Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gangdag - Gangdage - gange - Gangerrolf - Ganges (By) - Ganges (Flod)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spanddage ell. G., efter som Arbejdet skal
udføres med Hest og Vogn ell. uden disse.
Gangdagsarbejdet er i øvrigt nu af mindre Bet.
Ogsaa ved Hoveriarbejdet sondrede man mellem
Gangdagsarbejde og Spanddagsarbejde, se
Hoveri.
H. Gr.
Gangdage (i den kat. Kirke kaldte
rogationum dies, senere litaniæ), Dage, der fejredes
med Bønner og Processioner, paa Dansk
Korsbyrd. De indstiftedes af den fr. Biskop
Mamertus (d. 475) og holdtes 3 Dage før Kristi
Himmelfartsdag; Ugen hed derfor
Gangdageugen. I sydligere Lande hed de smaa G. i
Modsætning til den store G., der indstiftedes
af Pave Gregor I (590—604) og tillige kaldtes
Gregoriana ell. Romana. Den holdtes 25. Apr.
og skal efter Sagnet være indstiftet til
Besværgelse af en frygtelig Pest, som hærgede Rom;
7 Procesioner gik den Dag til Roms 7 Kirker
(litania septiformis). Den rette Anledning til
denne G.’s Indførelse turde dog være, at Pave
Gregor her, som ved saa mange andre
Anledninger, optog hedenske Skikke, naar han ikke
kunde bekæmpe dem. Vinterdæmonerne
forjoges ved Processioner, hvori Gudebillederne
bares rundt om Markerne for at vie dem. Dette
saa Skt Bonifatius, da han som Missionær kom
til Germanien 718, og Adam af Bremen siger,
at Sachserne førte Thorsbilleder rundt. Det
samme var Tilfældet i Norden. Her kom
Gregor’s G. til at hedde Gangdagr fyrri, eini, litli,
det sidste i Modsætning til sydlige Landes
Benævnelse. Den fejredes her som lustratio
agrorum, Markernes Rensning og Vielse af
Vaarsæden, under Processioner med Kors. Bannere,
Vievand, Relikvier og Salmesang.
Højtideligheden endte med et stort Gilde, holdt paa
Føring. Uordenerne, som dette medførte, blev
under Reformationen benyttede som Paaskud til at
afskaffe denne gl. og opr. fromme Skik og
erstatte den med en Prædiken. Men Bonden holdt
endnu 1581 trofast ved sin Hedningtro.
Roskilde Landemode havde 1560 bestemt, at
Korsbyrd skulde indskrænkes til, at »Mad bares
tilsammen til Præst, Degn og fattige Folk, dog
foruden store Gilder og Overflødighed«.
Præsterne bar nu ikke mere Relikvier i
Procession, men Bønderne laante Skt Olaf’s
Billede fra Kirkerne og bar ham Bymarken rundt
som Sachserne Thor i Adam af Bremen’s Tid.
Bernh. O.
gange, nydannet dansk Ord for at
multiplicere.
Chr. C.
Gangerrolf (Rolf Ganger [oldn.
Gongu-Hrólfr] ɔ: den Rolf, der har Tilnavn af, at
han maa gaa, fordi han er for tung til at bæres
af nogen Hest). 1) som hist. Person: Søn af den
norske Jarl Rognvald over Møre, blev p. Gr. a.
Strandhug gjort fredløs fra Norge; han var
efter norsk Overlevering den »Rollo«, der
grundlagde et nordisk Hertugdømme i
Normandi. (Litt.: G. Storm. »Kritiske Bidrag
til Vikingetidens Historie« [Kria 1878]). 2)
Helten i et Par eventyrlige Digtninger fra
Middelalderen, dels en færøisk Folkevise om
Rosmer Havmand, dels en ridderagtig isl. »G.’s
Saga«. (Litt.: Golther, »Die Jungfrau mit
den goldenen Haaren«, i »Studien zur
Litteraturgeschichte, Michael Bernays gewidmet«
[Leipzig 1893]).
(A. O.). G. K-n.
Ganges [gã.з], By i det sydlige Frankrig,
Dept Hérault, Arrond, Montpellier (Languedoc)
ved Héraults venstre Bred i en smuk Dal i
Cevennerne, omgivet af hvide Kalkklipper, har
c. 4000 Indb. og nogen Industri, især i Bomuld
og Silke. I Byens Nærhed findes ved Floden
Hérault fl. smukke Stalaktitgrotter.
G. Ht.
Ganges [’gaŋəs], Flod i det nordlige
Forindien, udspringer under Navnet Bhagirathi,
4200 m o. H., fra Nordsiden af Himalajas
Hovedkæde i den indobritiske Vasalstat
Garhval. De mægtige Gletschere i dens
Kildeomraade gør den straks til en vandrig Flod. Efter
et 290 km langt Løb i Bjergene flyder den ved
Hardvar (320 m o. H.), ud i den nordindiske
Slette, hvor dens Vandmængde forøges ved
Tilløb af talrige Bifloder, hvoriblandt til
venstre Bred Gumti, Gogra, Gandak og Kusi, til
højre Bred Djamna og Son. I Bengalen løber
G. i en Bue uden om Radshmahal-Bjergenes
Fod og afgiver derefter sin første store
Deltaarm, Hugli ell. Bhagirathi. Længere mod Ø.
skiller Dshallangi, Mattabhanga og Madhumati
sig fra G., som derpaa forener sig med
Dshamuna, Brahmaputras Hovedarm. G.’s og
Brahmaputras forenede Delta har et Areal af 130000
km2, som stadig vokser ved ny Aflejringer. Ved
Kysten af den bengalske Bugt opløses Deltaet
i et Virvar af Flodarme og lave
mangroveklædte Øer, som ved Flodtid oversvømmes.
Flodmundingerne er p. Gr. a. det stærke
Tidevande brede og tragtformede, men vanskelige
at besejle, da de stærke Flodaflejringer
bevirker store Forandringer i Dybdeforholdene.
Dette amfibialske Land, Sundarban, er meget
usundt, næsten uden Mennesker, beboet af
Krokodiller, Bøfler, Vildsvin, Aber, Tigre og
Pantere. Vandstanden er lavest i Febr. og G. er
paa den Tid svundet ind til en 1/2—1 km bred
Rende. I Foraaret begynder Snesmeltningen i
Himalaja at fylde Floden, men først ved
Regntidens Beg. i Juni tager det Fart, og Floden
fylder nu sit 5—6 km brede Højvandsleje, ved
hvis Bred Byerne ligger. I Deltaet sættes i
Regntiden store Arealer under Vand. G. har
en Længde af 2500 km og afvander et Areal
af 1100000 km2. Den uhyre tætte Befolkning,
som bebor Sletterne omkr. G., er det bedste
Bevis for Flodens Bet. Hele Sletten er Flodens
Skabning. I Tertiærtiden strakte sig en Havarm
over den nuv. nordindiske Slette, men i Beg.
af Kvartærtiden hævede Bunden sig, og over
det nyskabte Land aflejrede Floderne Lag paa
Lag af frugtbart Dynd. I Bengalen, hvor
Regntiden er lang, og Grundvandet staar højt,
behøves kunstig Vanding kun til Risavlen,
hvortil de talrige Flodarme leverer rigeligt Vand,
men i United-Prov., hvor Tørtiden er lang, og
Grundvandet ligger dybere, kan man uden
Vanding kun tage en enkelt Afgrøde i Regntiden.
Allerede i tidlig Tid havde hinduiske og
muhammedanske Herskere sat en Ære i at
anlægge Vandingskanaler, men med den bedre
Teknik, som Englænderne raadede over,
opnaaedes langt større Resultater. 1807 begyndte
Anlægget af den 3 m dybe, 25—40 m brede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
