Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gausdal (Herrred, vestre) - Gausdal (Herred, østre) - Gausdal Højfjelds Sanatorium - Gauser, Sigbert Joseph Maria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjeldet over i et lavere myrlændt Plateau.
Dokka danner i sin hele Længde en trang
ubeboet Fjelddal. Mellem Dokka og
Storelven (Jøra) har Fjeldene samme
Karakter som længere mod Vest; højest i den nordre
Del omkring det smalle Espedals Vand,
Graahøerne, 1450 m, og
Ongsjøfjeldet, 1395 m, sænker de sig mod Ø. indtil
Augendalen. De danner Vandskellet mellem
Drammenselvens og Laagens Vasdrag.
Storelvens Dalføre — Svatsumdalen —
udgør i den nordre Del en trang Fjelddal, der
dog snart aabner sig noget mere og bliver mere
og mere dyrkbar og bebygget, især paa
Nordsiden, hvor Gaardene mange Steder ligger højt
oppe i Skraaningerne. Dyrket Mark og Skov
lindes næsten ikke uden for Hoveddalførerne.
Jordbunden er ganske god, men udsat for Frost.
Augendalen har den bedste Skov, mest Gran,
mindre Furu; Græsgangene er mest udstrakte
i Fjeldene paa begge Sider af Svatsumdalen.
Hovednæringsvejene er Jordbrug og Fædrift
samt Skovdrift, der er en hel Del Savbrug og
Møllebrug. Herredet danner et Præstegæld med
Nykirke (Bødalen) Hovedsogn, hvorunder
hører Aulstad Kapelsogn, samt
Svatsum Anneks. Vej gaar gennem Svatsumdalen,
gaar ved Nykirke over i Østre Gausdal og
imod S. gennem Augendalen til Saksumdalen
og Lillehammer. Vest over kan fortsættes over
Espedals Vand og Olstappen ind i Jotunheimen.
Paa fl. af de øvre Gaarde er der
Sommerpensionater, saaledes paa Ormvolden og
Dalbakken. Herredets Areal er 966,5 km2,
hvoraf 29,5 km2 er Indsøer. Antagen Formue
1910 2298800 Kr, Indtægt 376480 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Gausdal [’gä^usda.l] Herred, østre. Søndre
Gudbrandsdalen Sorenskriveri, Opland Fylke,
(1910) 2731 Indb., er Nabosogn til det ovf.
beskrevne vestre G. Herred; det er langt og smalt
og dannes af Gausas og dens Bielves fra NV. til
SØ. løbende Dalfører. Fra vestre G. Herred
kommer Storelven ell. Jøra med et østligt Løb
ind i Herredet, bøjer her under Navn af
Gausa mere mod S. og danner i en Strækning
af c. 8 km den frugtbare Hovedbygd, hvis tætte
Gaardklynger ligger højt op over de
Bakkeskraaninger, som her i betydelig Bredde
begrænser begge Elvbredder. Fjeldene i denne
søndre Del er forholdsvis lave, af ringe Bredde
og uden fremtrædende Toppe. Af Fjeldene
mærkes Skeiskampen 1126 m og den N. f.
liggende Præstkampen 1247 m, begge mellem
Skeisdalen og Kilidalen, bekendte for den
storartede Udsigt, som herfra haves over
Jotunheimens og Dovres Tinder. Østre G.
Herred hører til Fogderiets frugtbareste og
tættest bebyggede Egne, af de store Gaarde kan i
søndre Del mærkes Aulestad, Digteren
Bjørnstjerne Bjørnson’s Bolig, Folkehøjskolen
Vonheim, Fogner, Leikvam, Rokvam m. fl., øverst
i Dalen kan mærkes Fyksen og Li. Østre G.
Herred er til Dels en Skovbygd, men
Bestanden er meget medtaget; paa Fjeldene er
udmærkede Græsgange. Hovedelven flyder i det
hele rolig, dog danner Vesleelven et ganske
højt Fald, Holtefossen, paa 17 m’s Faldhøjde.
Fabrikdriften er repræsenteret ved Follebu
Møllebrug og Gausa Uldspinderi og Væveri.
Østre G. Herred danner et Præstegæld med
Østre G. Hovedsogn nordligst og Follebu
Anneks sydligst. P. Gr. a. sin smukke Natur, gode
Klima og lette Adkomst er G. Herred meget
søgt af Sommergæster, ligesom der findes flere
Sanatorier for Tuberkuløse (Granheim,
Kornhaug). Fl. Gaarde er ogsaa indrettede til
Pensionater. Øverst i Dalen under Skeiskampen
ligger det kendte G. Sanatorium. Af
Kommunikationer haves Hovedvej i den søndre Del af
Herredet. Herredets Areal er 223 km2, hvoraf
3,5 km2 Indsøer. Antagen Formue (1910) 2243700
Kr, Indtægt 492000 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Gausdal Højfjelds Sanatorium [’gä^usda.l]
ligger i en Højde af 785 m paa en mod S.
vendende Skraaning mellem Skeiskampen og
Skeiselven. Det har en smuk, lun Beliggenhed
lige i Overgangen fra Skovregionen til
Højfjeldet; det er et særdeles heldigt
Udgangspunkt for Fjeldvandringer. Af kendte
Udsigtspunkter ligger fl. i Sanatoriets umiddelbare
Nærhed, som Skeiskampen og Præstkampen.
Sanatoriet er fuldstændig moderne indrettet,
det har i forsk. Bygninger 170 Værelser med
over 200 Senge, Dampbade m. m. Egen Læge bor
fast paa G. H. S. i Sæsonen, som varer fra
10. Juni til 31. Aug. Liggende 40 km fra
Lillehammer kan Sanatoriet naas enten fra
Faaberg gennem Gausdal ell. ogsaa nærmere fra
Tretten Jernbanestation med Diligence ad en
ny Vej op gennem Musdalen. Fra Sanatoriet
fører en magelig Tur ind over Fjeldet til de
N. f. liggende mindre Sanatorier Fagerhøj,
Golaa, Fæfor (se Søndre Fron,
Herred).
(J. F. W. H.). M. H.
 |
| Gausdal. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
