Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 330 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galanthus - Galanti, Cármine - Galanti, Ferdinando - Galantine - galantuomo - Galapagos-Øer - Galar - Galashiels - Galasmør - Galata - Galatea - Galateia - Galateo, Antonio

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Europa, de mere storblomstrede, G.
Elwesii Hookf. og G. plicatus Bieb. henh. i
Lilleasien og Kaukasus. De blomstrer alle meget
tidlig (Febr—Marts) og formeres ved Sideløg.
A. M.

Galanthus (Vintergæk).

Galanti, Cármine, ital. Teolog og
Dante-Forsker, f. 16. Juli 1821 i Cossignano, d. 1891
i Ripatransone. Han var i fl. Aar Lærer i
Filosofi ved kat. Præsteseminarier. 1851 blev han
Domherre og holdt senere Forelæsninger over
gammeltestamentlig Eksegese; disse er til Dels
trykte. I mange Aar var han Direktør for
Gymnasiet i Ripatransone. Bl. Dante-Fortolkerne
indtager G. en smuk Plads ved sine Lettere su
Dante Alighieri (2 Rk, 69 Hæfter, 1873—88).
Han har desuden skrevet over 500 elegante
lat. Epigrammer, der til Dels er trykte som
Tillæg til hans Dante-Breve. (Litt.: C.
Vassallo, Lettere dantesche del cavaliere C. G.
[Firenze 1885]).
(E. G.). E. M-r.

Galanti, Ferdinando, ital. Digter, f.
1843 i Venezia, d. 21. Februar 1916. Som
juridisk Student i Padua skrev han 1859
et Digt, Il dolore, som blev forbudt af den
østerrigske Regering, og G. maatte flygte til
Piemont. Her gjorde han bl. a. Bekendtskab
med Correnti, der senere, da han var blevet
Undervisningsminister i Rom, udnævnte G. til
Departementschef i sit Ministerium. 1866 kom
G. tilbage til Venedig, var Lærer ved
Foscarini-Lyceet og grundlagde sammen med Pascolato
og Castelnuovo det lib. Blad La Stampa. 1877
blev han Præsident for Lyceet i Padua, og fra
1887 Prof. i moderne Litt. ved det derværende
Univ. G. var ikke nogen frugtbar Forf., men
det, han har skrevet, anerkendes som godt;
det er en lille Digtsamling, optimistisk i sin
Grundtone og omhyggelig i Formen, — særlig
maa fremhæves Hymnen La libertá universale,
der vandt meget Bifald ved sin Fremkomst
1864 —, Discorso sul Tintoretto, en lignende
Afhandling om Manzoni og en Bog om Goldoni
(Carlo Goldoni e Venezia nel secolo XVIII
[1882]).
(E. G.). E. M-r.

Galantine, en kold Ret af Fisk ell. af Kød,
som oftest Fugle. Benene udtages, og Kødet
farseres saaledes, at det saa vidt muligt bevarer
den opr. Form. Det koges, skæres i Skiver og
anrettes som Regel med Kødgele. Tidligere
brugtes af og til en Fiskesovs, som kaldtes G.
R. H.

galantuomo [galan’t_uåmo] (ital.),
Hædersmand, Viktor Emanuel II af Italien kaldtes
re-g., Konge-Hædersmand, som Følge af, at
han paa Mandtalslisten i Turin selv indskrev
sig som g.

Galapagos-Øer, se Skildpadde-Øer.

Galar, i nordisk Mytologi en Dværg, der
ejer Skjaldemjøden sammen med sin Broder
Fjalar.
(A. O.). G. K-n.

Galashiels [gä£a’∫i.£z], By i det sydøstlige
Skotland, Selkirkshire, ligger 7 km N. f.
Selkirk nær Gaias Munding i Tweed og ved North
British Jernbanen. (1911) 14529 Indb. G. er en
vigtig Fabrikby, strækker sig 3 km langs
Bredderne af Gaia og er Hovedsædet for Skotlands
Uldvæverier. SV. f. G. ligger Ashestiel, hvor
Walter Scott levede 1804—12.
G. Ht.

Galasmør, se Bassiasmør.

Galata, Forstad til Konstantinopel.

Galatea, Navnet paa en Letfregat, der i
Danmark er blevet bekendt ved en
Jordomsejling, den 1845—47 foretog under Kommando
af Kaptajn Steen Andersen Bille. Rejsen er
beskrevet i »St. Billes Beretning om Corvetten
Gaiatheas Rejse omkring Jorden« af W. v.
Rosen (1853). G., der løb af Stablen 1831, var
43 1/2 m lang, 10 1/2 m bred, havde et
Dybgaaende af c. 5 m, en Drægtighed af 400
Læster og en Bevæbning paa 26 Kanoner. 1862
solgtes den til Handelshuset Mohr & Kjær.
H. P. C.

Galateia [-’tæ^ia] (gr.), en af Nereiderne (s.
d.). Et sicilisk Sagn fortalte, at Kyklopen
Polyfemos forelskede sig i hende, men uden at blive
genelsket. Modsætningen mellem den sarte, fine
Havfrue og den plumpe, store Kyklop, hvis
forelskede Lader maatte tage sig komisk ud, var
et Motiv, som især tiltalte de alexandrinske og
romerske Digtere; det er ligeledes oftere
behandlet af Kunstnerne fra samme Tid (for
Eksempel i en Del pompejanske Vægmalerier).
C. B.

Galateo [-’tæo], Antonio, ital, Forf., f.
6. Jan. 1850 i Padua. Han er Dr. jur., var
først Sagfører i Turin og blev derefter jur.
Konsulent ved det norditalienske
Jernbaneselskab i Milano. Som ung virkede han ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>