Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geijer, Erik Gustaf - Geijer, Per Adolf - Gejerstam, Gustaf af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den ortodokse Kirkes Lære, at han blev
anklaget for Forbrydelse mod Religionen. Da han
frikendtes, var Jubelen stor, og hele Sagen
forøgede i høj Grad hans Popularitet. Skønt G.
var en dybt religiøs Natur, var han dog aldrig
ortodoks Lutheraner; han var, som han selv
har sagt, »Kristen paa egen Haand«. Han blev
ikke mindre end to Gange foreslaaet til
Bispeembede, men frabad sig det begge Gange; hans
Universitetsvirksomhed var ham den kæreste.
Sin største Bet. har G. som Historiker; 1825
udkom G.’s store Hovedværk, »Svea rikes
häfder«, en uovertræffelig kritisk Indledning til
Sveriges Historie; særlig berømt er Afdelingen
om den skandinaviske Halvøs Natur. G.’s andet
Hovedværk er »Svenska folkets historia«
(1832—36). Desværre blev intet af disse Værker
fuldendt; G. maatte standse ved Kristinas
Tronfrasigelse, skønt han levende havde haabet at
kunne føre Værket ned til den nyeste Tid. Han
behandlede imidlertid Frihedstiden i »Teckning
af Sveriges tillstånd och af de förnämsta
handlanda personerna under tiden från konung Karl
XII’s död till konung Gustaf III’s anträde af
regeringen« (1838) og udgav (1844—45) »Konung
Gustaf III’s efterlämnade papper« (Gustaf III’s
Papirer var først blevne tilgængelige 50 Aar
efter hans Død). — Til Trods for det ufuldendte,
der altsaa pranger G.’s Hovedværker, er hans
Virksomhed dog saa betydningsfuld, at han med
Rette har faaet Navn af den moderne svenske
Historieskrivnings Fader. Hvad der udmærker
ham som Historieskriver, er hans Evne til at
finde det væsentlige, gennem Overfladen at
trænge ind til det centrale. Hans Stil er
ejendommelig; fri for al oratorisk Pragt fremtræder
den kraftig og rammende.
Ved Siden af G.’s litterære Virksomhed maa
nævnes hans store Bet. som Universitetslærer;
han var højt skattet af de Unge, for hvem hans
Personlighed var et Ideal af ædel og klar
Mandighed. Ogsaa danske og norske Studenter
vidner om, hvilket Indtryk det gjorde paa dem
alle, da G. under det nord. Studentermøde 1843
hilste de Unge med de Ord: »Gud velsigne eder
og eders Haab; jeg deler det«. I politisk
Henseende var hans Standpunkt konservativt og
royalistisk; Uppsala ansaas for Konservatismens
faste Borg og G. for dens kraftigste Støtte. Men
G. var i Udvikling. Længe havde det gæret i
ham, og 1838 fremtraadte han i
»Litteraturbladet« med afgjort liberale Anskuelser med
Krav om alm. Valgret, fri Konkurrence o. l.
Dette G.’s »Frafald« vakte en uhyre Opsigt ikke
blot i Uppsalakredsene, men i hele Landet; det
er, sikkert med Rette, blevet sagt, at hele
Sveriges efterfølgende politiske Udvikling er blevet
bestemt og i væsentlig Grad paavirket af dette
Geijerske Omslag. Men i hans personlige
Vennekreds virkede det sørgelig afskrækkende, og
han blev Genstand for Angreb, der i høj Grad
forbitrede hans sidste Leveaar. I Aaret 1846
forlod han Uppsala og flyttede til Sthlm for
bedre at kunne arbejde paa Afslutningen af
sit store Historieværk, men her døde han
allerede Aaret efter. Hans Lig blev ført til Uppsala
og begravet der; foran Univ. rejstes der 1888 en
smuk Bronzestatue af G., modelleret af Börjeson.
(Litteraturen om Geijer er meget rig og øges
Aar for Aar. Foruden Biografier af S. A.
Hollander [1869] og J. Hellstenius’
»Inledning til G.’s Samlade Skrifter« [1873—75] kan
nævnes R. Hjärne, »Götiska förbundet och
dess hufvudmän« [1878]; N. Erdman, »E. G.
G. En minnesteckning« [1897]; Lotten
Dahlgren, »Ransäter« [1905]; Lydia
Wahlström, »E. G. G. En lefnadsteckning«
[1907]; D. Marcus, »E. G. G.’s lyrik« [Sthlm
1909]; Anna Hamilton-Geete, »I
Solnedgången« I—IV [1910—14]. Danske Værker om
G.: A. Thorsøe, »Om G.’s »Människans
Historia«« [1876]; V. Vedel, »Svensk Romantik«
[1894]; Jørgen Nielsen, »E. G. G.« [Odense
1902]. »Breve fra G.« er udgivet af H. Schück
[1903]; hans »Minnen« m. m. med en
Indledning af Fr. Böök [Sthlm 1915]; desuden
findes talrige Artikler om G., især i »Samlaren«
og »Ord och bild«.).
I. F.-H.
Geijer [’jæjər], Per Adolf, sv. Romanist,
f. 1841. Han tog Doktorgraden 1864, blev
Docent i Fr. og Ital. ved Uppsalas Universitet 1872
og ordinær Prof. i romanske Sprog 1890; tog
sin Afsked 1906. G. har paa mange Maader
virksomt fremmet det romanske Sprogstudium
i Sverige: han organiserede saaledes 1878 det
romanske Seminarium i Uppsala og var i mange
Aar dets Forstander. Desuden har han udgivet
en Rk. mindre Afhandlinger vedr. særlig
syntaktiske og lydlige Forhold i Fransk; de vidner
alle om en fin kritisk Sans, en vaagen
Iagttagelsesevne og en mangesidig Lærdom. Her
anføres: Études sur les mémoires de Philippe de
Commines (1871). »Historisk öfverblick af
latinets qui och qualis, fortsatte som
relativpronomina i de romanska språken« (1897). »Om
Artikelen, dess ursprung och uppgift särskildt i
franskan och romanska språk« (1898). »Modus
conjunctivus särskildt i franskan« (1901). Som
Tak og Hyldest udgav hans Elever paa hans
60-aarige Fødselsdag et Festskrift, kaldet:
»Uppsatser i Romansk Filologi, tillägnade Professor
P. A. G.«.
Kr. N.
Gejerstam [’jæjərstam], Gustaf af, sv.
Forf., f. i Västmanland 5. Maj 1858, d. i Sthlm
6. Marts 1909.
G. blev Student
1877 i Uppsala
og begyndte
tidlig at
skrive, først i
forskellige Blade,
senere som
selvstændig
Forfatter.
Som saadan
sluttede han
sig straks
afgjort til den
realistiske
Retning, som ved
denne Tid brød
igennem i den
sv. Litteratur.
Dette viste sig
allerede i hans første Arbejde.
Novellesamlingen »Gråkallt« (1882), der efterfulgtes af
 |
| G. af Geijerstam. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
