- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
316

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gader

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bliver 4 Færdselsstrømme med skiftende
Retning.

Langs Husrækkerne føres paa hver Side af
Kørebanen et Fortov, hvis Bredde mindst maa
være 1,25 m, men i Reglen er langt større, c.
1/3 af Kørebanens Bredde ell. 1/5 af hele
Gadebredden, dog sjælden mere end 5 m, særlig i
Forretningskvarterer, fordi Forbindelsen
mellem Varevogne og Forretningerne ellers bliver
for besværlig. Den samlede Gadebredde maa
derfor være mindst 7,5 m og i Færdselsgader
16 à 25 m efter Omstændighederne. Gadernes
Betydning som Luftkanaler for Byens
Befolkning medfører dog, at mindste Gadebredde i
moderne Bydele med høje Huse bliver 16 à 20
m, og at man, hvor Lejlighed gives, gaar helt
op til 50 m eller derover. Saa brede Gader faar
sædvanlig Fortov og Kørebane langs begge
Sider med Bredder som svarende til en 16 à 20
m bred Gade, og imellem de to Kørebaner
lægges Ride- og Gangstier, der hyppig beplantes
méd Allétræer, som kan faa Lov at vokse sig
store. Paa 5 m brede Fortov kan der blive Plads
til Beplantning langs Kantstenene med
spinkelt-voksende ell. stærkt beskaarne Træer. I rolige
Sidegader med ringe Vognfærdsel forøger man
ofte Fortovsbredden fra 1/5 til 1/4 af Gadens
Bredde for at faa bedre Plads til Træplantning
og tillige billigere Anlæg, idet Kørebanens
Befæstelse koster mere end Fortovenes.

Naar mindste Gadebredde bestemmes af
hygiejniske Hensyn, er det rationelt at lade Bredden
vokse med Hushøjden ell. at holde denne
begrænset i smalle Gader; mindste Bredde kan være
mindre i smaa Byer med lave Huse end i store
Byer med høj Bebyggelse. I Kvarterer med
Villaservitut lader man ofte den fastsatte
Bredde gælde for Byggelinierne, medens
Gadeanlægget kun udføres i den for Færdselen
nødvendige Bredde, og Resten af Pladsen anvendes
til Forhaver, der kan sløjfes, hvis Færdselen
stiger og kræver mere Plads.

Om Fortovenes Profil, Udstyrelse og
Begrænsning med Kantsten se under Fortov.
Paa Kørebanen nærmest Kantstenene ligger ved
hver Side en Rendesten, som i Gader uden
Kloakledning oftest er symmetrisk, dannet af
to Skraaplaner med Fald mod Rendestensbunden.
Bredden er sædvanlig c. 1,25 m og Dybden
om muligt ikke større, end at en Vogn uden
Fare for at vælte kan holde med 2 Hjul i
Rendestenen. Krydsninger med Indkørsler og
Tværgader udføres som Rendestenskister med hugne
Indfatningssten og løs Dæksplanke baaret af
Jernbøjler ell. Stænger indstøbte i Indfatningerne. Er
Rendestenens Opland stort, kan man vanskelig
undgaa en generende Dybde, selv om man gør
Profilet saa lille, at stærk Regn oversvømmer
en stor Del af Kørebanen, hvorved Rendestenen
saa længe bliver en alvorlig Færdselshindring
for Fodgængere samtidig med, at
»Rendestensbrædderne sejler«. I Gader med Kloak bruger
man sædvanligst et usymmetrisk
Rendestensprofil med Skraaplan mod Kørebanen som
umiddelbar Fortsættelse af denne og brolagt
som den, en smal flad Bund og en høj Kantsten
mod Fortovet. Bredden er sædvanlig c. 0,6 m,
og Dybdevariationen behøver ikke at blive
større end 5—6 cm selv i vandret Gade, da
Rendestensfaldet om fornødent kan indskrænkes
til 2,5 o/oo, saa Afstanden mellem
Dybdepunkterne med Nedløb til Kloaken kan være 40—48 m.
Sædvanlig ligger Indkørselsramperne over
Rendestenen tættere, og da man helst lægger et
Nedløb mellem hver to Ramper, bliver
Rendestenens Længdefald sjælden mindre end 5 o/oo.
Mellem Rendestenene ligger den egentlige
Kørebane med hvælvet Profil, idet
Vandafledningen sikres ved en Oprunding af Midten paa 1/100
til 1/50 af Bredden, efter som Befæstelsen er
mere ell. mindre jævn og slidfast.

Til Fastlægning af et Gadenet hører endnu
Bestemmelsen af Karrédybden, som bør afpasses
efter Bebyggelsens Art. Almindelig høj
Bebyggelse bliver sundest, naar man kun bygger
Forhus uden Side- ell. Bagbygninger, saa alle
Gaardspladserne danner et samlet Rum med
god Adgang for Lys og Luft til Bagværelserne;
hertil behøves kun en Karrédybde af c. 40 m,
og større Dybde frister til Side- og Baghuse.
I Villakvarterer for Mellemstanden vil en
Karrédybde af 60—80 m være passende, for
Arbejdervillaer derimod 36—40 m, og deraf kan
man endda lade 10 m være servitutbelagt
Forhave. For Rigmandsvillaer maa Karrédybden
helst være 140 à 160 m, da de kræver store
Haver, og det er Spild af Plads og Penge at
lægge Vejene saa tæt, at Haverne faar dobbelt
Facade. Lignende store Karrédybder er
nødvendige i Fabrikkvarterer.

Endelig maa man ved Udarbejdelsen af
Gadeplaner henlægge passende Arealer som aabne
Pladser af Hensyn til Færdselen og
Torvehandelen, af Skønhedshensyn, for at skaffe Rum
omkring monumentale Bygninger, og for at
skaffe Hvilesteder for Byens Indbyggere og
Legepladser for deres Børn. Allerede den
sædvanlige Afskraaning af Hushjørnerne ved en
Gadekrydsning og den dermed følgende
Afrunding af Fortovskanten til Lettelse for
Vognfærdselen er et Skridt henimod Dannelsen af
en Færdselsplads, der fremkommer typisk, hvis
man ved Krydsningen af to Færdselsgader gør
Hjørneafskæringen saa stor, at de afvigende
Vogne til Lettelse for Krydsningsfærdselen kan
skille sig ud fra den Færdselsstrøm, de
forlader, inden de naar Krydsningspunktet med
den, som de søger hen til. Foruden de
krydsende Strømme i Gadeflugten vil der da
fremkomme Færdselstrømme langs Randene af
Pladsen, og imellem Kryds- og Randstrømmene
vil der blive svagt befærdede Pletter, som uden
væsentlig Gene for Vognfærdselen kan
udlægges som Refuger for Fodgængere. Jo fl. Gader
man vil føre sammen til et Punkt, desto større
maa den i Sammenskæringen dannede
Færdselsplads være og desto vigtigere bliver det, at
de naturlige Kørselslinier fremhæves som
Kørebaner med mellemliggende Refuger, da
Passagen for Fodgængere over en aaben Plads uden
Refuger bliver desto farligere, jo større og jo
stærkere trafikeret Pladsen er.

Torvepladser maa ikke krydses af Gader, men
bør paa alle Sider have fri Forbindelse med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free