Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gardin - Gardiner - Gardiner, Allen Francis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun som Forhæng til Vinduer, Senge o. s. v. De
sidste hed opr. paa Dansk Spærlagen, fordi
Tøjet ved Hjælp af paasyede Ringe kunde
trækkes paa runde Stænger (Spær) fæstede
under Loftsbjælkerne og dannede saaledes et
retvinkelt Lukke om Sengen, der var
paatrængende nødvendig, saa længe de aabne Kaminer
var ene om at varme Stuerne. Om Natten
holdtes derfor G. om Sengene hermetisk lukkede.
At G. bruges endnu til Senge, hvor de er blevne
til en pur Dekoration, skyldes en sejg
Vedhængen ved Traditionen. G. for Vinduer er af langt
nyere Oprindelse. Af Abraham Bosse’s Stik fra
17. Aarh.’s første Halvdel ses, at de var ukendte
i Frankrig. Forud havde man dog kendt
Fortræks-G., for at dæmpe Sollyset, holde Træk
og Nysgerriges Blikke ude. Dekorative G., som
vi nu bruger dem, og tillige G. som Dørforhæng
viser sig først i 18. Aarh. I vor Tid er G. mere
og mere blevne Dele af Møblementet, deres
første Bestemmelse glemt og den opr.
Bevægelighed er oftest gaaet tabt.
Bernh. O.
Gardiner [’ga.ədinə]. By i U. S. A., Stat
Maine, ligger 11 km S. f. Augusta ved
Cobessecontee Rivers Udløb i Kennebec. (1910) 5300
Indb. G. har en Havn og driver Tømmerhandel
samt Fabrikation af Fodtøj og Papir, foruden
at Byen er kendt for sin Isudførsel.
H. P. S.
Gardiner [’ga.ədinə], Allen Francis,
eng. Søofficer og Banebryder for »den
sydamerikanske Mission«, f. 28. Juni 1794 i Nærheden
af Oxford, d. 1851 i Ildlandet. G., der
voksede op i et fromt Hjem, uddannedes som
Søofficer og blev 1826 Kaptajn. 1834 rejste
han til Sydafrika, hvor han oprettede en
Missionsstation i Port Natal; men efter 3
Aars Forløb opgav han dette Arbejde, da der
udbrød Krig mellem Zuluerne og Boererne.
Han følte det som sit særlige Kald at bane ny
Veje for Missionen, og fra 1838 fandt han sin
Arbejdsmark i Sydamerika. Først søgte han at
faa Araucanierne i Chile i Tale; men de
Høvdinger, han henvendte sig til, vilde ikke give
ham Tilladelse til at bosætte sig iblandt dem.
Derimod syntes der i Patagonien at være gode
Muligheder for et Missionsarbejde, og under et
Ophold i England 1844 fik G. oprettet et
»Patagonisk Missionsselskab«, der senere antog
Navnet »Sydamerikansk Missionsselskab« (The South
American Missionary Society). 1845 landede han
selvanden ved Magalhães-Strædet, men maatte
snart efter vende hjem. Et Forsøg paa at
bosætte sig bl. Indianerne i Bolivia strandede bl.
a. paa Modstand fra den kat. Gejstlighed. En
Ekspedition til Ildlandet 1848 maatte snart
opgives, da den var utilstrækkelig udrustet. Men
1850 foretog den utrættelige G. et tredie og
sidste Forsøg, idet han sammen med 6 andre
modige Mænd landede paa Picton-Øen i den
sydlige Del af Ildlandet. De Indfødte indtog en
fjendtlig Holdning over for dem, og da de ikke fik
Hjælp hjemme fra, døde de efterhaanden alle
af Sult og Skørbug. G.’s Breve og Dagbøger
viser, med hvilken Uforfærdethed og
Gudhengivenhed baade han og hans Medarbejdere saa
Døden i Møde. Hans sidste Optegnelse (fra 6.
Septbr 1851) indeholdt en Lovprisning af Guds
Kærlighed.
Efterretningen om Missionærernes Død vakte
en stærk Bevægelse i England, og G.’s Venner
besluttede, at Missionen skulde fortsættes. Der
blev nu givet saa mange Gaver, at der kunde
bygges en Skonnert, som G. forgæves havde
ønsket at have til sin Raadighed. Den fik
Navnet »Allen G.« og gjorde i den flg. Tid god
Tjeneste som Missionsskib. 1854 sejlede to ny
Missionærer til Keppel-Øen, en af
Falklands-Øerne, for her under eng. Overhøjhed at
grunde en Missionsstation, en Plan, som G. havde
fremsat kort før sin Død. 1856 kom der ny
Missionærer til Øen, deriblandt G.’s eneste Søn,
Allen W. G., og 1858 lykkedes det at faa nogle
Ildlændere til at bosætte sig der. Missionærerne
søgte nu at lære Sproget og at vinde deres
Tillid, hvad der ogsaa lykkedes; men ved det
første Forsøg paa at slaa sig ned paa selve
Ildlandet (1859) blev hele Skibsmandskabet
overfaldet en Søndag, medens de holdt
Gudstjeneste, og dræbt; kun Skibets Kok reddede
Livet. Først 10 Aar senere lykkedes det
Missionær Stirling at grunde en Missionsstation
i Ushuwija, paa Sydsiden af den største af
Øerne. 1872 blev 36 Indfødte døbt. 1888 blev der
grundet en ny Station, Tekenika paa
Wollaston-Øen. Missionærerne har lært det vanskelige
Yahgan-Sprog, udarbejdet Ordbog og
Sproglære samt overs. Dele af Biblen. Over 200
Ildlændere har modtaget Daaben. Paa
Missionsstationerne opdrages de Indfødte til Arbejde,
f. Eks. med Havebrug og Kvægavl, og medens
Skibbrudne, som strander paa Ildlandet,
tidligere kunde være visse paa en grusom Død,
faar de nu Hjælp af de Indfødte — en
Forandring, som det eng. Marineministerium
officielt udtrykte sin Paaskønnelse af, da det
sydamer. Missionsselskab 1894 holdt 50 Aars
Jubilæum. Af særlig Interesse er Darwin’s
sagkyndige Dom. 1832 havde Darwin selv lært
Ildlænderne at kende og 1846 (i sin
Rejsebeskrivelse) skrevet om dem, at de stod paa det
allerlaveste Udviklingstrin; »naar man ser
saadanne Folk, har man Møje med at tro, at det
er ens Medskabninger og Beboere af den
samme Klode«. Men 1870 skrev Darwin:
»Resultaterne af Missionen i Ildlandet er ligefrem
underfulde og gør mig til Skamme, da jeg altid
havde spaaet, at den vilde fuldstændig
mislykkes«, og 1880: »Jeg har ofte sagt, at
Fremskridtet i Japan var det største Under i Verden;
men jeg paastaar, at Fremskridtet i
Ildlandet er næsten lige saa underfuldt«. Darwin
sendte da ogsaa hvert Aar sit Bidrag til
Missionsselskabets Arbejde. Desværre har det vist
sig i de senere Aar, at den i Forvejen faatallige
Befolkning er stærkt i Færd med at dø ud.
Foruden paa Ildlandet har det sydamerikanske
Missionsselskab søgt at virkeliggøre G.’s Planer
ved at arbejde bl. Indianerne i Patagonien,
Chile og Paraguay. 1869 blev Missionær
Stirling udnævnt til Biskop for Falklands-Øerne.
Hans Stift er større end nogen anden eng.
Biskops, da det ogsaa omfatter de spredte
Menigheder af eng. Kolonister og Søfolk i hele
Sydamerika (med Undtagelse af Guiana). For
at komme dem til Hjælp er der i en Række
Byer anlagt Kirker og Skoler og ansat Præster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
