Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gade - Gade (se Gader) - Gade (typografisk Betegnelse) - Gade, Axel Vilhelm - Gade, Frederik Georg - Gade, Ludvig Harald - Gade, Niels Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mangfoldige danske Byer i Jylland hedder G.;
særlig paa Vestkysten og i Sammensætninger
med -by, -gaard o. s. v. ofte paa Bornholm.
Grønnegade findes ved Nakskov, Nysted
og Bloustrød. I det gl. danske Land Kent
vrimler det med Navnet: Margate. Ramsgate,
Reigate o. s. v. Gate bet. Gade ell. Vej,
og i Kent er den opr. Bet. kendelig, da det
er Veje, dannede ved Regnskyl, med høje
Skrænter paa begge Sider. I Nordfrankrig findes
Houlgate og Sangatte (Sandgade). Paa
Angelsachsisk bet. geat en snæver Vej,
Aabning e. l. og findes i det danske som Gat. I
mange gl. eng. Byer hedder Gader endnu gates.
Bernh. O.
Gade (nuv. Betydning), se Gader.
Gade (tysk »Gasse«, fr. rang, eng. alley),
typografisk Betegnelse for den mindst 1 m
brede Gang mellem Sættereol-Rækkerne, ved hvilke
Sætterne har deres Arbejdsplads.
E. S-r.
Gade, Axel Vilhelm, dansk Musiker,
nedenn. N. W. G.’s Søn, f. i Kbhvn 28. Maj
1860, viste tidlig en saa stærk Musikinteresse,
at han fik Lov at afbryde Skolegangen for at
uddanne sig til Musiker. Han lagde sig med
megen Iver efter Violinspillet, i hvilket V. Tofte
var hans Lærer, og efter yderligere Studier hos
Joachim i Berlin blev G. i en forholdsvis ung
Alder Medlem af det kgl. Teaters Kapel (1884)
og indtager nu en fremskudt Plads bl. danske
Violinister, navnlig ved sin smukke Tone og sit
ædle Foredrag. I Kapellet avancerede G. til
Koncertmester; siden 1910 har han været
Direktør for det kongelige Musikkonservatorium,
hvor han fra 1885 har undervist i Violinspil.
G. debuterede som Komponist med en
Violinkoncert (1889). Senere har han skrevet
en Del Kammermusik (Klaver-Trio, Sekstet,
nogle Solostykker for Obo m. m.)$ et Korværk:
»Davids 23. Salme« foruden Sange for een og
fl. Stemmer (Børnesange) og Operaen
»Venezias Nat«, opført paa det kgl. Teater 1919. G. er
en fint uddannet og smagfuld Musiker. Fra
Faderen har han arvet Sansen for Formskønhed,
Stilrenhed og Velklang; i sine senere Arbejder
har han tilstræbt mere Selvstændighed,
navnlig i harmonisk Henseende.
W. B.
Gade, Frederik Georg, norsk Læge, f.
i Bergen 21. Marts 1855, Student 1872, cand.
med. 1880. Han tjenstgjorde som Kandidat ved
Rigshospitalet og som Reservelæge ved Kria
Bysygehus, var 1883—85 Assistent ved
patol.-anat. Institut, samt 1886—89 Reservelæge ved
Rigshospitalet. Da Histologien udskiltes som
særligt Fag ved Univ. (1888), blev han
Demonstrator, og 1891—1906 var han Prosektor
histologiæ. Som Histolog har han ogsaa været
Lærer ved Statens Veterinærkursus, og han
konkurrerede i 1900 til Professoratet i patol.
Anatomi, men fik ikke Stillingen. S. A. tog G.
Doktorgraden med den Afh., han havde
benyttet til Konkurrencen (»Om patol.-anat.
Forandringer i Vævene af neurotrofisk Oprindelse«).
Foruden Histologi dyrkede G. ogsaa
Bakteriologi, som han havde studeret hos Friedländer,
R. Koch, Weigert og hos Cornil. G. har skrevet
en stor Mængde Tidsskriftartikler (han var
Redaktør af »Norsk Magasin for Lægevidenskaben«
1893—97) og en Lærebog »Mikroskopet og den
mikroskopiske Teknik« (1899). En Del af
hans betydelige Forfattervirksomhed har været af
populær-hygiejnisk Natur, navnlig har han
gjort et stort Oplysningsarbejde i Kampen mod
Tuberkulosen, og han gav 150000 Kr til
Oprettelse af et patol.-anat. Laboratorium, der skulde
knyttes til Bergens kommunale Sygehus, Han
var Medstifter af Nordmandsforbundet (1907)
og Redaktør af dettes Tidsskrift.
J. S. J.
Gade, Ludvig Harald, dansk Danser og
Mimiker, f. 16. Apr. 1823 i Kbhvn, d. 7. Apr.
1897 smst., kom tidlig ind paa det kgl. Teaters
Balletskole. Han betraadte første Gang Scenen
1836, men havde først sin egl. Debut 8. Febr
1848 i »Festen i Albano«. Hans høje og
sværtbyggede Figur bevirkede imidlertid, at det ikke
blev som egl. Danser, han skulde søge sine
Laurbær; saa meget desto betydningsfuldere
blev hans Kunstbane som Mimiker. Det var
særlig de stærkt markerede Karakterroller, lige
fra de dybest tragiske til de djærvt komiske,
der blev hans Styrke; han lagde i dem en
dramatisk Kraft, et Temperament og en harmonisk
Skønhed, der stillede ham i første Række bl.
den danske Ballets Koryfæer. Af hans talrige
Roller skal her kun nævnes Korporal Mollberg
i »Bellman«, Kong Svend i »Valdemar«,
Ridder Mogens i »Et Folkesagn«, Svend i
»Fjeldstuen«, og, maaske den ypperste af dem alle,
Bjørn i »Valkyrien«. — Ved Siden af sin
Stilling i Balletpersonalet har G. ogsaa paa anden
Maade virket i Teatrets Tjeneste. I Sæsonen
1857—58 var han konstitueret som
Sceneinstruktør for Operaen, under Bournonville’s
Fraværelse fungerede han gentagne Gange som
Balletdirigent, og ved Bournonville’s Død 1877
overtog han Ledelsen af den danske Ballet
indtil Udgangen af Sæsonen 1889—90. da han trak
sig tilbage fra sin Virksomhed ved Teatret.
Senere optraadte han et Par Gange som Gæst i
Harald Hildetand’s Rolle i »Valkyrien«.
S. L.
Gade, Niels Wilhelm, dansk
Komponist, f. 22. Febr 1817 i Kbhvn. d. 21. Decbr
1890 smst. G. var født i et beskedent
Smaaborgerhjem; hans Fader var Musikinstrumentmager,
baade han og hans Hustru stammede fra Landet.
G.’s Fader var en livlig, munter og fantasifuld Natur,
medens hans Moders Karakter var mere nervøs,
indadvendt og af en vis
Haardhed og Selvsikkerhed. G.’s Barndom
hengik ret frit og ubunden; Skoleundervisningen
indskrænkede sig til det nødtørftigste, og i
![]() |
N. W. Gade. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>