Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gader - Gades, se Cadiz - Gadestævne, se Bystævne og Ejerlag - Gadeviser - Gadh, Hemming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gader, af hvilke i hvert Fald een gerne maa
være en stærkt befærdet Hovedgade.
Hvilepladser (squares) og Legepladser maa heller
ikke krydses af Gader og skal helst trækkes
tilbage fra Hovedgaderne, saa de omgives af
lutter rolige Gader, mod hvilke endda sættes
Hegn bl. a. til Værn mod omstrejfende Hunde.
For arkitektoniske Pladser maa Beliggenheden
rette sig efter Brugen af de Bygninger, for
hvis Skyld de udlægges, da denne er
afgørende for, om man skal søge til Færdselsgaderne
ell. til rolige Kvarterer. Bestemmelsen af
Pladsernes Form og Størrelse bliver et rent
arkitektonisk Spørgsmaal, der næppe kan udskilles
fra selve Bygningsprojektet.
Alle aabne Pladser giver Anledning til
Beplantning, Færdselspladserne dog kun paa
Refugerne og i begrænset Omfang, saa Oversigten
over Kørselslinierne ikke tilsløres for meget.
Paa Torvepladser kan kun plantes enkelte
fritstaaende Træer, paa Hvile- og Legepladser
derimod tætstaaende Skyggetræer, afvekslende
med Buskadser og Blomsteranlæg ell. Sandkasser
til Leg. Paa arkitektoniske Pladser kan,
Blomsteranlæg gøre stor Virkning, medens
Træplantning i Reglen maa anvendes med en vis
Diskretion; i Udstyret bør tilstræbes, at
Færdsel over Pladsen kun falder naturlig for dem,
som har Ærinde i de omgivende Bygninger,
medens uvedkommende Færdsel holder sig ved
Randen; at Pladsen er aaben mod en vigtig
Færdselsaare, er for saa vidt heldigt, som saa
mange fl. da kan glædes ved dens Skønhed.
Ved Torve-, Hvile- og Legepladser drejer det
sig mere om Anvendelsen af Pladsen imellem
Gaderne end om selve Gadeanlægget, og deres
Bet. under Planlæggelsen af dette ligger
maaske nærmest i, at Arealer af uheldig Størrelse
ell. Form for Bebyggelse kan faa saa god
Anvendelse som aabne Pladser, naar blot man
sørger for, at Beliggenheden er heldig i
Forhold til de bebyggede Karréer og Hovedgaderne.
A. L-n.
Gades [’gaðæs], se Cadiz.
Gadestævne, se Bystævne og Ejerlag.
Gadeviser er Navn paa Viser, der
omhandler Døgnets opsigtsvækkende Begivenheder.
Mord, Ulykkestilfælde, Naturbegivenheder er
sædvanligvis deres Indhold, men ogsaa Emner
som ulykkelig Kærlighed bringes paa Bane —
adskillige middelalderlige Folkeviser af
heroisk ell. tragisk Karakter har i Tidens Løb
gjort Tjeneste som G. Publikummet, paa
hvilket G. navnlig er beregnede, har alle Dage
været Folkets brede Lag, og deres bedste
Afsætning har de stedse fundet, hvor mange
Mennesker er til Stede: paa Gader og Stræder, ved
Købestævne og Markeder. De ældste nu kendte
danske G. stammer fra Herredagen i Kbhvn
1530 og er Smædeviser mod de Katolske (udg.
af Chr. Bruun i »Viser fra Reformationstiden«
[Kbhvn 1864]); det lidet, der i øvrigt er
bevaret af 16. Aarh.’s G., er udg. af H. Grüner
Nielsen i »Danske Viser fra Adelsvisebøger og
Flyveblade 1530—1630« (1. Bd, Kbhvn 1912).
Fra 17. Aarh. er langt fl. G. bevarede, og deres
Antal vokser, efterhaanden som man stiger op
i Tiden; navnlig fra 18. Aarh.’s første Halvdel
med Kbhvn’s Ildebrand 1728 som Midtpunkt
er ikke saa faa til Stede, men en Udg. af .dem
foreligger ikke (enkelte vil man finde i R.
Nyerup’s og P. Rasmussen’s »Udvalg af danske
Viser fra det 16. til henimod Midten af det 18.
Aarh.« (1.—2. Bd [Kbhvn 1821]). Af 19. Aarh.’s
G. foreligger ingen Udg., hverken samlet ell.
i Udvalg. G.’s Digtere er saa godt som stedse
anonyme, men ogsaa kendte Forf. har maattet
give Skærv til denne Litteraturgren — i 18.
Aarh. er f. Eks. Holberg’s Komedie »Jeppe paa
Bjerget« blevet bearbejdet til G. (udg. af Carl
S. Petersen i »Fra Arkiv og Museum«, Bd 4
[Kbhvn 1909—11]), og i 19. Aarh. er flere af
Oehlenschlägers Digte optrykte som G. (herom
handler C. Elberling, »Oehlenschläger som
G.-Digter« [Kbhvn 1872]). Af Bogtrykkere, som
udgav og vel ofte selv forfattede G., er
Phønixberg og Brandt i 18. Aarh., Tribler,
Strandberg og Behrend i 19. de mest kendte. Enkelte
Bogsamlere har helliget G. deres
Opmærksomhed, saaledes den 1888 afdøde Boghandler E. L.
Thaarup, hvis store Visesamling efter hans Død
overgik til Universitetsbiblioteket i Kbhvn. I
Bibliotekerne i Upsala og Sthlm findes
adskillige Tryk af G. fra ældre Tid, som ikke
forekommer i de danske Biblioteker (herom se J.
Paludan i »Blandinger, udg. af Univ.-Jubilæets
danske Samfund«, Bd 2 [Kbhvn 1896-1916]).
En litteraturhistorisk Behandling af G.
foreligger ikke, hverken i sin Helhed ell. for enkelte
Tidsafsnit; alene p. Gr. a. deres kulturhistoriske
Værd kunde de dog vel fortjene en saadan.
C. S. P.
Gadh [ga.d], Hemming, sv. Biskop og
Statsmand, f. i Hossmo, Kalmar Len, i Midten
af 15. Aarh., d. 16. Decbr 1520. Han studerede
ved Univ. i Rostock og blev der Baccalaureus.
Efter Hjemkomsten var han Kansler hos
Biskoppen af Linköping og sendtes af
Rigsforstanderen Sten Sture 1479 til Rom for der at
bevogte Sveriges Interesser ved den rom. Kurie.
Han gjorde dette med Iver og Dygtighed;
en af hans vigtigste Opgaver var at modarbejde
Danmark og Unionskongen. G. uddannede i
Rom sine fortrinlige diplomatiske Egenskaber,
rigtignok i Borgia-Politikkens Skole. Han fik
fl. Prebender i Sverige og Domprovsteriet i
Linköping. G. vendte hjem til Sverige 1500 og blev
nu en Hovedperson i denne Tids politiske
Historie; hans glimrende Egenskaber, Dristighed,
klare Virkelighedssans og djærve Veltalenhed
gjorde sig snart gældende. Ogsaa som Kriger
var han duelig; og hans Indflydelse over
Bønderne og det lavere Folk maa have været stor.
G.’s politiske System gik ud paa at gøre
Sturerne til Sveriges Ledere og, om fornødent,
med al Kraft bekrige Danmark, til hvilket
Land han længe nærede et udpræget Had. Da
Oprøret mod Hans begyndtes, stod G. de to
Sturer, Sten (den Æ.) og Svante nær. Han
høstede ogsaa personlige Fordele af sin
Forbindelse med dem; han blev 1501 valgt til
Biskop i Linköping, men han fik aldrig pavelig
Bekræftigelse og blev altsaa aldrig mere end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
