Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gand (en Slags Trolddom) - Gandak - Gandalf - Gandamak - Gandara, Antonio de la - Gandersheim - Gandharakunst - Gandharva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ældste Mening af Ordet »G.« (oldn. gandr, egl.
vistnok »Kæp, Stang«) synes at være en
forhekset Genstand (Kosteskaft, Rive, Ildrager e.
l.), hvorpaa Hekse og Heksemestre red, ell. hvis
Skikkelse de iførte sig, ell. som de udsendte
i deres Ærinde. (Litt.: Fritzner,
»Lappernes Hedenskab og Trolddomskunst«, Norsk
Hist. Tidssk. IV, 164—71).
H. F.
Gandak [gan’däk], Store G. (Narayani,
Salgrami), Flod i britisk Indien, strømmer fra
Himalaja gennem Behar og forener sig med
Ganges over for Byen Patna efter et Løb paa
650 km. Den er paa lange Strækninger
inddiget, og ved Oversvømmelser foraarsager den
ofte store Ødelæggelser. Lille G., Flod i
United-Provinces, udmunder i Gogra ved Sumaria
efter et Løb paa 270 km.
M. V.
Gandalf, se Alfer.
Gandamak, By i det nordøstlige
Afghanistan, ved Vejen mellem Kabul og Peshavar.
Her blev der 1879 undertegnet et Forlig, der
endte den første afghanske Krig.
M. V.
Gandara [gãda’ra], Antonio de la, fr.
Maler og Litograf, f. 16. Decbr 1862 i Paris,
Elev af Gérôme, har især malet Landskaber
og Portrætter, gerne af den fornemme
Dameverden (Prinsesse Chimay, Grevinden af
Montebello, Femme à la rose [Luxembourg-Museet],
Sarah Bernhardt, Jeanne Renouardt [1915] etc.).
A. Hk.
Gandersheim [-ha^im], By i Hertugdømmet
Braunschweig, Hovedstad i Kredsen G. ved den
til Leine løbende Gande, er Knudepunkt paa
Jernbanelinien Magdeburg—Holzminden. (1910)
3015 Indb. G. har en Stiftskirke fra 11. Aarh.
og et Raadhus fra 16. Aarh. Industrien
omfatter Sukkerfabrikation og Møbelsnedkeri. Det
fordums Benediktinerabbedi G., stiftet af
Hertug Ludolf I af Sachsen i Brunshausen, blev
852 forlagt hertil og forbundet med en Stiftelse
for adelige Damer. Det erhvervede mange
Godser og Privilegier, og i 12. Aarh. naaede
Abbedisserne rigsfyrstelig Værdighed. 1803 blev
det inddraget som Fyrstendømme og tilfaldt
Hertugen af Braunschweig.
G. Ht.
Gandharakunst, en Retning i den
indisk-buddhistiske Kunst, der er paavirket fra den
klassiske Antik. Den hører hjemme i det
nordlige Del af Induslandet, Gandhara, hvor
G.-Skulpturer er fundne i en Række Klosterruiner
omkr. Peschaur, og den lader sig omtrentlig
tidsfæste til 1.—4. Aarh. e. Kr., da
Indoskytherne herskede i disse Egne af Indien. Allerede i
7. Aarh. laa Gandhara-Klostrene i Ruiner.
Umiddelbart før G.-Perioden spores Glimt af gr.
Paavirkning i ind. Kunst, men i G.’s Skulpturer
bliver sent-klassiske Former alm. Inderne laante
Antikkens ydre Apparat, Klædebon og
Figurtyper, Guddomme, Silener og Satyrer, og de
kunde stundom efterligne korinthiske Søjler
ell. dekorative Putti, men Aanden i
G.-Skulpturen var og blev ind. De laante klassiske
Typer mødes og blandes med den hjemlige
Kunsts svulmende Former, omdigtes til indisk
Mytologi og synes at paavirke dennes Indhold.
Navneforklaringer er ofte meget vanskelige.
Ørnen med Ganymedes bliver f. Eks. til Fuglen
Garuda, der griber en kvindelig Slangedæmon.
I det hele synes G. at have haft stor Bet. for
Udviklingen af den buddhistiske Ikonografi.
Den rummer Prototyper for tibetanske, kin. og
jap. Fremstillinger af Buddha’s Liv og Død
o. s. v., og skønt den ellers især dyrkede
Relieffet, har den vistnok ogsaa skabt de første
Statuer af Buddha, som ikke blev gengivet i den
ældre Kunst; under Paavirkning af
Apollon-Typen bliver Buddha en kraftig, skægløs ung
Mand, hvis (mod Traditionen) lokkede Haar
skjuler Issens Intelligensknude, i Reglen ganske
idealistisk fremstillet og kun en sjælden Gang:
med Tilløb til Realisme. — En Række
G.-Skulpturer findes i Mus. i Lahore. Prøver er
gengivne i Buddha (S. 200, Fig. 2—3). (Litt.:
A. Grünwedel, »Buddhistische Kunst in:
Indien« [Berlin 1900]; Vincent A. Smith
i Journ. of the Asiatic Soc. of Bengal, Bd 58
[1889]).
C. A. J.
Gandharva, i den ind. Mytologi og
Sagnhistorie en Slags guddommelige Væsener,
nærmest en Slags Alfer, som spiller en stor Rolle
i Litt. lige fra den allerældste Tid. I Ṛigveda
er Forestillingen om en enkelt G. det langt
overvejende. Han kaldes her Viçvāvasu
(»som har alle Goder«), efter Sāyaṇa ogsaa
Vena, og indtager en meget høj Stilling. Han
kaldes »den himmelske«, boende i (de
himmelske) Vande ell. i Rummet, »Rummets
Udmaaler«, holder Solens Tøjler, kender og forkynder
Himlens Hemmeligheder (jfr Mahābhār,
XII-Kap. 319); han er Soma’ens Vogter i Himlen
(G. har lagt Saften i den), men kan ikke staa
sig mod Indra, og en Ørn røvede Soma’en fra
ham og bragte Menneskene den (iflg.
Brāhmaṇa’erne købte Guderne Soma’en af G. for Vāc
»Stemmen, Sangen« i Skikkelse af en Kvinde,
fordi »G. er kvindekære«, — eller Metrum’et
Gāyatrī blev sendt af Guderne, som dengang
befandt sig paa Jorden og vilde have Soma’en
for at ofre med den, medens G. befandt sig i
Himlen, og fløj op efter den, men G.
Vibhāvasu røvede den fra hende, hvorefter
Guderne sendte Vāc i Skikkelse af en Kvinde, og
hun kom tilbage med den; allerede i Ṛigveda
er der Spor af et særligt Forhold mellem G.
og Vāc). Han er ved apyā yoshā »Kvinden
i Vandene« (formodentlig lig Apsaras og
Gandharvī) Fader til det første Menneskepar Yama
og Yamī; en anden vedisk Tekst siger: »Efter
at (Skaberguden) Viçvakarman var født
(opstaaet), opstod G. som den anden; den tredie
var Faderen, Planternes Frembringer, som
fordelte Vandenes Foster paa mange Steder«, Før
Brylluppet tilhører Kvinden først Soma (efter
en meget senere Tekst fra de første
Pubertetstegn af), derefter G. (fra Brysternes Udvikling),
derefter træder Agni (»Ilden«) til (fra
Menstruationens Optræden); det første maaske p.
Gr. a. Maanens (Soma) Bet. for Kvindernes
Kønsliv, det andet, fordi G., som selv
efterstræber Kvinderne, beskytter dem mod
Mændenes Efterstræbelser (jfr Fortællingen i Mhbhr.
IV Kap. 9 ff., hvor Draupadī hos Kong
Virāṭa’s Dronning Sudeshṇā foregiver, at hun er
gift med 5 G., og at den Mand, der maatte
efterstræbe hende, vilde være Dødsens samme
Nat); det sidste vel, fordi hun ved Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
