Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gejerstam, Gustaf af - Gejerstam, Karl Johan af - Geikie, Archibald og James - Geikielit - Geiler, Johannes, af Kaisersberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samlingerne »Strömoln« (1883), »Fattigt folk« (1884),
»Tills vidare« (1887), og »Kronofogdens
berättelser« (1890) samt Romanerne »Erik Grane«
(1885) og »Pastor Hallin« (1887). I Novellerne
viser han et indgaaende Kendskab til Almuens
Liv, som han skildrer uden den Sentimentalitet
og Idealisme, som tidligere Folkelivsskildrere
var tilbøjelige til; i »Erik Grane« fremstiller han
Studenterlivet med mere Kritik end de ældre
Uppsalaskildrere. Ogsaa som dramatisk Forf. er
G. optraadt; han har bl. a. skrevet et Lystspil,
»Aldrig i lifvet« (1890), der vandt meget
Bifald paa Scenen, og de naturalistiske
Bondedramaer »Per Olson och hans käring«, »Lars
Anders och Jan Anders« og »Förbrytare« (alle
1894), som blev opført af Lugné Poë’s Selskab.
— Omkring 1895 indtræder der et Vendepunkt i
Geijerstam’s Produktion; hans Livsopfattelse
bliver varmere, mere sympatetisk, og han
bliver især Skildrer af Hjemmets Glæder og
Sorger og Ægteskabets Kampe og Sejre;
betegnende for denne Retning er den muntre
Børnebog »Mina pojkar« (1896), den stærkt
personlige og noget sentimentale »Boken om lille
bror« (1900), utvivlsomt G.’s mest læste Bog,
(udkom i henved en Snes Opl.) samt »Vilse i
lifvet«, »Äktenskapets komedi«, »Lyckliga
människor« (1899), »Kvinnomakt« (1901). Forsøg
paa mere indgaaende psykologisk Skildring gør
han i den uhyggelige Forbryderroman, »Nils
Tufvesson och hans moder« (1902) samt i
»Själarnes kamp«, (1904), »Farliga makter« (1905),
og »Den eviga gåten« (1907). I »Skogen och
Sjön« (1903) og »Andreas Vik« (1905) gives
sympatetiske Folkelivsskildringer, mens »Karin
Brandts dröm« (1904) og »Bröderna Mörk«
(1906) giver Familieinteriører fra Begyndelsen
af 19. Aarh. G. har ved Siden af sine rent
skønlitterære Arbejder udgivet adskillige litterære
Afhandlinger, »Ur Samtiden« (1883), »Nya
brytningar« (1894) foruden flere Indlæg i
Tidens Strid. Han er en af de mest produktive
af Sveriges nyere Forf. og tillige en af de mest
læste baade i og udenfor sit Fædreland; hans
Bøger er komne i mange Oplag og oversatte til
flere fremmede Sprog; en stor Mængde af dem
er oversat paa Dansk. Hvorledes det gik til, at
G. blev Almueskildrer, har han selv fortalt i
»När vi började«. Da Strindberg i »Svarta
fanor« rettede sine bitre Angreb paa sin
Samtids Forf., var G. en af dem, der blev haardest
medtaget; dette forbitrede hans sidste Dage.
I. F-H.
Gejerstam [’jæjərstam], Karl Johan af,
svensk Ingeniør og Forf., foreg.’s Broder, f. 14.
Aug. 1860, d. 9. Febr 1899. Efter i Aarene
1879—83 at have gennemgaaet den tekniske Højskole
ansattes han ved Patentbureauet, hvor han ved
dettes Omdannelse 1893 til »Patent- och
registreringsverket« avancerede til Bureauingeniør.
Han var ivrig Meddeltager i sin ældre Broders
litterære Tidsskrifter og Kampe, og navnlig tog
han kraftig Del i Kampen mod den
frembrydende Teosofi, »Hypnotism och religion« (1890),
»Den afslöjade Isis« (1897) o. fl. Ved Sthlm’s
arbetarinstitut holdt han i 1880’erne
Forelæsninger, der 1885 udkom i Bogform under
Titlen »Nationalekonomiens grundläror«. Sine
litterære Interesser viste han i »Leo Tolstoy«
(1893). 1899 udgaves hans »Efterlämnade
skrifter«. Han var gift med en Steddatter til »Ernst
Ahlgren«.
A. M. D.
Geikie [’gi.ki ell. ’ga^iki], 1) Archibald, eng.
Geolog, f. 28. Decbr 1835 i Edinburgh. G.
studerede ved sin Fødebys Univ. og knyttedes
allerede 1855 til Skotlands geol. Undersøgelse. Som
et af Resultaterne af hans Arbejde her udgav
han (sammen med Murchison) et lille geol.
Kort over Skotland (1862). 1867 blev han
Leder af Undersøgelsen og 1871 Prof. i Geologi
ved Univ. i Edinburgh. Endelig udnævntes han
1881 til Ramsay’s Efterfølger som
Generaldirektør for de forenede Kongerigers geol.
Undersøgelse og som Direktør for Museet for
praktisk Geologi, hvilke Stillinger han
fratraadte 1901. G. har foretaget udstrakte Rejser
i Europa og Nordamerika. Han har særlig
undersøgt de tertiære vulkanske Dannelser i
England. Adlet blev han 1891. — Af hans
videnskabelige Arbejder kan navnlig fremhæves
Text-Book of Geology (1882), Class-Book of
Geology (1886), Founders of Geology (1897), The
Ancient Volcanoes of Great Britain (1897) samt
Geological Map of England and Wales, with
Descriptive Notes (1897).
J. P. R.
2) James, engelsk Geolog, ovenn.’s Broder,
f. 23. Aug. 1839 i Edinburgh, d. smst. 1. Marts
1915. Efter at have fuldendt sine Studier ved
Edinburghs Univ. blev G. 1861 ansat ved
Skotlands geol. Undersøgelse, og 1882—1914 virkede
han som Prof. i Geologi og Mineralogi ved
Edinburghs Univ. 1884 var han Medstifter af
Royal Scottish Geographical Society. G.
undersøgte navnlig Skotlands kvartære Aflejringer
og kom herved bl. a. til det Resultat, at den
kvartære Istid havde været afbrudt af flere
milde Perioder ell. Interglacialtider. Af hans
talrige videnskabelige Arbejder kan fremhæves
The Great Ice Age and its Relation to the
Antiquity of Man (1874; 3. Udg. 1894) med
Supplementet Prehistoric Europe (1881) og af hans
Lærebøger Outlines of Geology (1886; 4. Udg.
1903), Mountains, their Origin, Growth, and
Decay (1913) samt The Antiquity of Man in
Europe (1914).
J. P. R.
Geikielit [ga^iki’iit], et Mineral af
Sammensætning MgTiO3 af sortagtig Farve og
halvmetallisk Glans, der findes som Rullesten i
Ædelstensminer paa Ceylon.
O. B. B.
Geiler [’ga^ilər] (Gailer), Johannes, af
Kaisersberg, tysk Folkeprædikant, f. 16.
Marts 1445 i Schaffhausen, d. 10. Marts 1510,
blev opdraget hos sin Bedstefader i
Kaisersberg i Elsass, studerede dernæst efter 1460 i
Freiburg, virkede siden i Basel og Freiburg
som Professor i Teologi og blev 1478 Præst ved
Domkirken i Strassburg. Som Folkeprædikant
vandt han stort Ry; der byggedes 1486 i
Domkirken en Prædikestol til ham, der staar endnu.
Han var en i høj Grad original Taler,
paavirket af Humanismen (som det ses i hans
Forhold til Sebastian Brant, over hvis »Narreskib«
han prædikede). Uden at betvivle
Romerkirkens Lære bekæmpede han ivrig og frimodig
dens Brøst og revsede Gejstlighedens og
Munkenes Liv uden Skaansel, ogsaa i de mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
