Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geodæsi - Geodæt - geodætisk Kurve - geodætisk Linie - Geofagi - Geoffrey of Monmouth - Geoffroy, Jean - Geoffroy, Jean Marie Michel - Geoffroy, Julien Louis - Geoffroy,Stephan Franz og Claude Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Geodæsi (af: γῆ Land og δαίομαι, deler,
udstykker) er Læren om Jordoverfladens
Udmaaling og Afb. Man skelner ofte mellem den
højere ell. egl. G. og den lavere, uden at
Grænsen mellem dem dog er skarp. Ved den lavere
forstaas da i Reglen saadanne mindre ell. mere
detaillerede Opmaalinger, hvor der kan ses bort
fra Jordens Krumning. Den højere G. har et
rent videnskabeligt Formaal, nemlig
Bestemmelsen af den mat. Jordoverflades Form og
Størrelse (se Gradmaaling), men de
herhen hørende Arbejder tjener for største Delen
ogsaa som Grundlag for den praktiske
Opmaaling.
Den geodætiske Videnskab omfatter
Observationslære i Alm., Læren om Vinkelmaaling,
Maaling af Grundlinier, Højdemaaling, geogr.
Stedbestemmelser (Længde, Bredde og Azimut)
og Tyngdemaaling. Ved alle disse Operationer
anvendes i den højere G. de fineste
Instrumenter, hvis Teori og praktiske Brug ogsaa
hører under G. Ligeledes den paa mat.
Grundlag hvilende Bearbejdelse af disse
Observationer, saaledes ogsaa en paa
Sandsynlighedsregningen bygget Udjævningslære og Læren om
Kortprojektioner. Den højere G. er Lærefag
ved fl. Univ. og ved tekn. samt milit. Højskoler.
Der forefindes en righoldig geodætisk Litt., af
hvilken særlig kan fremhæves det meget
grundige og indgaaende Værk: »Die matematischen
und physikalischen Teorien der höheren
Geodäsie« af Prof. F. R. Helmert, Leipzig,
I Bd 1880, II Bd 1884.
M. S.
Geodæt (gr.), den, der beskæftiger sig med
Geodæsi, særlig den højere.
geodætisk Kurve (mat.) paa en Flade har
den Egenskab, at den korteste Vej paa Fladen
mellem to af Kurvens Punkter gaar langs
Kurven. I hver af en g. K.’s Punkter indeholder
dens Oskulationsplan Fladens Normal. En
Kugleflades g. K. er Storcirklerne, en
Omdrejningscylinderflades er Skruelinierne, der
ved Fladens Udfoldning bliver rette Linier.
Chr. C.
geodætisk Linie, d. s. s. geodætisk
Kurve.
Geofagi, se Jordspisen.
Geoffrey of Monmouth [’dзefri’-əv-’manməþ
ell. ’mån-] ell. Galfridus Monemutensis,
eng. Krønikeskriver, f. c. 1100, blev 1151 ell.
52 Biskop af St Asaph og døde 1154. Af sin
Samtid roses han som en saare lærd Mand, og
sin Viden har han nedlagt i Historia regum
Britanniæ ell. Historia Britonum. I dette Skr.,
som hvis vigtigste Kilde han selv angav »en
ældgammel Bog«, lader han Briterne
nedstamme fra trojanske Flygtninge og skildrer deres
ældste Historie indtil Kong Artus’ Dage. Bogen
vandt hurtig alm. Udbredelse; Geoffrey Gaimar
og Wace overs. den ved Midten af 12. Aarh.
paa Fransk; i 13. Aarh. overs. den paa Engelsk
og betragtedes som god og paalidelig Historie,
hvoraf senere Krønikeskrivere som Holinshed
øste deres Viden om Landets ældste Fortid,
ligesom ogsaa Englands Digtere fra
Shakespeare og ned til Tennyson har benyttet G.’s
Sagn. Den er udg. af San Marte (A. Schultz
[Halle 1854]). Desuden tillægges der G. et Digt
om Spaamanden Merlin og en Afh. om Alterens
Sakramente.
M. M.
Geoffroy [зå’frwa], Jean, fr. Maler, f. i
Marennes 1. Marts 1853. G., Elev af Levasseur
og E. Adan, illustrerede talrige Bøger og vandt
særlig Navn ved sine Skildringer af Børn: Les
bataillons scolaires (dekorativt Arbejde for
Luxembourg), »Skolefesten« (Mus. i Saintes),
Heure de goûter, Udstillingen 1900, Billeder fra
Skolelivet i Paris, Provinserne og Algier etc.
En anden Stofkreds, G. har dyrket, omfatter
Samfundets ulykkelig stillede: Les infortunés
(1883, Luxembourg), Les affamis (Mus. i Triest),
Le collier de misere (Mus. i Cambrai),
»Natteasyl«, »Besøget paa Hospitalet« (Luxembourg)
m. v.
A. Hk.
Geoffroy f3årfrwa], Jean Marie Michel,
fr. Skuespiller, f. i Paris c. 1818, d. i Belleville
6. Septbr 1883. Han var opr. Guldsmedesvend,
men følte sig draget mod Scenens Kunst,
debuterede under kummerlige Forhold i
Provinserne og kom først paa sin rette Plads, da han
1844 blev knyttet til Gymnase. Han blev snart
en af Paris’ mest yndede Skuespillere, en
udmærket Fremstiller af den gemytlige
Borger fra det andet Kejserdømme. Han iagttog
Maadehold i sine komiske Fremstillinger, som
han omhyggelig gennemarbejdede, og hans
Talent vandt yderligere i Fylde, efter at han 1863
var blevet knyttet til Palais Royal. I 19. Aarh.’s
fr. Teaterhistorie indtager G. en smuk Plads.
(Litt.: Sarcey, Comédiens et comédiennes,
2. Serie, Nr 13; »Ude og Hjemme« 1882—83
[Nr 312]).
C. B-s.
Geoffroy [зå’frwa], Julien Louis, fransk
dram. Kritiker (1743—1814), traadte ung ind i
Jesuiterordenen, blev 1776 Prof. i Retorik ved
Collège Mazarin og redigerede til 1792
Tidsskriftet Année litteraire, hvori han heftig
bekæmpede 18. Aarh.’s Filosofi. Ved
Revolutionens Udbrud grundlagde han Bladet L’ami du
roi, hvori han forsvarede Kongen og det gl.
Monarki. Det blev snart undertrykt, og G.
maatte flygte fra Paris. Først 1800 vendte han
tilbage, blev en af Napoleon’s Lovprisere og
fik ovedraget at redigere Feuilletonen i
Journal de l’Empire, den senere Journal des
débats. Sit kritiske Talent brugte han især mod
Voltaire og andre af Oplysningsaarhundredets
Skribenter, samt mod Teaterdigtere og
Skuespillere, der ikke vilde bestikke ham. Hans
Artikler udkom samlede i Cours de littérature
dramatique (5 Bd, 1819—20); nogen Fortjeneste
har hans Commentaire sur les œuvres de
Racine (7 Bd, 1808).
S. Ms.
Geoffroy [зå’frwa], 1) Stephan Franz,
fr. Kemiker (1672—1731), kom tidlig i Berøring
med Datidens betydeligste fr. Naturforskere og
fik stor Interesse fer naturvidenskabelige
Undersøgelser. Efter at være uddannet som
Apoteker og samtidig at have hørt med.
Forelæsninger ved Paris-Univ. opholdt han sig som
Apoteker forsk. Steder i Frankrig, navnlig hvor
han samtidig kunde fortsætte sine med.
Studier, f. Eks. i Montpellier. Da han 1698
ledsagede den fr. Gesandt Tallard til London, blev
han her bekendt med de eng. Lærde og
optaget som Medlem af Royal Society; derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
