- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
401

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gammelkatolikker - Gammel-Skagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Succession. Faa Kongressen i Konstans Septbr
1873 vedtog G. en Forfatning, som er en
Genoplivelse af den oldkirkelige Synodalordning.
Paa de senere Kongresser og Synoder fattedes
betydningsfulde Beslutninger, bl. a. om
Modersmaalets Erug ved Gudstjenesten og om
Afskaffelsen af Præsternes Cølibat, hvilken sidste
Beslutning gjorde, at fl., og deriblandt Döllinger,
trak sig noget tilbage. En Forening mellem de
forsk. Kirkesamfund paa Oldkirkens
Bekendelsesgrund er G.’s Yndlingstanke, og den drøftes
paa de hyppige Unionskonferencer, hvor de
mødes med Udsendinge fra den gr.-kat. og den
anglikanske Kirke og fra fl. protestantiske
Samfund. Bismarck understøttede G. for at bruge
dem mod Paven i Kulturkampen, men efter
dennes Afslutning 1879 trak han sin skærmende
Haand tilbage. G. har et teol. Fakultet ved
Univ. i Bonn, hvor deres Biskop residerer. I
Schweiz findes en gammelkatolsk
(krist-katolsk) Menighed med egen Biskop og et teol.
Fakultet i Bern. Jansenisterne i Holland har
sluttet sig til G. I Frankrig rejste Abbé
Michaud en gl-kat. Bevægelse og Abbé
Hyacinthe Loyson missionerede ivrigt for dens
Ideer, men den fr. Republiks Kamp mod
Kirken har hidtil umuliggjort et gl-kat.
Mellemstandpunkt i det Land, der fra gl Tid var en
Hovedfæstning mod Ultramontanismen.
Udsigterne for den gl-kat. Bevægelse er meget
mørke, da den mere synes at have sin Rod i
den teol. dannede Bevidsthed end i den
religiøse Trang, og under Nutidens Forhold maa
ligge under for Romerkirkens organisatoriske
Kraft. (Litt.: Friedberg, »Aktenstücke, die
altkatholische Bewegung betreffend« [Tübingen
1876]; Förster, »Der Altkatholicismus«
[Gotha 1879]; Beyschlag, »Der
Altkatholicismus« [Halle 1882]; Samme, »Bischof
Reinkens und der deutsche Altkatholicismus«
[Berlin 1896]; E. Herzog, »Beiträge zur
Vorgeschichte der christkatholischen Kirche der
Schweiz« [Bern 1896]; F. Nippold,
»Erinnerungen an Bischof Reinkens« [Leipzig 1896]).
L. M.

Gammel Kjøgegaard ved Kjøge Aa,
umiddelbart NV. f. Kjøge By, tilhørte 1428
Barsbæk Krumpen. Jens Bille’s Datter Lisbeth
opførte 1603 en ny Hovedbygning af
Bindingsværk (Eg); efter hendes Søsters, Jomfru
Birgitte Bille’s Død 1635 kom den i Hænderne paa
Falk Gøye, der 1641 solgte den til Rigsraad
Christen Skeel. 1775 blev den købt af Rasmus
Carlsen Lange, hvis Søn, den senere Ejer,
Christen Rasmussen Carlsen 1818 adledes med
Langernes Vaaben. Oprettet 1845 til et
Stamhus. Paa en Aas ved G. K. findes en
Familiebegravelse for Slægten Carlsen. 11. Septbr 1873
jordfæstedes N. F. S. Grundtvig her ved Siden
af sin anden Hustru, f. Carlsen. (Litt.:
Francisca Carlsen, »Efterretn. om G. K. og
Omegn«, I—II [Kbhvn 1876—78]).
B. L.

G. K. ejes nu af »Carlsen-Langes Stiftelse«,
iflg. hvis Fundats 1/4 af det aarlige Overskud
skal bruges til Kapitalforøgelse, 1/4 dels til
Hjælp for fattige Syge, dels til Støtte for
Arbejdet for Kristendommens Udbredelse, 1/6 til
Forst- og Skovvæsenets Fremme, 1/6 til Fremme
af nyttigt Arbejde paa andre Omraader, 1/12
i litterære Øjemed og 1/12 i fædrelandsk eller
almenmenneskeligt Øjemed.
C. V. P.

Gammellutheraner, et kirkeligt Parti, som
har udskilt sig fra den unerede preuss.
Statskirke. Da den ny Agende indførtes i Preussen
1817 ved kgl. Kabinetsordre (se Preussisk
Union
), protesterede Diakonus. Prof. i
Breslau, Joh. Gottfr. Scheibel. Han var en
fremragende Personlighed, og mange sluttede sig
til ham, deriblandt Henrik Steffens, for at
hævde det gl. luth. Standpunkt og protestere
mod, at en Kabinetsordre, dikteret for en stor
Del af politiske og dynastiske Hensyn, skulde
kunne afgøre rent kirkelige Spørgsmaal. Efter
at være blevet suspenderet dannede Scheibel
1830 en gl-luth. Menighed i Breslau, men da
han 1832 nedlagde begge sine Embeder og
rejste til Dresden, blev den jur. Prof. Huschke
i Breslau Bevægelsens Leder, og han fik den
organiseret. Da Regeringen ikke kunde faa Bugt
med Oppositionen med det gode, brugte den
haarde Tvangsmidler, hvoraf Følgen kun blev,
at nogle af de Forfulgte rejste til Amerika,
hvor de dannede Buffalo-Synoden (»den
fra Preussen udvandrede luth. Kirke«), og at de,
der blev hjemme, voksede i Tal og Kraft. Da
Frederik Vilhelm IV blev Konge 1840, tilbød
Regeringen at gaa ind paa G.’s Fordringer,
hvis de vilde opgive deres Separation, men
de vilde ikke mere ind under Statskirken, og paa
en Synode i Breslau 1841 vedtog de at
organisere sig under en Presbyterialforfatning, og
1845 fik de af Staten Godkendelse. G. udbredte
sig fra Preussen til de andre tyske Lande,
hvor Unionen indførtes; men da de fik Fred
udadtil, begyndte de at kæmpe indbyrdes, og
de har ødet deres Kraft paa Partisplittelser.
(Litt.: Th. Hoffmann, »Die Einführung
der Union in Preussen und die durch die
Union veranlasste Separation d. Altlutheraner«
[Leipzig 1903]).
L. M.

Gammelmadsfad, ogsaa kaldet
Saltmadsfad ell. Sulefad, er en Ret, der allerede
i Middelalderen var meget yndet i Norden, og
som af Almuen blev spist ved festlige
Lejligheder. G. bestod af forsk. Slags Kød, der var
kogt sammen, og som tillige med Suppen blev
anrettet i samme Fad. Der blev altid kogt G.
for længere Tid ad Gangen. Medens der endnu
var Suppe ved Kødet, blev Retten opvarmet,
hver Gang den skulde spises, men naar der
ikke var mere Suppe tilbage, spistes G. koldt.
R. H.

Gammelmand, en med Blomster udpyntet
Dukke, der blev opstillet paa Naboens Mark
af den, som havde ophøstet. Egl. et af de
mange Navne paa det sidste Neg (det kaldtes
ogsaa Kællingen). Overtroen sagde, at den
Karl, som mejede det sidste Neg, skulde blive
gift med en gl Kælling, og den Pige, der bandt
det, med en gl Mand. (Litt.: Bernh.
Olsen
, »Det sidste Neg«. Fra dansk
Folkemindesamling III [1910]; Feilberg, »Jydsk
Ordbog«, Tillæg 175).
G. K-n.

Gammelost, se Ost.

Gammel-Skagen eller Højen, Fiskerleje
med Kro og Badehoteller, der ligger ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free