Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geer - Geer - Geeraerdsbergen - Geert - Geertgen van (tot) Sint Jans - Geertruidenberg - Geerts, Karel Hendrik - Geertz, Julius - Geerz, Franz Heinrich - Geest - Geestemünde - Geete, Erik og Knut Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Geer [ge.r], Flod i Belgien, udspringer i
Provinsen Liège, løber forbi Byerne Varemme
og Tongres og udmunder ved Maastricht i
Maas.
G. Ht.
Geer, se de Geer.
Geeraerdsbergen [’ge.ra.rts’bærkən] eller
Geertsbergen (fr. Grammont), By i den
belg. Prov. Østflandern, Arrond. Audenarde,
ved Dender, Biflod til Schelde og ved
Jernbanelinierne Braine-le-Comte—Gent og
Denderleeuw—Ath, har nogen Industri (Tændstikker,
Kniplinger). (1911) 12473 Indb.
G. Ht.
Geert, se Gerhard III.
Geertgen [’ge.rtkən] van (tot) Sint Jans
(ɔ: Medlem af Skt Johannes Broderskab),
virkende i Haarlem, nederlandsk Maler, født
i Leyden ca. 1467, død henimod 1495. G.,
Elev af A. v. Ouwater, repræsenterede særlig
den hollandske Retning inden for
nederlandsk Kunst; han har stærk Interesse for
Landskabet, og forstaar at dæmpe de enkelte
Lokalfarver under Helhedsvirkning (Eks.:
»Johannes Døber« i Kaiser-Friedr. Mus. i Berlin),
viser dyb Følelse, stor Kraft i Udtrykket.
Værker: S. Bavo-Billedet i Haarlems
Groote-Kerk, »Nedtagelsen fra Korset« m. v. i
Hofmuseet i Wien, »Lazarus’ Opvækkelse« (Louvre),
»Den hell. Familie« i Rijksmus. i Amsterdam
o. s. v. (Litt.: L. Balet, »Der Frühholländer
G. t. S. J.« [Haag 1910]).
A. Hk.
Geertruidenberg [ge.r’trø^ydənbærk], befæstet
By i den nederl. Prov. Nordbrabant til venstre
for Mundingen af Donge og ved Jernbanelinien
Lage-Zwaluwe—s’Hertogenbosch, har (1909)
2179 Indb., en god Havn, Cigarfabrikation og
Fiskefangst. I den nederl. Frihedskrig blev G.
erobret 1593. Under den sp. Arvefølgekrig blev
her 1710 af Prins Moritz af Oranien holdt en
resultatløs Fredskongres mellem Ludvig XIV
og de Allierede.
G. Ht.
Geerts [ge.rts], Karel Hendrik,
nederlandsk Billedhugger, f. 10. Aug. 1807 i
Antwerpen, d. 16. Juni 1855 i Löwen. G. var Elev
af v. Hool og v. d. Ven, blev Prof. ved Löwens
Akademi. Statuen af Q. Massys (1836, Mus. i
Antwerpen) var det første betydeligere
Arbejde af G.; derefter fulgte Kolossalgruppe fra
Syndfloden, »Kristus under Korset« (Leydens
Bibliotek); de for deres udmærkede
Træskærerteknik meget beundrede Korstole med
Fremstillinger af Kristi og Jomfru Maria’s Levned
i Antwerpens Katedral, Madonna (Mus. i
Bryssel) m. v.
A. Hk.
Geertz [ge.rts], Julius, tysk Genremaler,
f. 21. Apr. 1837 i Hamburg, d. 21. Oktbr 1902 i
Braunschweig. Han uddannedes der, i
Karlsrune, i Düsseldorf (under Jordan) og i Paris
og blev en af Düsseldorf-Skolens flinkeste Mænd
af den Vautier’ske Retning. Han malede
hyggelige Genrebilleder, gerne med humoristisk
Anstrøg (Børnebilleder); i det noget
melodramatiske, meget roste »Den Dømte« (1873) slog han
ind paa det sociale Folkelivsbilledes Veje;
ogsaa Portrætter (f. Eks. Kejser Vilhelm II
[1892]).
A. Hk.
Geerz [ge.rts], Franz Heinrich, tysk
Kartograf, f. i Slesvig 1816, d. 1888, studerede
Geografi og Geognosi i Kiel og Berlin, ligesom han
en kort Tid arbejdede paa Observatoriet i
Altona under Prof. Schumacher. Han grebes
hurtig af det slesvig-holstenske Røre og udgav 1838
et ret tendentiøst Kort over Sprogforholdene i
Slesvig; samtidig tænkte han paa at overtage
Redaktionen af det haderslevske
danskfjendtlige Blad »Lyna«; men 1842 ansattes han som
Vejkonduktør for Hertugdømmerne og førtes
derved ind paa en storstilet kartografisk
Virksomhed. 1845 udgav han et stort Kort over
Holsten og Lauenburg, der paaførte ham saa
store Pengetab, at han kun ved Christian VIII’s
og andre danske Mænds Hjælp undgik
pekuniær Ruin; men ikke desto mindre traadte han
i Apr. 1848 ind i Oprørshæren og tjente i
samme som Kvarter- og Overkvartermester til
dens Opløsning 1852. S. A. optoges han i den
preussiske Hær som Kaptajn og attacheredes
den store Generalstabs kartografiske Afdeling,
og efter at han 1864 atter havde deltaget i
Krigen mod Danmark, ledede han fra 1865 de
topografiske Opmaalinger i Hertugdømmerne,
ligesom han alt 1859 havde udgivet sin
»Geschichte der geogr. Vermessungen und der
Lardkarten Nordalbingiens«, et fortjenstfuldt
Værk, der dog skæmmedes af hans vrange Syn
paa danske Stednavnes Oprindelse og Stavning.
1873 forfremmedes han til Oberst og Chef for
den topografiske Afdeling af den store
Generalstab og 2 Aar senere tillige til Chef for den
kartografiske Afdeling af den kgl.
»Landes-Aufnahme«; denne indførte 1881 systematisk
Fortyskning af Navneformerne i Danmark,
smlgn. Generalstabskort. 1876 blev G.
Æresdoktor i Kiel, men 1882 tvang en
Øjenlidelse ham til at fratræde sine Embeder, med
Titel af Generalmajor. Senere udarbejdede han
endnu 2 historiske Kort over Hertugdømmernes
Vesterhavskyst, som dog er ret uvæsentlige.
(P. L.). G. S-e.
Geest [tysk ge.st, holl. ge.st], i det
nordvestlige Tyskland og i Nederlandene
Betegnelse for det i Modsætning til Marskland højere
liggende, mindre frugtbare Land bestaaende af
en Blanding af Grus, Sand og Rullesten,
undertiden tillige Mergel og Ler (diluviale
Dannelser). G. er svagt bakket, oprindelig dækket
med Hede og Skov, men nu for en stor Del
opdyrket.
G. Ht.
Geestemünde [’ge.stəmyndə], By i det preuss.
Regeringsdistrikt Stade ved Indløbet af Geeste
i den her 1400 m brede Weser, er forbunden
ved en Drejebro over Geeste med Bremerhaven,
med hvilken den staar i Sporvognsforbindelse,
og ligger ved Jernbanelinierne Bremen—G.,
G.—Lehe—Cuxhaven og G.—Bremervörde—Stade.
G. er opstaaet 1889 ved Forening af
Landkommunerne G. og Geestendorf. (1910) 25102 Indb.
Der findes et Artilleri- og Minedepot, store
Skibsværfter, Jernstøberier, Maskinbyggerier,
Savværker og en fortrinlig Havn, anlagt
1857—63. Før Verdenskrigen var G. det vigtigste
Fiskemarked i Tyskland og en Hovedplads for
Petroleumshandelen. Stærke Forter beskytter
Havnen.
G. Ht.
Geete [’je.tə], 1) Erik, svensk Embedsmand
(c. 1580—c. 1650), fulgte som Sekretær Johan
Skytte paa dennes Sendefærd til Danmark. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
