Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Galilei, Galileo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
|
G. Galilei. |
og det var under sit Ophold i Pisa, at han 1582
opdagede Pendulsvingningernes Isokronisme,
hvilket han skal have benyttet til Konstruktion
af et Apparat til Maaling af Pulsslag; men
herom er der ikke bekendt noget nøjere. I Pisa
fik han ogsaa sin første Undervisn. i
Matematik, og dette Fag greb ham saa mægtig,
at han med Faderens noget nølende Samtykke
ombyttede Hippokrates og Galen med Euklid og
Archimedes. 1586 maatte G. af økonomiske Grunde vende
hjem lil Firenze, hvor han fortsatte sine
matematiske Studier, opfandt den hydrostatiske
Vægt (beskrevet i Afhandlingen La bilancetta,
som først blev udg. efter hans Død [1655]), og
offentliggjorde 1587 sit Arbejde: Theoremala
circa centrum gravitatis solidorum, der vakte
saadan Opsigt, at da den mat. Lærestol i Pisa
blev ledig 1589, denne ikke meget lukrative
Post (Gagen var omtr. 200 Kr) blev givet G.
paa 3 Aar. Han kastede sig nu over Studiet af
Bevægelseslovene, som han ansaa for Nøglen
til en rigtig Forstaaelse af Naturfænomenerne,
og fra denne Tid maa ogsaa dateres Beg. af
den Kamp, G. hele sit Liv igennem førte mod
den aristoteliske Naturfilosofi, der da
beherskede alle Aander med en Magt, som nu
vanskelig kan fattes. I sine Afh. De motu og
Sermones de motu gravium (først trykte 1854)
angriber han den aristoteliske Lære, at der gives
tunge og lette Legemer, idet han paastaar, at
alle Legemer er paavirkede af Tyngden, og
som Følge deraf maa alle Legemer falde lige
hurtig, samt at Hastigheden ved frit Fald
vokser proportionalt med Tiden, modsat den
Antagelse, at Hastigheden er direkte
proportional med Legemets Vægt og omvendt
proportional med Tætheden af det Medium, hvori
Faldet foregaar. Endelig stiller han sig i
Opposition til den Anskuelse, at ved den
saakaldte voldsomme Bevægelse, f. Eks. ved Kast,
Aarsagen til Bevægelsens Vedvaren, efter at
den Kraft, som har fremkaldt Bevægelsen, har
ophørt at virke, er at søge i det Medium,
hvori Bevægelsen finder Sted; men har G. selv
i dette Punkt end ikke truffet det rigtige, har
han dog sit store Værd derved, at han
overhovedet lærte at iagttage Bevægelsen og ved
sine Faldforsøg, som han anstillede foruden
paa Skraaplanet ogsaa fra det skæve Taarn i
Pisa, for første Gang indførte Eksperimentet
som fuldt jævnbyrdigt med Spekulationen i den
videnskabelige Forskning. I sit Livs Aften
kommer G. tilbage til sine sermones; de danner
nemlig Fundamentet for hans storslagne
Arbejde: Discorsi e dimonstrazioni matematiche
intorno a due nuoue scienze attenenti alla
mechanica ed ai movimenti locali (Leyden 1638),
hvori han fremstiller Lovene for den jævne
og for den jævnt accelerende Bevægelse, og
saaledes lagde Grundvolden for Dynamikken.
Disse Angreb paa den aristoteliske
Naturopfattelse skaffede ham de herskende
Peripatetikere til Fjender, især da han allerede ved
den Tid, som overhovedet under hele sit Liv,
ikke holdt Striden inden for dens egne
Grænser, men mangen Gang opsøgte den; da han
tillige havde fældet en alt andet end gunstig
Dom om en af Bastarden Johan af Medici
konstrueret Muddermaskine, maatte han efter
Udløbet af sit Triennium forlade Pisa, men fik
straks efter ved Venners Hjælp en lgn.
Stilling i Padua paa 6 Aar, hvor han 7. Decbr
1592 begyndte sin Lærervirksomhed (300 Aars
Dagen blev fejret under Tilstrømning af
Verdens største Astronomer og Fysikere) under
gunstigere Vilkaar, da denne Stad tilhørte den
venetianske Republik, der tillod større
videnskabelig Frihed. Hans Forelæsninger, der
omfattede Gnomonik, Mekanik, sfærisk Astronomi
og Fortifikationslære, samlede saa talrige
Tilhørere fra alle Lande, at selv Paduas største
Sale viste sig at være for smaa. Selv har han
i de 18 Aar, hvori hans Virksomhed varede
her, sikkerlig den lykkeligste Tid af G.’s Liv,
ikke ladet trykke noget teoretisk Arbejde —
han redigerede sine Forelæsninger og lod dem
cirkulere i Manuskript —, men han fortsatte
sine Studier af Bevægelseslæren, fandt 1604
Loven om Acceleration, beskæftigede sig med
statiske Undersøgelser og var ikke uvirksom
paa det praktiske Omraade. Hans
Proportionspasser er fra 1597. 1606 saa han sig nødt til
at beskrive denne i Afh.: Le operazioni del
compasso geometrico e militare, for ikke at
blive berøvet sin Opfindelse —, og i Tiden
mellem 1593 og 1597 falder efter Viviani’s
Angivelse hans Opfindelse af Lufttermometeret i
dets simpleste Form. Hans Arbejde: Discorso
intorno alle cose chestanno su l’acqua oche in
quella si muovono, hvori han for første Gang
fremstiller Hydrostatikken som en Gren af den
alm. Mekanik, idet han i Princippet om de
virtuelle Hastigheder saa den rigtigste
Forklaring af Ligevægtslovene for Vædsker, er vel fra
1612, men allerede under sine Forelæsninger
over Statik havde han indført dette Begreb,
hvis Vigtighed Johan Bernoulli viste 1717, og
som Lagrange gjorde til Fundament for sin
analytiske Mekanik.
Hidtil havde G. saa godt som udelukkende
været optaget af mek. Problemer, og det var
først i Tiden efter 1609, at han kom til at
beskæftige sig med astron. Studier. Rigtignok
havde han allerede 1604 i Anledning af den
ny Stjerne i Slangebæreren været inde paa det
astron. Felt, men det, han skrev ved den
Lejlighed, var mere rettet mod den aristoteliske
Anskuelse om Himlens Uforanderlighed. 1609
fik nemlig G. Underretning om det mærkelige
Apparat »Kijker«, man havde konstrueret i
Holland, hvorved fjerne Genstande kunde
rykkes nærmere og derved ses tydeligere, og kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0364.html