Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gammel-Skagen - Gammelskat - Gammelt Øl med en Pind i - Gammen - Gamofyt - Gamopetalæ - gamosepal - Gamvik - Gan - ganache - Gana'er - Gand (se Gent) - Gand (en Slags Trolddom)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skagerrak, V. f. Skagen By. Her er et 17 m højt
Sømærke, der staar paa 20 m højt Terrain,
samt Redningsstation med Baad og Raket. 1 1/2
Sm. NØ. f. G.-S. staar paa Nordkysten Højen
Fyrtaarn, 3 Sm. V. f. Grenens Østpynt, og viser
Fire-Blink hver 1/2 Minut. Fra en Klit NØ. f.
Fyrtaarnet gives Taagesignaler med 2 Sirener;
den ene lyder stærkest mod N., den anden
mod V.; de giver skiftevis Signal, saa at der
hvert Minut gives Fire-Stød. Ved G.-S. skærer
Havet bort fra Kysten, idet Søen ved Højvande
overskyller den flade Strandbred og huler
Foden af Klitten ud; der sker da Skred, og det
nedfaldne føres bort af Strømmen. Medens der
ud for Kysten S. f. G.-S. findes 4 Revler, er der
herfra til Grenen kun 3 Revler. Den første er
c. 30 m fra Land og har 1 m Vand med c. 3
m indenfor; den anden er 200 à 300 m fra
Land og har indtil 4 m Vand med 5 m
indenfor; og den tredie er 500 à 600 m fra Land og
har 5 1/2 m Vand med 6 182 à 7 1/2 m indenfor.
En fjerde Revle kan danne sig efter Storm.
Revlerne bestaar af Sand og er temmelig faste.
I Havstokken findes Sand og smaa Rullesten.
G. F. H.
Gammelskat. Da den ny Matrikul skulde
træde i Kraft 1. Jan. 1844, blev det nødvendigt
at afgøre, hvorledes de bestaaende Statsskatter
paa Jorden skulde fordeles mellem den gl. og
den ny Skyldmaalestok. Den Del af Skatterne,
der blev opkrævet efter den gl. Matrikel af
1688, kom til at hedde G. og udgjorde 5 Rdl.
pr Td. privilegeret og 6 Rdl. 80 Skilling pr Td.
uprivilegeret Hartkorn. Ved en L. af 20. Juni
1850 blev Forskellen mellem det privilegerede
og uprivilegerede Hartkorn udjævnet (se i
øvrigt Hartkornsskatter).
C. T.
Gammelt Øl med en Pind i drak man
tidligere i Kroer og paa Visitter. Det var en
Kop ell. et Krus gammelt Øl, hvori der var
stillet en Pind i St f. Teske til at omrøre
Sukkeret med.
G. K-n.
Gammen, et fællesnordisk Ord: Glæde,
Spøg o. desl., tidligere ogsaa Leg (jfr eng.
game), Kærlighedsforbindelse og (i
Vikingetiden) Kamp. I Gammeldansk findes
ofte en Biform gammel, gammelsord (jfr
Udtrykket snakke gammelt). I nuv. Dansk bruges
det især i den tautologiske Forbindelse: Fryd og
G. I Norsk findes gama seg, more sig;
Grundbetydningen er maaske »hoppe«, »springe«;
beslægtet med gimpe?
V. D.
Gamofyt, d. s. s. Gametofyt.
Gamopetalæ, se Helkronede.
gamosepal (bot.) betegner i
Blomstermorfologien den Egenskab ved Bægeret, at dets
Blade er indbyrdes sammenvoksede, f. Eks. hos
Læbeblomstrede, Nellike, Kodriver, Pigæble
o. m. a.
V. A. P.
Gamvik, et ældgammelt Fiskevær i
Østfinmarken, ligger paa den østlige Side af den
store Halvø, som endende i Nordkyn stikker
ud i Nordishavet mellem Laksefjord og
Tanafjord. Været har et halvt Hundrede Huse med
et Par Hundrede Indb.; her staar ogsaa
Annekssognets Kirke; det har — ligesom de
øvrige Fiskevær paa disse Kanter — sin største
Bet. under Vaartorskefiskeriet og da navnlig
ved sin Beliggenhed lige ved det aabne Hav,
hvorved Udroningen til Fiskepladserne bliver
saa meget kortere. G. søges derfor under
Fisketiden af en Mængde Fiskere. Der er Post,
Telegraf og Rigstelefonstation samt
Dampskibsanløbssted.
(J. F. W. H.). M. H.
Gan, et af de større Savbrug i Akershus
Amt, ligger i Fet Sogn paa Østsiden af Øjeren
Sø. Det er et meget gl. Brug, dannet af 7
tidligere Gaarde, nu findes her en fastboende
Arbejdsstok af henimod 300 Personer. Det har
i sin Tid været i Familien Vogt’s Eje, senere
gik det over til Bernt Anker og fra denne til
General Haxthausen, Statsraad Tank og
Grosserer Westye Egeberg; denne sidste blev
Eneejer, og endnu er Bruget i Firmaet W.
Egeberg & Co.’s Besiddelse.
(J. F. W. H.). M. H.
ganache [ga’na∫] er et fr. Udtryk, som i
»Eksteriøren« (se Ydrelære) bruges for at
betegne Underkæbens nederste, frit
fremspringende Rand, der til Siderne begrænser
Kævekulen.
G. S.
Gaṇa’er (Skrt: Skare, Korporation,
Gruppe): a) I den indiske Mytologi Gudeskarer ɔ:
Skarer af underordnede guddommelige
Væsener, navnlig Çiva’s Følge og Tropper under
Ledelse af Gaṇeça; disse sidste kaldes
ogsaa Rudra’er, har frygtelige og vanskabte
Skikkelser, forekommer i ubestemt Antal (f.
Eks. fl. Gange 10 Mill.) og anraabes om
Beskyttelse af Huset, Markerne, Hjordene og
Vejene (Singul. betegner et Medlem af Çiva’s
G.). — Gaṇadevatāḥ (»Skareguddomme«)
er Guddomme, som hører sammen i Grupper,
f. Eks. Āditya’erne, Viçva’erne, Vasu’erne,
Sādhya’erne, Rudra’erne, m. fl. (se
Böhtlingk og Roth’s »Sanskrit-Wörterbuch«) — b)
Hos Jaina’erne de 9 Skoler, som stiftedes og
lededes af Religionsstifterens (Mahāvīra’s)
11 umiddelbare Disciple, Gaṇādhipa’erne
ell. Gaṇadhara’erne, som forfattede
Jaina’-ernes ældste, senere tabte, hellige Skrifter, de
14 Pūrva’er (jfr. Bhadrabāhu), men af
hvilke kun 2 overlevede Mahāvīra.
(S. S.). D. A.
Gand [gä], se Gent.
Gand er Navnet paa en Slags Trolddom, som
især har været tillagt Finnerne. Mindet herom
er, navnlig i Nord-Norge, bevaret i en Række
Sammensætninger, som Gandflue (en Flue,
som tænktes udsendt for at stikke Dyr og
Mennesker), Gandskud (Forhekselse),
Gandtromme (Tromme, som
Heksemestrene tros at bruge), Gandvise (Tryllevise).
Ægtheden af disse Ord og af enkelte dermed
forbundne Forestillinger er imidlertid med
slaaende Grunde anfægtet af Fritzner, som har
paavist, hvorledes Fortællingen om Lappernes
Gandfluer m. m. i sidste Instans gaar tilbage
til Peder Claussøn, »Norges Beskrivelse« og
derfra, navnlig gennem Petter Dass’
»Nordlands Trompet«, har udbredt sig bl. Almuen.
Efter Fritzner er Gandfluen (Gandskud) intet
andet end en Misforstaaelse af det saakaldte
»Finskud«, som dels har været tænkt som en
Pil, dels som en Kugle af sammenpakket
Dyrehaar, hvormed man troede, at Finnerne kunde
paaføre Dyr en pludselig Sygdom og Død. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
