Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gando - Gandrup, Charles Emil - Gandscha - Gandsfjorden - Gandu - Gandvik - Gane - Ganeben - Ganeca
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G. Det vekslede meget i Størrelse i Løbet af
19. Aarh., men var stadig det mægtigste Rige
ved mellemste Niger indtil Europæernes
Fremtrængen c. 1890. Nu er Riget delt mellem
Franskmændene og Englænderne, der har
Hoveddelen. I Byen G. residerer dog endnu en
nominel Sultan, men Landet styres i øvrigt af
Kolonien Nigerias Embedsmænd.
C. A.
Gandrup, Charles Emil, dansk Forf.
og Skolemand, f. i Kbhvn 28. Juli 1847, d. 7.
Aug. 1911, blev Student 1866, Cand. theol. 1872
og hengav sig i nogle Aar væsentlig til
Forfattervirksomhed. 1874 udkom Tragedien
»Periander«, 1877 Tragedien »Savonarola«, 1880
»Fem Digte« og s. A. »Luzern-Løven«, et Digt.
Ligesom han for »Periander« havde modtaget
en Belønning af Selskabet til de skønne
Videnskabers Forfremmelse, saaledes fik han 1882
det Ancker’ske Legat, paa hvilket han tilbragte
1/2 Aar i Italien. Paa denne Tid havde G.
allerede fundet sit egl. Virkefelt, Skolen. 1878 blev
han Skoleinspektør i Nykjøbing paa Mors, 1885
i Randers. Begge Steder fik han med sit
reformatoriske Talent og sin stærke Personlighed
stor Indflydelse og organiserede Skolevæsenet
paa en heldig Maade. 1889 blev han Forstander
for det kgl. Vajsenhus i Kbhvn, hvor hans
Energi og Kærlighed til Børnene har sat varige
Spor. — Hans Søn Carl G., f. 1880, har
skrevet fl. Novellesamlinger (»Menneskenes
Børn og deres Afguder«, »Stille Skæbner«),
Romanen »Lerhjertet« samt et lille dram. Arbejde
»Lazarus« (opført paa det kgl. Teater).
Fr. Th.
Gandscha, se Yelissavet-Pol.
Gandsfjorden gaar 13 km lang og 2 km
bred ind i Fastlandet fra Stavanger til
Ladestedet Sandnes.
M. H.
Gandu, se Gando.
Gandvik er et meget gl. Navn —
forekommer allerede i 10. Aarh. — paa det Hvide Hav,
omkr. hvilket Bjarmerne (Bjarmeland) boede.
Navnet (af gandr = Tryllestav) hentyder
vistnok til, at Bjarmerne ansaas for at være
troldkyndige.
F. J.
Gane (pálatum) kaldes den vandrette
Skillevæg mellem Næsehulen og Mundhulen; den
danner altsaa Loftet i denne sidste. Dens
forreste Halvdel, den haarde G. (p. durum),
dannes af en Benplade, der er udspændt
mellem Overkæbens to Sidehalvdele, og hvis
Underflade er beklædt med en uforskydelig, fast
og rynket Slimhinde, medens G.’s bageste
Halvdel, den bløde G. (Ganesejlet, velum
palatinum) er bevægelig, da den alene er
dannet af Muskler, som er beklædte med
Slimhinde. Disse Muskler udspringer fra den
bageste Rand af den haarde G.’s Bendele; de
væver sig sammen til en flad Plade og sender
paa hver Side et Par, i Folder af Slimhinden
skjulte, Muskelbundter dels til Tungen (den
tilsvarende Slimhindefold er den forreste
Ganebue), dels længere bagtil til Svælget
(den bageste Ganebue). Mellem forreste
og bageste Ganebue er det, at den tilsvarende
Mandel (tonsilla) har sin Plads. Midt paa
Ganesejlets bageste fri Rand danner et Par
slimhindebeklædte Muskelbundter det lille
snabelformede Fremspring Drøbelen (uvula).
(Se i øvrigt Svælg). Ved Sammentrækning af
disse forsk. Muskler kan Ganesejlet dels aflukke
Mundhulen fra Svælget ved Sammentrækning af
de forreste Ganebuer (f. Eks. naar man aander
gennem Næsen, medens man spiser), dels kan det
aflukke Næsesvælgrummet fra Mund og Svælg,
idet de bageste Ganebuer trækker sig sammen,
og Drøbelen lægger sig som en Prop ind
imellem dem (f. Eks. ved Synkningen og ved
Udtalen af mange af Bogstaverne). Ved Lamhed
af Ganesejlet (f. Eks. efter Difteri) eller ved
Tilstedeværelsen af abnorme Aabninger i G.
(f. Eks. ved medfødt Ganespalte ell. efter
ondartede Saardannelser) forstyrres derfor baade
Talen og Synkningen. Under Fostertilstanden
udvikler G. sig af to Sidehalvdele, der gror
frem fra henh. højre og venstre
Overkæbehalvdel og til sidst vokser sammen i Midten.
Udebliver denne Sammenvoksning, opstaar
»Ganespalte«.
S. B.
Ganeben (os palatinum) kaldes en tynd
Knogle, der har sin Plads bag Overkæbebenet;
dets nederste vandrette Del danner den
bageste Del af den haarde Gane, medens dets større
lodrette Del danner en Del af Næsehulens
Sidevæg og opadtil deltager i Dannelsen af
Øjehulens Gulv.
S. B.
Gaṇeça (Sanskrit: »Gaṇa’ernes Herre«) ell.
Gaṇapati, en af de populæreste indiske Guder.
Han hører til den çivaïtiske Gudekreds og
nævnes ikke i de ældste Kilder. Han er Søn af
Çiva og Pārvatī (se Durgā) og Anfører
for Çiva’s Gaṇa’er, har et Elefanthoved, een
Tand, tyk Mave (han holder af at spise godt)
og staar paa en Rotte ell. har en Rotte hos
sig. Hans Billede findes i næsten alle indiske
 |
| Gaṇeça. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
