Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geete, Erik og Knut Robert - Geffcken, Friedrich Heinrich - Geffrard, Fabre - Geffroy, Gustave - Geffroy, Mathieu Auguste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
adledes 1627, og blev 1630 Borgmester i
Stockholm. G. steg fra det ene juridiske Embede
til det andet og var 1640—45 Vicepræsident i
Åbo hofrätt. Som Forf. har han bl. a. efterladt
sig en Beretning om ovenn. Sendefærd til
Danmark.
2) Knut Robert, sv. Sprogforsker og
Bibliograf; f. i Sthlm, 15. Febr 1849, blev 1875
Dr. phil. i Uppsala og kom samme Aar i det
kgl. Biblioteks Tjeneste, hvor han var første
Bibliotekar og Chef for Haandskriftafdelingen
1909—1916. Siden 1885 er G. desuden Medlem
af Styrelsen for »Svenska fornskriftsällskapet«,
ligesom han er Medlem af »Skandinaviska
Samfundet«. Af hans Forfatterskab maa nævnes
»Eufemiavisorna« (1875), »Ordklyverier« (1888),
»Fornsvensk bibliografi« (1903) samt talrige
Artikler i Dagblade og Tidsskrifter. G. har
udgivet »Um styrilsi kununga ok höfdinga«
(Normaludg. 1878) og en meget stor Række gamle
sv. Skrifter.
A. M. D.
Geffcken [’gæfkən], Friedrich Heinrich,
tysk Statsretslærer, f. 9. Decbr 1830 i Hamburg,
d. 30. Apr 1896. Han var 1856—66 hanseatisk
Ministerresidemt i Berlin og derefter i London,
blev 1869 Syndikus i sin Fødeby og 1872
Professor ved det ny Universitet i Strassburg
indtil 1882; i de sidste Aar var han tillige
Medlem af Statsraadet for Elsass-Lothringen. Han
udgav fl. Skr om folkeretlige Spørgsmaal,
saaledes om Alabama-Sagen (1872) og
Donau-Spørgsmaalet (1883); desuden »Staat und
Kirche in ihren Verhältnisse« (1875) og en ny
Udgave af Heffter’s »Das europäische Völkerrecht«
(1881). Han misbilligede baade Bismarck’s
Kamp mod den katolske Kirke og hans
østerlandske Politik. Derimod var han tidlig blevet
fortrolig med den preussiske Kronprins, den
senere Kejser Frederik III, og udarbejdede 1885
sammen med Roggenbach det politiske
Program, som Kejseren udsendte Marts 1888
straks efter sin Tronbestigelse. Efter Kejserens
Død offentliggjorde G. Septbr 1888 i »Deutsche
Rundschau« et »Uddrag af Kejser Frederik’s
Dagbøger under Krigen 1870—71« (ogsaa
oversat paa Dansk), hvoraf det fremgik, at han
(Frederik) tidligere og klarere end Bismarck
havde hævdet en national tysk Politik og særlig
kæmpet for Kejserværdighedens Genoprettelse,
samt at han efterhaanden havde overvundet
Faderens Modstand og sat sin Vilje igennem.
Offentliggørelsen gjorde umaadelig Opsigt, men
vakte Bismarck’s rasende Vrede; G. blev straks
fængslet og tiltalt for Landsforræderi, men i
Jan. 1889 frikendt af Rigsretten. Han levede
senere i München og omkom ved et
Ulykkestilfælde.
E. E.
Geffrard [зæ’fra.r], Fabre, Præsident paa
Haiti 1859—67, f. 1806 paa Haiti, d. 1879 paa
Jamaica. Han var Søn af en af Dessalines’
Hjælpere ved Grundlæggelsen af Øens
Uafhængighed, indtraadte 1821 i Hæren og var
1843 rykket op til Kaptajn. Han sluttede sig
1843 til Opstanden mod Præsident Boyer og
blev 1845 til Løn General. Dog blev han næste
Aar stillet for en Krigsret under Soulouque’s
Forsæde, men frikendt. Da Soulouque var blevet
Præsident, fik G. 1849 en Division at føre paa
Toget mod San Domingo og vandt derved
Hertugtitel. Han udmærkede sig ogsaa i den ny
Krig mod San Domingo 1855 ved at dække
Tilbagetoget, men blev alligevel mistænkt og
undgik kun ved Flugt at blive fængslet og henrettet.
Han stillede sig derfor i Spidsen for Opstanden
imod Kejserdømmet og holdt 15. Jan. 1859 sit
Indtog i Hovedstaden Port au Prince uden at
finde Modstand; viste stor Skaansel mod
Soulouque og hans Tilhængere og styrede i det
hele med Maadehold. Han søgte at fremme
baade den materielle Udvikling og den
aandelige, den sidste især ved at sende unge
Mennesker til Paris for at uddannes. Det lykkedes
ham at undertrykke gentagne
Sammensværgelser og Oprør, og han maatte derved vise stor
Strenghed, men Salnave’s Opstand i Marts 1867
gjorde Ende paa hans Magt og fordrev ham til
Jamaica.
E. E.
Geffroy [zæ’frwa], Gustave, fr.
Kunsthistoriker, f. 1835 i Paris, stærkt med i
moderne fr. Kunstbevægelse, har skrevet L’oeuvre
de Gustave Moreau (1900), Daumier (1901), E.
Delacroix, L’oeuvre d’Eug. Carrière, det store
Værk Les musées d’Europe (heraf udkom 6.
Del 1908) og La vie artistique.
A. Hk.
Geffroy [зæ’frwa], Mathieu Auguste,
fr. Historiker, f. i Paris 21. Apr. 1820, d. 1895,
blev 1852 Professor i Bordeaux. 1854 foretog
han en Studierejse til Danmark og Sverige, fra
1859 var han Lærer ved École normale og
optoges 1874 i Académie des sciences morales et
politiques; 1875 blev han Forstander for den
fr. Skole i Rom. Hans omfattende historiske
Arbejder samlede sig især om to Emner:
Overgangen fra Oldtiden til Middelalderen og de
nordiske Landes Historie. Til den første Gruppe
af hans Værker hører: Des origines et de la
formation de l’Europe moderne (1853), L’Abbé
Dubois et Montesquieu (1873), Rome et les
Barbares (1874); til den anden: Histoire des États
scandinaves (1851), Gustave III et la cour de
France (2 Bd, 1867) samt Recueils des
instructions diplomatiques pour la Suède (1885) og
Recueils des instructions diplomatiques pour le
Danemark (1895), der indeholder Instruktioner
for fr. Gesandter i Sverige og Danmark
ledsagede af historiske Oplysninger. Herhen hører
flere Arbejder om islandsk og finsk Litteratur
og Historie; desuden Notices des manuscrits,
concernant l’histoire ou la littérature de la
France, conservés dans les bibliothèques et
archives de Suède et de Danemark (1855) samt
Madame Maintenon d’après sa correspondance
authentique (2 Bd, 1887). Han havde under sit
Ophold i Norden fattet en stærk Interesse for
dettes Historie og Politik, og samtidig med, at
han udgav sine historiske Arbejder derom,
fulgte han i Revue des deux Mondes i en
omfattende Artikelrække de nordiske Forholds
Udvikling. Særlig fængsledes hans Opmærksomhed
af den dansk-tyske Strid og af den
skandinaviske Bevægelse, for hvilken han ivrig tog til
Orde. Af hans mange Afhandlinger herom
er paa Dansk oversat: »Nordens ny Farer og
Skandinavismen« (1870). Den indeholder en
paalidelig Skildring af sønderjyske Forholds
Udvikling efter 1864 og henviser til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
