Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geder - Gederams - Gedeskind - Gedeskæg - Gedetving - gedigen - Gedike, Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet man sagde, den havde Afsmag. Ved det
bedre Hold af Dyrene navnlig i Retning af rent
opholdssted, godt Foder og renlig Behandling
af Mælken er Fordommen i det væsentlige
forsvundet. G.’s Foder er Græs, Hø, Rodfrugt,
Korn og som Tillægsfoder lidt Salt, Kviste og
Blade. Den er ofte kræsen, og man maa derfor
jævnlig skifte med Foderet. Den æder næsten
alle mulige Planter og kan derfor ofte finde
god Næring paa daarlige Græsgange. Den taaler
ikke Kulde og Fugtighed og kræver en lige
saa omhyggelig Pleje som vore andre Husdyr.
Stalden skal være lun, lys, tør og rummelig.
Der laves udmærket Smør og Ost af Mælken.
I det sidste halve Hundrede Aar er der gjort
meget for Gedeavlens Fremme i Schweiz,
Tyskland, Østerrig, Frankrig, Holland og Belgien,
idet man har indset den store folkehygiejniske
Bet., som G. har. Ved et stort
Oplysningsarbejde har man spredt Kendskab til dette
Husdyrs rette Behandling m. H. t. Avl og Pleje.
I de nordiske Lande er der ogsaa i den sidste
Snes Aar gjort en Del. Her i Danmark har det
kgl. danske Landhusholdningsselskab for en Del
Aar siden taget Sagen op. Der er nedsat et
Udvalg til Gedeavlens Fremme, udg. et af
Dyrlæge O. P. Pyndt forfattet Skrift »Gedeavl
og Gedehold«, oprettet nogle Avlscentre og en
Del Avlsforeninger; paa de alm. Dyrskuer ser
man nu som oftest G. udstillet, og enkelte
Steder har Gedeavlsforeninger ordnet særlige
Gedeskuer, og ved Foredrag og Artikler i Blade
søger Gedeavlsudvalget at fremme Gedesagen.
Der er ogsaa indført en Del G. fra Tyskland
(Saanen-Race), og fra Norge har Lensgreve
Moltke, Bregentved, indført en Stamme norske
Slettegeder. Der er foretaget Kontroliering med
Mælkeydelsen hos G. af forsk. Racer. — Det
kan antages, at Gennemsnits-Mælkeudbyttet
hos G. i Danmark er c. 350 kg aarlig. Ved
Udvalg og bedre Pleje og Behandling kan man
komme betydelig højere op. Mange
kontrollerede G. har givet op imod 1000 kg Mælk
aarlig. Saanen-G. giver lidt mere Mælk end
den danske og norske G., men den kræver en
omhyggeligere Pleje end disse, og i mange
Tilfælde vil en Gedeholder være bedre tjent
med en G. af mere haardfør Race, end
Saanen-G. er. (Litt.: »Om Gedehold i Danmark«, af
B. A. Duurloo og A. P. Larsen [1892];
»Gedeavl og Gedehold«, af O. P. Pyndt, udg.
af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab
[1912]).
O. P. Pyndt.
Gederams (Chamænerium Spach.), Slægt af
Natlysfamilien, nær Dueurt, fleraarige Urter
med spredte Blade og store smukke,
purpurfarvede Blomster, der er svagt ensymmetriske;
Støvdragere og Griffel er bøjede. 4 Arter.
Smalbladet G. (C. angustifolium [L.] Scop
= Epilobium angustifolium L.) har lange
underjordiske Udløbere, der er opsvulmede i
Spidsen, og lancetdannede helrandede eller svagt
tandede Blade. Hele Planten bliver over 1 m
høj. Den vokser ret alm. i Danmark og Norge
og er paa aabne Pladser i Skove et temmelig
besværligt Ukrud; paa afbrændte og af drænede
Stykker af Højmoser fremkommer den i
Mængde. Den blomstrer i Juli-Aug. og dyrkes i Haver
som Prydplante. De unge Rodskud kan spises
som Asparges. I Rusland anvendes Bladene som
Surrogat for og til Forfalskning af den kin. Te.
A. M.
G. dyrkes i Stauderabatter. Paa Stenhøj
anvendes C. macropus Hook. (Ny Zeeland) med
hvide Blomster, 3—5 cm høj.
L. H.
Gedeskind benyttes til Fremstilling af fint
Overlæder, Maroquin, Saffian og Glacélæder; til
sidstnævnte Brug benyttes især Skind af unge
Dyr, Kidskind. Skind af vildt levende Dyr
giver mere holdbart Læder end saadant af
tamme Dyr. Langhaarede G., f. Eks. af
Angora-Geden, benyttes ogsaa meget til
Fodtæpper o. l., Skind af den russ. Ged til Kuskekraver
o. l. og Skind af en i Egnene S. f. Kaukasus
levende Ged med meget fine og lange Haar
under Navn af Muflon til Muffer, Boaer o. l.
K. M.
Gedeskæg (Tragopogon L.), Slægt af
Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen), en- ell. fleraarige
Urter med smalle, helrandede og
stængelomfattende Blade og enlige, endestillede samt
temmelig store Kurve, hvis Svøbblade sidder i en
enkelt Krans. Blomsterne har hyppigst gul
Krone, sjældnere violet ell. rosafarvet. Frugten
er 5—10-ribbet og langnæbbet, dens
Frugtstraaler væves sammen til en Skærm. 35 Arter i
Middelhavslandene, det vestlige og mellemste
Asien. Eng-G. (T. pratensis L.) bliver 30—60
cm høj og har gule Kroner; dens Kurvstilke
er omtr. ens tykke overalt. Alm. i Danmark og
Norge paa Enge, ved Veje o. s. v.; den
blomstrer i Juni—Juli. Porrebladet G.,
Havrerod (T. porrifolius L.), bliver højere end
Eng-G. og har violette Kroner; Kurvstilkene
er mod Spidsen opsvulmede. Den stammer fra
Middelhavslandene og findes hist og her i
Danmark i Nærheden af Byer, forvildet fra Haver,
hvor den dyrkes som Køkkenurt af Hensyn til
de spiselige Rødder (se Havrerod). Begge
de nævnte Arter er toaarige.
A. M.
Gedetving, Benævnelse for Ager-Snerle, se
Convolvulus.
gedigen. Metallerne og de metallgn.
Grundstoffer forek. i Naturen som Regel i
Forbindelser, navnlig med Ilt, Svovl, Fosfor o. s. v.;
naar dette ikke er Tilfældet, og Grundstoffet
altsaa er i fri Tilstand, kaldes det g. De ædle
Metaller, Platin, Guld og mindre hyppigt Sølv
og Kvægsølv, er just, fordi de er ædle, dem,
der mest findes som g.; desuden, men sjældnere,
findes Kobber, Vismut, Antimon og Arsen g.,
selv Jern findes g., navnlig i Meteorstene. Ved
g. forstaas ogsaa i overført Bet. pur, ren ell.
ublandet, f. Eks. en g. Karakter.
Carl J.
Gedike [’ge.dekə], Friedrich, tysk
Skolemand, f. 1754, d. 2. Maj 1803 i Berlin. Han
blev opdraget i Vajsenhuset i Züllichau og
studerede siden Teologi i Frankfurt a. d. O.
Senere blev han Lærer ved og 1779 Forstander
for det Friedrich-Werder’ske Gymnasium, 1787
Medlem af Overskolekollegiet, 1791 Dr. theol.,
s. A. Meddirektør og 1793 Enedirektør for det
Berlin-Köln’ske Gymnasium. G. var en
fortrinlig Lærer, en dygtig Organisator og en besindig
Reformator. Det var navnlig den højere Skole,
der havde hans Interesser; med den for Øje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
