og
fik foreløbig ingen anden Ansættelse. Han
giftede sig 1671 med sin Forlovede, og da Faderen
døde 1673, efterfulgte han ham i Besiddelsen af
Bavelse. Ligeledes fik han efter Faderen
Indkomsten af Færøerne og Monopolet paa
Handelen paa disse Øer, som han beholdt lige til sin
Død. Han traadte ogsaa snart efter paany ind
i Statstjenesten. 1676—78 var han Gesandt i
Rusland, fra 1678 paany i Frankrig, 1685 i
Berlin. 1684—95 var han Amtmand i Ringsted og
Sorø Amter, og da det kgl. Ridderakademi i
Kjøbenhavn oprettedes 1692, blev han en af
Patronerne for dette.
Ved Frederik IV’s Tronbestigelse 1699 aabnede
der sig en større Virkekreds for G., da han
udnævntes til Vicestatholder i Norge og
Stiftamtmand i Akershus Stift. Han viste som saadan
stor Iver for Landets Opkomst og var utrættelig
i at udkaste Planer dertil. Han var utvivlsomt
heller ikke uden Begavelse, men hans
Forfængelighed og store Tillid til egne Evner lod ham
ofte anse Planerne for mere værd, end de i
Virkeligheden var, og gjorde ham det tit
vanskeligt at samarbejde med andre; særlig kunde
han ikke komme ud af det med den militære
Øverstkommanderende i Norge, Feltmarskal
Gustav Vilhelm Wedel. Der var i det hele noget
rastløst og uroligt over hans Administration, og
naar hans Planer mødte Modstand, savnede han
Udholdenhed til at føre dem igennem. Da
Frederik IV i 1704 besøgte Norge, rejste G. rundt
med ham og forelagde ham sine Planer. Disse
vandt dog langtfra alle Bifald hos Kongen og
hans Ledsagere, og Statslovens Indrettelse ved
denne Lejlighed var, skønt G. selv fik Sæde i
den, i Virkeligheden en Indskrænkning af hans
Myndighed.
G. havde en Del historiske Interesser. Han
tog sig af Historiografen Thormod Torfæus og
efterlod sig en Række Optegnelser angaaende
Suverænitetens Indførelse og Kongelovens
hemmelige Historie (trykte i Suhm’s »Nye Saml.
til d. danske Hist.« I og III). Disse, der gaar ud
paa at forherlige Faderen og hans Deltagelse i
Begivenhederne 1660, maa dog benyttes med
stor Forsigtighed.
L. L.
Gabelentz [’ga.bəlænts], 1) Hans Conon
v. d., tysk.Sproggransker, f. 13. Oktbr 1807
i Altenburg, død 3. September 1879 paa sit Gods
Lemnitz i Sachsen-Weimar. G. studerede
Retsvidenskab i Leipzig og Göttingen, men kastede
sig ved Siden heraf allerede fra sine Skoledage
over Sprogstudier bl. a. af Arabisk. Da en Ven
bragte ham en nylig udkommen kinesisk
Sproglære, begyndte han at arbejde sig ind i
Kinesisk; men da han snart opdagede, at alle
europæiske Oversættelser fra Kinesisk var
mangelfulde, blev det ham klart, at han maatte lære
Mantshu, da Oversættelserne fra Kinesisk til
dette Sprog maatte formodes at være
paalidelige, hvilket ogsaa viste sig at være Tilfældet.
G. erhvervede sig snart grundig Kundskab i
Mantshu, udgav Elements de la grammaire
mandschoue (1833), hvortil efterhaanden
sluttede sig flere gode Udg. af Mantshu-Oversættelser
af kinesiske Værker, et Mantshu-Tysk
Leksikon (1864). Han studerede tillige de finske
Sprog, hvis videnskabelige Undersøgelse
dengang var yderst forsømt, skrev en mordvinisk
Sproglære, skrev om Samojedernes Sprog o. s. v.
Med sin Ven og Skolekammerat I. Löbe udgav
han Ulfila’s Bibeloversættelse i ny kritisk Udg.
med lat. Oversættelse, gotisk Glossar og
Sproglære (1843—46), udgav værdifulde
Undersøgelser om de melanesiske Sprog (1860 og
1873), forfattede en Dajak-, en Dakota- og en
Kiriri-Sproglære (»Beiträge zur Sprachenkunde«
1852) foruden Undersøgelser om mange andre
Sprog. G. var Medstifter af »Zeitschrift für die
Kunde des Morgenlandes« (1837) og siden af
»Deutsche Morgenländische Gesellschaft« i
Leipzig, blev 1845 Medlem af det sachsiske
Videnskabernes Selskab i Leipzig og siden af mange
andre lærde Selskaber. I disse Skrifter og i
andre Tidsskrifter har han udgivet adskillige
fortrinlige Afhandlinger. Ved Siden heraf
udførte han fl. vigtige statstjenstlige Hverv; i Marts
1848 sendtes han til Frankfurt som
Befuldmægtiget og valgtes her til en af de 17 Tillidsmænd,
der skulde udarbejde en ny tysk Rigsforfatning,
og blev siden Gesandt ved Forbundet, var
1848—49 Ministerpræsident i Altenburg, sendtes
derpaa til Parlamentet i Erfurt som
Befuldmægtiget. 1851 valgtes han til Landskabspræsident i
Altenburg; 1870 tog han sin Afsked for at leve
for sine Studier. G. forstod 80 Sprog, hvoraf
han talte 30 flydende. Hans nedenn. Søn har
skildret hans Liv og Studier i »Berichte d.
Sächs. Gesell. der Wissenschaften« (1886).
2) Hans Georg Conon v. d., tysk
Sproggransker, ovenn.’s Søn, f. 16. Marts 1840 i
Poschwitz ved Altenburg, d. 11. Decbr 1893 i
Berlin. G. studerede ligesom Faderen
Retsvidenskab i Jena og Leipzig, men begyndte
ligeledes meget tidlig ved Siden heraf
selvstændige Sprogstudier; særlig lagde han sig efter
østerlandske Sprog. Efter at have beklædt forsk.
Embedsstillinger blev han 1878 Professor i
østasiatiske Sprog ved Univ. i Leipzig, 1889 i
østasiatiske Sprog og alm. Sprogvidenskab i
Berlin. G. var ligesom Faderen en grundig Kender
af mange forsk. Sprog og har udgivet ikke faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
