Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 432 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gardiner, Allen Francis - Gardiner, Samuel Rawson - Gardiner, Stephen - Garding - Gardinpræken - Gardist - Gardner - Gardner, Allan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Litt.: John W. Marsh og W. H.
Stirling, The Story of Commander A. G. [London
1867; 6. Udg. 1883]; John W. Marsh,
Narrative of the Origin and Progress of the South
American Mission [London 1883]; R. Young,
From Cape Horn to Panama [London 1900];
Charles Darwin, »Rejse om Jorden«,
overs. af Emil Chr. Hansen og Alfred
Jørgensen [Kbhvn 1876], Kap. 10—11; The Life and
Letters of Charles Darwin, III [London 1887],
S. 127—128. Populære Skitser: A. C. L.
Grove-Rasmussen, »Ildlandet og Ildlænderne«
[Kbhvn 1886]; Volmer Krohn, »A. G.«
[Kbhvn 1906]).
L. B-n.

Gardiner [’ga._əd_inə], Samuel Rawson,
eng. Historiker, f. 4. Marts 1829 ved Alresford
i Hampshire, d. 23. Febr 1902 i Sevenoaks i
Kent. Han nedstammede fra Oliver Cromwell’s
Datter og
Henry Ireton,
hvad der
maaske har bidraget
til, at han
satte sig til
Livsopgave at
skildre den
puritanske
Revolution.
1863—82 udg. han
en Rk. Værker
om Tiden fra
Elisabeth’s
Død til
Borgerkrigens
Beg.; de
samledes i A
History of
England 1603—42
(10 Bd,
1883—86). Efter denne udførlige Forhistorie
skildredes, den egentlige Revolutionstid i History of
the great civil war (3 Bd 1886—91) og History
of the Commonwealth and Protectorate (3 Bd,
1894—1901); han naaede kun at føre
Fremstillingen ned til 1656; efter hans Død har hans
Elev Firth forfattet en Afslutning. Det store
Værk, der hviler paa det flittigste Studium af
inden- og udenlandske Arkiver og af Samtidens
Litt., fandt fra først af saare ringe Udbredelse;
man savnede den dramatiske, farvespillende
Fremstilling, den lidenskabelige personlige og
partimæssige Opfattelse og den kunstneriske
udarbejdede Stil, der havde været en
Hovedtiltrækning ved tidligere fr. og eng.
Historieskrivning; G. fik først sent nogenledes
Understøttelse og Opmuntring og ernærede sig
væsentlig som Lærer, særlig ved King’s College
i London. Men det anerkendtes efterhaanden,
at netop hans Uhildethed, hans kritiske
Grundighed og hans ædruelige Klarhed i Forbindelse
med hans Syn for samtlige Sider af
Udviklingen havde bragt Kendskabet til den vigtige
Periode et afgørende Skridt frem og havde
ført eng. hist. Arbejdsmetode værdigt videre
ad de Veje, der var banet af tysk Videnskab.
Som Fortæller og Stilist staar G. endda højt over
det tyske Gennemsnitsniveau; uagtet al hans
Evne til som Ranke »blot at sige, hvad der
egl. fandt Sted« er der hos ham en Understrøm
af Varme ell. med hans egne Ord: »den
Medfølelse med Menneskeslægten, som er
Udspringet til alt ærligt og højsindet Virke«. — Ogsaa
som Udgiver af Kildeskrifter og som Redaktør
af English Hist. Review har G. virket til stor
Gavn for sit Lands Fagvidenskab. Andre kendte
Værker af ham er The thirty years’ war (1874,
overs. paa Dansk 1879) og A Students History
of England (3 Bd, 1890—91).
P. L. M.

S. R. Gardiner.

Gardiner [’ga._əd_inə], Stephen, eng. Biskop
og Diplomat, f. vistnok 1483, d. 12. Novbr 1555,
uddannedes som Teolog og Kirkeretslærer i
Cambridge og blev Privatsekretær hos
Kardinal Wolsey, ledsagede Kardinalen paa hans
Rejser til Fastlandet og lærte derved bl. a.
Erasmus at kende. Kong Henrik VIII blev
opmærksom paa G. og benyttede ham i
diplomatiske Forhandlinger med Paven, navnlig da
Kongen vilde skilles fra Catharina. G. blev
Kongens Sekretær og fik 1531 tillige Bispestolen
i Winchester. Under Henrik’s Strid med Paven
støttede han Kongen, og da denne havde sagt
sig løs fra Rom, søgte G. i De vera obedientia
(1535) at hævde Kongens Overhøjhed over
Englands Kirke. Men samtidig var G. en bestemt
Modstander af Protestantismen og Tilhænger af
den kat. Lære, hvorfor han en Overgang var
ved at falde i Unaade hos Kongen. Han
hævdede imidlertid sin Stilling og blev Kansler
for Univ. i Cambridge 1540, hvor han
udrettede meget for Studiernes Vækst. Som
Modstander af Protestantismen blev G. under Edward
VI sat i Tower, men Maria den Blodige gjorde
ham til Rigets Kansler, og han blev nu Sjælen
i hendes Arbejde for at genoprette
Katolicismen. (Litt.: J. S. Brewer, The Reign of
Henry VIII [1884]; N. Pocock, Records of
the Reformation [1870]).
A. Th. J.

Garding [’gardeŋ], By i preuss.
Regeringsdistrikt Schleswig, 12 km V. f. Tønning, paa en
Høj i Marsken ved en sejlbar Kanal, som ved
Katingsiel udmunder i Eideren, og ved
Jernbanelinien Tønning—G. (1910) 1703 Indb.
Historikeren Mommsen er født i G.
Joh. F.

Gardinpræken, Straffetale, som Hustruen
holder for sin Mand om Aftenen bag
Sengeomhænget.

Gardist kaldes en Soldat i Gardeafdelingerne.

Gardner [’ga._ədnə], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger NNV. f. Worcester. (1910)
14700 Indb. G. er navnlig bekendt for sine
Stolefabrikker.
H. P. S.

Gardner [’ga._ədnə], Allan, Lord, eng.
Admiral, f. 12. Apr. 1742, d. 1. Jan. 1809, kom
til Søs 1755 og tjente i en Aarrække i de
vestindiske Farvande, hvor han gentagne Gange
udmærkede sig under Krigen med Frankrig.
1790—95 var han Admiralitetslord, 1796—1806
Parlamentsmedlem. 1793 blev G. Kontreadmiral
og Chef for en Eskadre, der udsendtes mod de
fr. Kolonier, men intet væsentlig udrettede. 1.
Juni 1796 under Howe deltog han med Hæder
i det store Søslag i Kanalen og forfremmedes
derfor til Viceadmiral samt udnævntes til
Baronet. Da der paa Flaaden ved Spithead 1797
udbrød et stort Mytteri, optraadte G. som
Mægler, men tabte Sindsligevægten, led sig rive hen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>