Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige ud til Belutshistan og Sind. Hertil hører
ogsaa den forvildede Tamged paa Øen Jura i
Sporaderne nær ved Euboia, beskrevet under
Navnet C. dorcas, Markhor’en (C.
falconeri) er ejendommelig ved sine mægtig store,
oprette, mere ell. mindre proptrækkersnoede
slanke Horn med skarp Forkant; dens
Hageskæg er meget stort, strækkende sig bagud
ned over Forhals og Bryst. Haarlaget om
Vinteren graat, langt og silkeagtigt, kun med
tyndt eller manglende Uldhaarlag;
Sommerdragten rødbrun, kun hvidlig hos gl. Bukke.
De 5 Underarter er udbredte fra
Pir-Panjal-Bjergkæden S. f. Kashmir til Afghanistan og
Gilget paa den ene og Soliman-Bjergene paa
den anden Side; i sidstnævnte Egne har de
ganske lige Horn med meget tætstillede
Spiraler, mindende om Eland-Antilopens. En Del
afvigende er de sidste 3 Arter, ofte kaldet
Halvgeder (Slægten Hemitrogus) med korte, tykke
lige bagudbøjede Horn, der er stærkt
sammentrykte, omtr. lige store hos Buk og Hun.
Bukkene mangler Hageskæg. Størst er H. hylocrius
(Skulderhøjden 1,06 m) fra Syd-Indien i
Nilgiri- og Anamali-Bjergene og de tilstødende
Højlande omtr. til Kap Comorin; lidt mindre
er H. jemlaicus, Englændernes Thar, i
Himalaya fra Kashmir til Bhutan; endelig den langt
mindre H. jayakari (Skulderhøjden kun c. 62
cm) fra Egnene omkr. Oman i Syd øst-Arabien.
Fossile G. er ikke meget kendte: fl. Former
kendes fra ind. pliocene Lag, nær beslægtede
med nulevende Arter; ved Gibraltar er fundet
Levninger af C. pyrenaica. (Litt.: R.
Lydekker, Catalogue of the ungulate
Mammals, Bd 1, 1913).
R. Hg.
G. er et gl. Husdyr, saa gl., som Historien
rækker. Den omtales i den ældste Historie,
og man ser den afbildet paa Mindesmærker
fra de Tider. Ved Folkevandringen har den
bredt sig fra det ene Land til det andet, og
paa denne Maade er den i Oldtiden kommet til
Danmark. I de hedenske Tider benyttedes den
alm. som Offerdyr, særlig vistnok Bukken,
Ordet Syndebuk menes at stamme fra de Tider.
Her i Danmark har der til Tider været
mange G. Fra sidste Halvdel af 15. Aarh., hele det
16. og første Halvdel af 17. Aarh. har man
Opgivelser om Gedehold fra mange Gaarde, og
Tallet var stort. Saaledes berettes, at der paa
Korsør Ladegaard fandtes 250 G., paa Saltø
Slot 150, paa Tranekjær 114, paa Bregentved
118, og paa Engelsholm foreligger fra 1657
Indberetning til Rentekamret om et Gedehold
paa 150 Stkr. Man holdt de mange G. af
Hensyn til Kødet og Mælken, Gedekød var i de
Tider en lige saa alm. Spise, som Faarekød
senere blev. — De store Gedeflokke gik
naturligvis frit omkr. paa Marker og Overdrev, og
ved den medfødte Tilbøjelighed, som G. har til
at afgnave Bark og æde Kviste, kunde det ikke
undgaas, at den mange Steder kom til at gøre
Fortræd paa Hegn o. a. Plantning. Man ser
derfor, at der kom stærke Klager over G., og
det blev nødvendigt at skride ind med Forbud
mod Gedehold. Saadanne Forbud blev ikke
efterkomne alle Steder, idet Dyrene var saa
nødvendige for Ejerne, at de ikke kunde
undvære dem. Det gik dog efterhaanden nedad med
Gedeholdet, og i fl. af Landets Egne fandtes
der vistnok ingen G. for 100 Aar siden. —
Senere er det gaaet fremad med Gedeholdet igen.
Man lærte at tøjre dem, og Anken imod dem
er derved forsvundet. Gedeflokke ses nu ikke
mere. Det sædvanlige er, at den enkelte Ejer
kun har 1 à 2 Dyr. Formaalet med Gedehold
er nu næsten udelukkende at faa Mælk til
Husholdningen; Kødet, saavelsom Huden faar
dog ogsaa god Anvendelse.
Det er særlig hos mindre Husmænd paa
Landet, Landsbyhaandværkere.
Jernbanefunktionærer o. l., at G. findes, men mange
Skolelærere paa Landet o. a. Embedsmænd er ogsaa
Gedeholdere. Hos Folk, der bor tæt op til
Købstæder og har en Have ell. Toft, findes ofte
G. — Tallet paa G. i Danmark er gaaet jævnt
fremad i de sidste 30—40 Aar. 1914 var der c.
41000. Ved en ikke udtømmende Optælling Juli
1917 kom man til et noget mindre Tal. Hvor
mange der i Virkeligheden er, kan altsaa
beklageligvis ikke angives, men at der er fl. end i
1914, maa anses for sikkert. — G.’s Mælk
er meget sund og nærende. Den indeholder
lidt mere Fedt og Æggehvidestof end Komælk
og nærmer sig m. H. t. Sammensætning meget
Kvindemælk. Man ser derfor ofte Børn trives
bedre ved Gedemælk end ved Komælk. Der
herskede tidligere Fordom imod Gedemælk,
 |
| Fig. 2. Ged af hornløs dansk Race. |
 |
| Fig. 3. Saanenged. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
