Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaddi, Gaddo og taddeo og Agnolo - Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilskriver man nu T. flg. Arbejder:
Madonnaen over Baroncelli-Gravmælet i Firenzes S.
Croce, Freskerne i Capella Baroncelli
(1352—56) smst., med Scener — smukke Grupperings-
og Drapperi-Motiver — af Maria’s Historie, det
storladne »Nadver« i det fordums Refektorium
tæt ved Udsmykningen af Korhvælvingerne i
Francesco (Pisa, 1342) med Hellige og Dyder
m. v.; maaske har han ogsaa under
Pisa-Opholdet arbejdet paa Campo Santo
Staffelibilleder: Madonna (Uffici), lille Triptychon (1333,
Bigallo, Firenze), Tronende Maria (Ak. i Siena),
Fløj alter (1334) m. m. (Kaiser Friedr. Mus. i
Berlin); i Akad. i Firenze ses Taddeo’s smukke
Scener af Kristus’ og den hellige Franciscus’
Historie (fra S. Croce’s Sakrestiskranker).
3) Agnolo, d. 1396 i Firenze, Søn og Elev af
ovenn., i hvis Fodspor han gik, virkede i
Firenze og en kort Tid i Prato. Agnolo’s nu
bevarede Hovedværker er Freskerne i Domkirken
i Prato (Cap. della Cintola) med Skildringer
af Maria’s Levned og Legenden om Maria’s
Bælte (1365) — ikke alene af megen
Kulturinteresse ved de mange Træk fra Datidens
Firenze, men ogsaa nyskabende i Udformningen
af fl. Scener — og Freskerne: det sande
Korsets Historie i S. Croce’s Kor i Firenze.
Skildringerne af S. Nicolaus’, de to Johannes’ og
S. Antonius’ Levned i samme Kirkes Cap. del
Sacramento tilskriver man ogsaa gerne A. G.
Staffelibill’eder i Firenzes Akademi og Uffizi,
Pratos Bymus., Berlins Kaiser Friedr. Mus. m.
m. Ligesom Faderen, hvem Vasari gør til
Arkitekt og Ingeniør (Fuldførelsen af Kampanilen i
Firenze), skal A. G. have været sysselsat med
Byggearbejder i Firenze, saaledes en Del af
Pal. d. Podestà (Bargello).
A. Hk.
Gade kaldtes med opr. Bet. hele Bystedet,
som laa inden for Gadediget, et
omsluttende Hegn, en Jordvold, et Stendige eller et
Stokkedige (Palisadeværk), bag hvilket f.
Eks. Bymændene i Vejen (mellem Kolding og
Ribe) under 17. Aarh.’s Krige tappert
forsvarede deres By mod Marodørbander. Hegnet var
forsynet med bestandig lukkede Led, gennem
hvilke Byvejene gik. Saadanne omgærdede Byer
var i Mands Minde til i Slesvig mellem Ribe og
Tønder, nemlig Gaansager, Birkelev og Vinum.
I Torkilstrup (Kbhvn’s Amt) hedder Byens
Grund G., og den har forhen været hegnet.
Endnu mindes Navnene paa to af de Led, der
lukkede for Vejene, som førte af By. Det ene
var Smedens Led, det andet vestre Led.
Da Bystedet ogsaa kaldtes G. i Skaane, tør det
formodes, at Ordet har været brugt ogsaa i
andre danske Provinser. Vi kender ikke vore
Landsbyers ældste Form. Hvorledes den var før
Udskiftningen i 18. Aarh., fremgaar af
Matrikelkortene, men de giver kun et udvisket Billede
af den Skikkelse, de fik ved Solskiftet, der
foregik, før de gl. danske Provinslove
nedskreves, altsaa før 13. Aarh. Udvidelser, Ildebrande,
Krig og Bondens alm. Forarmelse fra 17. Aarh.
har forvansket deres Konturer, og i deres
Indre medførte den stadige Øgelse af de jordløse
Arbejderes Tal og en tæt Bebyggelse med
Smaahuse store Forandringer. Dog er det lykkedes
nyere Granskninger at udskille 2 Hovedtyper
for Byformerne, af hvilke den ene, de sluttede
Byer, nærmest egner sig for at omgives med
Hegn. Hensigten med den sluttede Form, der
kan variere mellem Kreds og Parallelogram,
har opr. været Værn mod vilde Dyr, tidligst
ogsaa mod Fjender, samt inde i Byen at skabe
en fri aaben Plads, hvor Kvæget dreves ind om
Natten, saa længe det gik ude. G. deles i 2
Dele, Botofterne med de paabyggede
Gaarde, der var Særeje og laa i Række ud mod
Gadediget, og Forten, den aabne Plads i
Byens Midte, der var Fælleseje. G. kunde
indtage et meget stort Areal, indtil 17 ha, Forten
indtil 11 ha. De aflange Byer kunde maale 630
m i Længde med en Forte paa Bredder mellem
125—250 m. Paa denne fandtes det fælles
Vandingssted, Gadekæret, Gadekilden ell.
Gadebrønden, Majtræet med
Gadestævnet, Gadeklokken, med hvilken
der ringedes Morgen og Aften, og i de gamle
Kirkebyer laa Kirken, Præste- og Degnebolig
her. Paa denne Forte drev Byhyrden den store
Hjord ind fra Græsgangene hver Aften og ud
næste Morgen. Saaledes er Forholdene endnu
i Falsterbo, der ligger i Fællesskab; kun er
Gadediget her af Tang. Byer, der dækker
saadanne Arealer og fremviser et planmæssigt
Anlæg med Plads for mange Gaarde, kan ikke
være opstaaet af en ringe Beg., men maa være
ordnede for et stort Antal af Bønder og iflg. en
overvejet, fastslaaet Plan, der er udført paa
een Gang. De store Forter tyder paa en mægtig
Husdyrflok og paa, at Rigdommen bestod i den;
for dens Skyld blev Byplanen lagt. Paa
Botofterne var kun Plads for Bymændene,
Parthaverne i Byens Fællesjord, men ikke for
jordløse Arbejdere. De var henviste til at grave sig
Bakkestuer ind i Udmarkernes Skrænt, og
Bakkestuemænd kender vi fra 17. Aarh.,
ja endnu, da det kan hænde, at Nybyggere paa
de jyske Heder nøjes med en jordgravet Bolig.
Senere, da Bondens Kaar blev saa slette, at
han og de Jordløse omtr. var lige fattige, og
da Forten laa øde baade Nat og Dag, fordi
Hjorden var svundet ind til faa Stykker, fyldtes
Forten med Gadelukker, paa hvilke
byggedes Penninge (Otteskillings) eller
Gadehuse. Jorden var Byens, men der
boede nu Gadehusmænd, Gadebyggere
ell. haanligt Gadestoddere, der ejede
Huset, men svarede Leje af Jorden. Arealet var
nu et Virvar af smalle Stræder mellem Hegn,
og kun Udkørslerne fra Gaardene, der førte ind
i Forten, samt enkelte Veje var farbare for
Vogne. G. fik Gader. Denne indre Bebyggelse
skete successivt. Kongsted By havde 1596 6
jordløse Huse paa Forten, 1660: 13, 1792: 25.
Navnet G. hæftede endnu ved den fælles Byjord,
naar den i de langagtige Byer, den anden
Hovedtype, strakte sig uden for By stedets
Gaardrækker. Uden for Nørre Darum ligger
saaledes en indhegnet Plads paa 100000 m2, der
kaldes Sandgaden. Den Forestilling om
Hegn og Lukke, der skabte Navnet G., fulgte
med, hvor det gik over paa Veje. De maatte
have Hegn paå begge Sider og Led, saaledes
endnu paa Bornholm, hvor Driftveje for
Kvæget fører fra Gaardene ind i Almindingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
