Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 487 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaultier, Denis og Jacques og Ennémond - Gaultier - Gaultier, Leonhard - Gaunø - Gaupe - Gaupp, Ernst Wilhelm Theodor - Gauquié, Henri Desiré - Gaur (se Okser) - Gaur (Ruin) - Gaura - Gaurisankar - Gaurus - Gausdal (Herrred, vestre)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

London; 3) Ennémond G., foreg.’s Søn,
(1635—c. 1680), 1669 kgl. Kammerlutenist i
Paris. (Litt.: Oskar Fleischer, »D. G.« [i
»Vierteljahrschrift f. Musikwissensch.« II,
Berlin 1886]).
A. H.

Gaultier [go’t_ie], se Martin, Th.

Gaultier [go’t_ie] (Galter), Leonhard,
fr. Kobberstikker, f. i Mainz omtr. 1550, d. i
Paris 1641, var vistnok Elev af Delaune; hans
bedste Blade er en Række fint udførte og
historisk interessante Portrætter af Samtidige,
blandt hvilke flere af Henrik III, Henrik IV og
andre Medlemmer af det bourbonske Hus.
Kendt er desuden hans Stik efter Michelagniolos
»Dommedag«.
S. M.

Gaunø, Baroni i Hammer Herred, S. f.
Næstved paa en Ø (opr. Gabnø) i Susaaen’s
Udløb i Karrebæksminde Fjord. Nu fører en
Dæmning ud til Øen. Den første kendte Ejer
Hr. Peder Reyenson, Ridder, d. 1326. Derefter
synes G. at være kommet i Hænderne paa holst.
Herrer, og i 1342 nævnes Markvard van
Stowes Foged paa G. 1400 solgte Niels Thuesen i
Sandby og Cæcilie Pedersdatter i Tyvelse
deres Part af G. til Dronning Margrethe, som,
efter at have tilbyttet sig hele Gaarden, her
oprettede et Nonnekloster, som 1403 blev indviet
til Skt Agnete og befolket fra Gladsakse Kloster
i Skaane. G. blev saaledes Hjemsted for et
Antal Dominikaner-Nonner og søgtes navnlig af
Adelen. Det styredes af en Priorisse, men dets
verdslige Anliggender varetoges af en Provisor,
en Mand af Adel. Efter Reformationen blev G.
et kongeligt Len, og 1584 mageskiftede
Frederik II det til Hans Johansen Lindenov mod
Fovslet (Fobisslet) i Jylland. 1663 kom det ved
Køb til Niels Trolle, hvis Enke Helle
Rosenkrans 1681 mageskiftede det til Knud Thott
mod Näs i Skaane. Den mest bekendte Ejer
af G. er Statsminister Otto Thott, der 1755
gav Gaarden sit nuværende Udseende, tre hvid-
og gulmalede Fløje med højt Skifertag.
Hovedfløjen, mod Øst, har ved sin nordlige Ende et
taarnagtigt Fremspring. Kapellet, den gamle
Klosterkirke i søndre Fiøj, samt nogle
Kælderhvælvninger i nordre er de eneste Rester af
det gamle Kloster.

Af Otto Thott’s store og rige Samlinger findes
endnu bl. a. Malerisamlingen paa G., af
betydelig Værdi i kunstnerisk og
personalhistorisk Henseende. Han døde som sidste Mand af
sin Slægt 1785, men havde forinden bestemt,
at G. skulde oprettes til Stamhus for hans
Morbroders Sønnesøn, Kammerherre Holger
Reedtz til Vorgaard; han antog Navnet
Reedtz-Thott og stiftede 18. Marts 1794 Stamhuset,
der 27. Oktober 1805 ophøjedes til et
Baroni. Det bestaar af Hovedgaardene G.,
Lindersvold og Strandegaard samt Avlsgaardene
Fedgaarden, Ydernæs, Vejlegaard og
Vindbyholt, samt det Thott’ske Palais (opført af Niels
Juel) i Kbhvn. Om Malerisamlingen paa G. se
Jul. Lange, »Billedkunst«, Kbhvn 1884.
B. L.

Gaunø.

Gaupe [’gä^up_ə], norsk Navn for Los.

Gaupp [ga^up], Ernst Wilhelm Theodor,
tysk Anatom, f. 13. Juli 1865 i Beuthen,
studerede i Breslau, blev Dr. med. 1889 og var
derefter Assistent ved anatomisk Institut i
Breslau og Lærer ved Kunstakademiet. Privatdocent
i Anatomi 1893. Prosektor anat. i Freiburg 1895
og Prof. extraord. der 1897. Han skrev over
Frøens Anatomi, over Hjernekassens Udvikling
hos Hvirveldyrene og over flere morfologiske
Spørgsmaal.
J. S. J.

Gauquié [go’k_ie], Henri Desiré, fransk
Billedhugger, f. 1858. Hans vigtigste Værker er
Monumentet over Watteau (1896,
Luxembourg-Parken), Kandelabrene med legende Børn ved
Pont Alexandre i Paris (1900) og Rytterstatuen
af Villars (1896, Denain). Endvidere talrige
Buster og Statuetter.
A. Hk.

Gaur, se Okser.

Gaur, tidligere Hovedstad for
Hindukongerne over Bengalen ved en tidligere Arm af
Ganges, nu i Ruiner.
M. V.

Gaura L., Slægt af Natlysfam., en- ell,
fleraarige Urter med smaa, røde ell. hvide
Blomster og Nødfrugt. 20 Arter i det tempererede
Nordamerika. G. biennis L. dyrkes i Haver.
Ligeledes G. Lindheimeri Engelm. & Gray.
A. M.

G. Lindheimeri Engelm. er en 75 cm. til 1 m
høj, enaarig Frilandsplante med lys-rosenrøde
Blomster og hvide Støvdragere. Den er meget
blomsterrig og blomstrer fra Juli til Oktbr.
Frøet saas i Marts—April paa Varmbed, og
efter at være priklede udplantes de unge Planter
paa Blivestedet i Maj.
L. H.

Gaurisankar, Bjerg i Himalaya, paa
Nordgrænsen af Nepal, 7134 m, forveksledes en Tid
med Mount Everest (Chomokankar), Jordens
højeste Bjerg.
M. V.

Gaurus, det antikke Navn paa et Bjerg med
udmærket Vinavl paa Grænsen mellem Latium
og Kampanien.
C. B.

Gausdal [’gä^usda.l] Herred, vestre,
Søndre Gudbrandsdalen Sorenskriveri, Opland
Fylke, (1910) 2321 Indb., udgør for største Delen
en Bjergegn, der fra Nordvest mod Sydøst
gennemskæres af Storelvens (Gausas) og
Dokkas Dalfører og i sin Helhed tilhører
den Fjeldlstrækning, som skiller Valdres fra
Gudbrandsdalen. Fjeldet er øde, kun hist og
her en enkelt Sæter, og over de mange
Smaavand og store Myrer hæver sig større og
mindre Toppe, af hvilke bemærkes Snuen, 1,229
m, Rødsjøkollerne, 1,345 m,
Dokkampen, 1150 m. I den sydøstlige Del gaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>