Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 400 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gamme - gammel - Gammel Estrup - Gammelholm - Gammelkatolicisme - Gammelkatolikker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilhold i den samme Stue, som, da den ikke
har andre Aabninger end Røghul og Dør, ikke
er noget behageligt Opholdssted, men den er
lun om Vinteren, kan ikke blæse over Ende og
maa i det hele anses for velskikket for Klimaet.
Den stigende Oplysning og den med de
forbedrede Kommunikationer forbundne større
Lethed for Anskaffelse af Træmaterialer
bringer imidlertid G. til mere og mere at forsvinde,
Fjældlappens Vintertelt er bygget efter samme
Princip som G., men her erstattes Næveren og
Grønsværet af Renhuden. (Litt.: J. A. Friis,
»En Sommer i Finmarken« [Kra. 1871], S. 116
ff.).
(J. F. W. H.). M. H.

gammel. Som g. (i Alm. forkortet til gl)
betegnes paa Væddeløbsprogrammerne enhver
Hest, der er over 6 Aar, uden nærmere
Angivelse af Alderen. Væddeløbshestens Alder
regnes i saa Henseende fra 1. Januar i det
Kalenderaar, den er født.
(C. G. B.). O. P.

Gammel Estrup, Hovedgaard i Sønderhald
Herred, østlig for Randers, hed opr. Esendrop,
først i senere Tider kaldet G. E. til Forskel fra
andre Estrup’er, forekommer i 1340. Grev Gert
havde forjaget Ejeren Anders Jensen fra denne
»hans faste Borg«, som Valdemar Atterdag ved
Freden med Grev Gert’s Sønner skaffede
Anders Jensen tilbage. Anders Jensen’s Hustru,
Johanne Brock, gav Slægten Navn, og deres
Efterkommere ejer endnu Gaarden. Som Enke
slog hun sig paa de oprørske Jyders Parti, og
G. E. blev indtaget og ødelagt 1359 af
Valdemar Atterdag. Lave Brock, der 1468 dræbte den
rige Randers-Borger Niels Paaske, fik 1469
Birkebrev paa alt sit Gods i Fausing og Auning
Sogne, og G. E. fik saaledes sit eget Birk, der
bestod til Midten af 19. Aarh. En af de
bekendteste Ejere af G. E. er Rigsraad Eske
Brock, Lensmand paa Dronningborg, en af sin
Tids rigeste Herremænd. Han døde som sidste
Mand af sin Slægt 1625, og Gaarden kom nu
til hans Datter Ide (Jytte) Brock’s Mand,
Rigsraad og Rigsmarsk Jørg. Skeel, der i Forvejen
skrev sig til Sostrup, Skjervad, Ørbæk, Hegnet
og Ulstrup. Han opbyggede inden 1650 den
endnu staaende prægtige Hovedbygning, hvis
Hovedfløj og nordlige Sidefløj dog delvis
stammer fra Middelalderen. Den blev forlænget, fik
et Stokværk paasat og forsynedes paa
Hjørnerne med to ottekantede, fire Stokværk høje
Taarne med fladt Tag samt med en Kamgavl
paa Midten, prydet med Blindinger, over den
hvælvede Gennemkørselsport. Til Gaardens opr.
tre Fløje føjede Eske Brock en fjerde mod S.
Men omtr. 1870 blev den østlige Fløj revet
ned, og en muret Terrasse blev opført paa
dens Plads. P. Gr. a. de ejendommelige
Samejeforhold, der opstod, da ovenn. Lave Brock’s
Børn, Niels og Ide, gift med Truel Ulfstand,
1529 delte Bygningerne, og de to Familier
atter forgrenede sig i fl. (Gyldenstjerne, Bille,
Bryske), tilfaldt Hovedfløjen Brock’erne, medens
den nordlige Fløj beboedes af Ulfstander o. s.
v., hvilket gav Anledning til megen Ufred.
Jørgen Skeel’s Søn, Christen Skeel, »den Rige«,
erhvervede endnu Gaardene Ravnholt i Fyn
og Tølløse i Sjælland, samt sin Hustru Birgitte
Rosenkrans’ Del i Krenkerup, Rosenlund og
Nørregaard paa Lolland. 28. Maj 1697 blev der
af G. E. oprettet et Stamhus for Christen Skeel,
der af sine andre Godser: Sostrup, Skjervad,
Ørbækgaard og Skjern 1725 oprettede
Grevskabet Scheel. Ved Kammerherre og
Oberstløjtnant Greve Jørgen Scheel’s Død 1825 var af
alle Herlighederne kun Stamhuset G. E.
tilbage. De 10 Herregaarde, som i sin Tid
tilhørte Slægten, findes afbildede paa Tapeterne
i G. E.’s Riddersal.
B. L.

Gammel Estrup.

Gammelholm, se Bremerholm.

Gammelkatolicisme, se
Gammelkatolikker.

Gammelkatolikker kaldes de kat. Kristne,
som protesterede mod det pavelige
Ufejlbarhedsdogme af 1870.
Gammelkatolicisme kaldes den Bevægelse inden for
Romerkirken, som har hævdet Nationaliteternes Ret
over for det rom. og Biskoppernes relative
Selvstændighed over for Paven, der kun er den
første bl. Ligemænd. En saadan Bevægelse
træffes i alle kat. Lande Middelalder og nyere
Tid igennem, mest udpræget i Frankrig som
Gallikanisme, men dens Modsætning,
Ultramontanismen, fik Bugt med den ved at faa det
pavelige Ufejlbarhedsdogme proklameret 18.
Juli 1870 paa det vatikanske Kirkemøde.
Oppositionen mod Ufejlbarhedsdogmet havde sine
Arnesteder ved Univ. i München og Bonn, og
dets Bærere var Universitetsprofessorer; dens
Hoved var Döllinger, der i et Brev (Marts 1871)
til Ærkebiskoppen i München erklærede, at han
som Kristen, som Teolog, som Historiker og
som Borger maatte protestere mod Dogmet. P.
Gr. a. dette Brev, som blev G.’s Program, blev
Döllinger ekskommuniceret: men nu
organiseredes Oppositionen mod Dogmet med
München som Midtpunkt, og da det tyske Episkopat
i et fælles Hyrdebrev erklærede, at det bøjede
sig for Dogmer, holdt G. Kongres i München
(Seplbr 1871), hvor de erklærede, at de, der
bøjede sig for Ufejlbarhedsdogmet, var forførte
af Jesuitterne og havde svigtet den gl. kat. Tro,
og de hævdede sig selv som de rette Bærere
af den gl. Kirke. Hermed var Søndringen
indtraadt, og paa er Forsamling i Köln Juni 1873
valgte G. Josef Hubert Reinkens, Prof. i
Breslau, til deres Biskop, og han blev indviet
af de holl. Jansenisters Biskop. Heykamp i
Deventer, hvorved de bevarede den apostolske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>