Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geffroy, Mathieu Auguste - Gefion - Gefle - Gefleborg Len
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skandinavismen som et Værn mod Preussen’s
Udvidelsesplaner.
P. M.
Gefion (rettere Udtale Gevjon), nordisk
Gudinde. I den poetiske Verden er hun en
Baggrundsfigur, en værdig Kvindeskikkelse,
»hun kender Slægtens Skæbne lige saa nøje som
Odin«. Den eneste Myte om hende er, at hun
af Kong Gylve i Sverige fik Lov at eje saa stort
et Stykke Land, som hun kunde ompløje, og
hun pløjede da med et Spand af 4 Øksne
Sjælland ud af Sverige; senere Overlevering (i
Snorre’s Gylfaginning) siger, at Søen Mälaren
dannedes ved denne Udpløjning, og af de 4
Øksne var hendes egne omskabte Sønner.
Myten er fortalt i et Digt af Brage den Gamle.
Snorre gjorde den første Lejrekonge, Skjold,
Odin’s Søn, til hendes Husbond, idet han satte
Gefionsagnet i Forbindelse med Odin’s
Indvandring. — Muligvis er G. fra først af et Navn
paa Frøya (Gevjon lig Gevn). En tvivlsom
Overlevering gør hende til Dødsgudinde for de ugifte
Møer. Selve Pløjemyten synes at staa i
Forbindelse med et gl. Kulturforhold, nemlig at den,
man særlig vil belønne, faar saa megen Jord,
som han kan omride ell. ompløje paa en Dag.
Saaledes fik Romeren Horatius Cocles til Løn
for sit Forsvar af Tiberbroen saa megen Jord,
som han paa een Dag kunde ompløje, og herhen
hører ogsaa Hellig-Anders-Ridtet om Slagelse
Bymarker og en Række andre Sagn. (Litt.:
A. Olrik, »Gefion«, Danske Studier 1910).
Man har villet finde Gudinden Gefions Navn
som Led i en Række Stednavne, saaledes i
Gevnø (Geffnøwæ 1387, sammensat med
Ordet —høj) paa Stevns.
(A. O.). G. K-n.
Gefle [’jævlə], By i det nordlige Sverige,
Norrland, Landskabet Gestrikland, Hovedstad i
Gefleborg Len, ligger ved Gafleaaens Udløb i
den botniske Bugt c. 150 km NNV. f.
Stockholm og er et Knudepunkt for Jernbanerne
G.—Dala, Uppsala—G., G.—Ockelbo og
Sala—Gysinge—G. (1914) 35937 Indb. G. har et helt
moderne Udseende, idet den største Del af Byen
nedbrændte 1869; kun en Del af den sydlige
By, som skaanedes af denne Brand, har endnu
et gammeldags Udseende med smaa krogede
Gader og lave Træhuse. Mod Ø. og SØ. ligger
store nye Arbejderkvarterer, mod V. en
Villaby. G.’s ældste Bygning er Slottet, bygget af
Johan III, nu Bolig for Landshøvdingen; det
er genopført efter en Brand 1727. Stadens
Kirke, Trefoldighedskirken, er fuldført 1654.
Raadhuset er opført omkr. 1780. restaureret 1874. Af
moderne Pragtbygninger har G. adskillige
(Teatret, Grand Hotel m. fl.). G. er en vigtig
Industri- og Handelsby. 1913 fandtes 91 Fabrikker,
som beskæftigede 4726 Arbejdere. Der findes
Savværker og Høvlerier, Garverier. Jern- og
Staalvarefabrikker, mekaniske Værksteder,
Bomulds- og Uldspinderier og Væverier, Møller,
Tobaksfabrikker og Bryggerier m. m. S. f.
Gafle-Aaens Udløb ligger uden for G. Korsnäs
Aktiebolags storartede Anlæg, hvor Tømmer
saves, høvles og udskibes. G.’s Havn er god og
rummelig; Gafle-Aaens Udløb og en Del af
G.-Bugten er anvendt som Havn, og en ny, 6 1/2 m
dyb Havn er anlagt paa Holmen
Frederiksskans, forbundet med Byen ved en
Jernbanedæmning. Hjemmehørende i G. var (1914) 33
Fartøjer paa ialt 22046 t; det samlede Antal
af ind- og udgaaende Skibe var 3729 med
1612990 t (deraf 916 med 615590 t i udenrigsk
Fart). G. staar i daglig Dampskibsforbindelse
med Sthlm og Havnestæderne i Norrland. G.
har 3 Jernbanestationer (Norra, Södra og
Centralstationen). Handelen fremmes ved flere
Banker, deriblandt en Filial af den svenske
Rigsbank. Der udføres fra G. Tømmer og Jern
og indføres Korn, Flæsk og Kolonialvarer. For
Undervisningen sørger et Gymnasium, to højere
Pigeskoler, en Borgerskole med Handelsskole, en
Navigationsskole m. m. Der findes et
Døvstummeinstitut, et Lenslasaret og et Fattighus
med Sindssygeafdeling. — G. nævnes første Gang
1413. Kristoffer af Bayern gav Byen dens første
Privilegier. Allerede under Gustaf Vasa var
G. en blomstrende Havnestad og drev endog
Søfart paa Frankrig; men 1569 blev Byen
ødelagt af en Ildebrand, og s. A. gik
Handelsflaaden tabt. 1636 mistede G. Ret til udenrigsk
Handel, og vel ophævedes dette Forbud 1673,
men først under Gustaf III begyndte G.’s
Søfart igen at udvikle sig. Skibsbyggeriet, der
dreves til henimod Slutn. af 19. Aarh., er nu
ophørt.
G. Ht.
Gefleborg Len [jævlə’bårj-], i det nordlige
Sverige, Norrland, omfatter Landskaberne
Gestrikland, Helsingland og et lille Stykke af
Dalarne (Orsa Finnmark) og grænser mod Ø.
til den botniske Bugt, mod N. til Medelpad,
mod V. til Härjedalen og Dalarne og mod S.
til Vestmanland og Uppsala. Det er 19728 km2
med (1914) 258955 Indb. (13 pr. km2, svarende
til Middeltallet for hele Sverige). G. er for
største Delen et lavt Bjergland, gennemstrøget
af skovklædte Højdedrag og rigt paa Moser,
Søer og Elve, af hvilke den største er
Ljusneelv (18198 km2 af G. er Vand); langs Havet
strækker sig dog i c. 20 km Bredde et lavt
Kystland, og den sydlige Del af G.
(Gestrikland) danner en Overgang til det nordlige
Upplands Sletter. De to Landskaber, Helsingland
og Gestrikland, er skilte fra hverandre ved
Skoven Ödmorden og var i ældre Tid heller
ikke administrativt forenede. Befolkningen i
Gestrikland er opr. indvandret fra Uppland og
ligner ganske sine sydlige Naboer, hvorimod de
selvstændighedskære Helsinger har bevaret
meget af deres gamle Særegenheder (se i øvrigt
de enkelte Landskaber). Agerbruget trives
bedst i Kystegnene og mod S.; af Landarealet
var (1913) 5,7 % Agerland og 4,0 % naturlig
Eng, medens Skovene indtog 82,1 %, og 8,1 %
var øde Land. Den vigtigste Kornsort er Havre;
i Helsingland har dog Byg endnu næsten lige
saa stor Bet. Det gennemsnitlige aarlige
Høstudbytte 1961—10 var: 24891 t Havre, 17590 t
Byg, 5523 t Rug, 1378 t Blandsæd, 144 t Hvede,
40682 t Kartofler, 7393 t Foderroer.
Husdyravlen har relativt stor Bet. i Helsingland. 1916
fandtes i Lenet 19864 Heste, 91159 Stkr
Hornkvæg, 53275 Faar, 11527 Geder, 19828 Svin. Der
fandtes i 1915 35 Mejerier og produceredes 324
t Smør. Skovbruget er en af Lenets vigtigste
Næringsveje. Skovene har dog lidt meget
under hensynsløs Hugst. Jagten er betydningsløs;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
