Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gentz, Wilhelm Karl og Ismael - Genu - Genua - Genufleksion - genuin - genuin Epilepsi - Genus (se Slægt) - Genus (gram.) - genus irritabile vatum - Geny, François - Genzano di Roma - Geo. - geoantiklinal - geocentrisk - geocentrisk Verdenssystem - Geococcyx - Geocores - geocyklisk - Geode - Geodynamik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og »Kejser Friedrich’s Ridt som Kronprins til
Kalifgravene« (1888); han illustrerede Ebers’
»Ægypten«.
2) Sønnen Ismael (1862—1914) var ogsaa
Orientmaler; tillige Grafiker.
A. Hk.
Genu (lat.), Knæ. G. recurvatum (nogen
dansk, brugelig Betegnelse herpaa findes ikke)
bestaar i, at Strækningen i Ledet gaar ud over
den normale Grænse, saa at Laar og Skinneben
kommer til at danne en tydelig, fortil aaben
Vinkel; denne kun i meget høje Grader
generende Affektion følger med en Slappelse i den
bageste Del af Knækapslen og nogle af Ledets
Baand. Som Regel beror Affektionen paa en
Lammelse af Knæmuskulaturen. G. valgum d.
s. s. Kalveknæ. G. varum d. s. s. Hjulben.
E. A. T.
Genua, se Genova.
Genufleksion (lat.), Knæbøjning, Knæfald;
knælende Tilbedelse.
genuin (lat.), naturlig, medfødt, uforfalsket,
ægte.
genuin Epilepsi, se Epilepsi.
Genus (lat.), se Slægt.
Genus (lat.) (Plur. Genera) bruges som
grammatisk Benævnelse baade om Substantiver,
Adjektiver og Pronominer (i Nominal- og
Pronominalbøjningen), hvor det paa Dansk gengives
ved Køn, og om Verber (i Verbalbøjningen),
hvor det paa Dansk gengives ved Art eller
Form. I indoeuropæiske Sprog kan Verbets
G. stige til tre. Saa stort er Antallet i Sanskrit
og i Græsk. Man nævner dem Aktiv eller
Handleart (-form), Medium ell.
Middelart (-form) og Passiv eller
Lideart (-form). Man antager, at Aktiv og
Medium har været til Stede i det
indoeuropæiske Grundsprog (se Medium). Derimod
antages Passiv at være opstaaet i de forsk.
indoeuropæiske Sprog efter Adskillelsen (se
Passiv). — Udtrykker Verbet en Handling
og forekommer baade i Aktiv og Passiv, da
tilkendegiver den aktive Form, at Handlingen
udføres af Sætningssubjektet, medens den
passive Form tilkendegiver, at Sætningssubjektet
selv er Objekt for Handlingen: Mølleren
maler, Kornet males. Men i mangfoldige
Tilfælde er Adskillelsen mellem aktiv og passiv
Bet. yderst ringe ell. endog ganske umærkelig,
f. Eks. han hviler, han hviles. Bet. i
han trives er lige saa aktiv som i han
vokser. Et Verbum, der formelt kun
forekommer i Passiv, medens Bet. nærmest maa
betegnes som aktiv, kaldes Deponens
(Plur. Deponentia).
P. K. T.
genus irritabile vatum (lat.), »Digternes
omtaalige Folkefærd«, Udtryk af Horats’
Breve II, 2, 102, hvor han satiriserer over
Digternes Forfængelighed og gensidige Lovprisninger
af hverandres Produkter.
A. B. D.
Geny [зö’ni], François, fr. Retslærd, f.
17. Decbr 1861 i Baccarat, Dr. jur. i Nancy
1885, Docent i Algier 1887, Prof. smst. 1889,
i Dijon 1890, i Nancy 1901. Udrustet med
sjælden Skarpsindighed og kritisk Evne har G.
særlig beskæftiget sig med Retsvidenskabens
Metode. Hans Méthode d’interprétation et
sources en droit civil positif, Essai critique (med
Fortale af Raymond Saleilles) [1899] er et af
den nyere fr. Retsvidenskabs betydeligste
Værker; af stort Værd er ogsaa hans Science et
technique en droit privé positif (I—II,
1914—15), ikke mindst m. H. t. dets Vurderen af
moderne fr. og tysk Retslære. Han har
desuden bl. a. skrevet Étude sur la fiducie. — De
la responsabilité des locataires envers le
bailleur en cas d’incendie de la chose louée (1885),
La notion de droit positif à la veille du XX
siècle (1900), Risques et responsabilité (1902),
Les biens réservés de la femme mariée d’après
le Code civil allemand de 1896 et l’avant-projet
de Code civil suisse de 1900. Étude de droit
civil comparé (1902), Les procédés d’élaboration
du droit civil (1910), Des droits sur les lettres
missives étudiés principalement en vue du
système postal français. Essai d’application d’une
méthode critique d’interprétation I—II (1911),
leveret en Mængde Bidrag til algierske og fr.
Tidsskr, offentliggjort nogle Retsbetænkninger
og overs. samt kommenteret den ny tyske
borgerlige Lovbog (1908). I Le Code Civil
1804—1904. Livre du Centenaire (1904, II S. 989 ff.)
offentliggjorde G. en interessant Afh. La
technique legislative dans la codification civile
moderne. Han staar i forreste Linie af de
Forskere, der har indvarslet en ny Epoke i fr.
Retsvidenskab.
Fz. D.
Genzano di Roma [dзen’tsano-], By i
Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 25 km SØ. f. Rom
i Albanerbjergene, særdeles smukt paa
Kraterranden over Nemi-Søen. Den har (1911) 7700
Indb., er et meget søgt Sommeropholdssted for
Hovedstadens Indbyggere og besøges meget af
Turister, særlig ved sin Blomsterfest med
Processioner og Folkeforlystelser i de sidste Dage
af Kristi-Legemsfesten.
C. A.
Geo., Forkortning af det eng. Navn George
og af Staten Georgia (U. S. A.).
geoantiklinal, se Lejringsforhold.
geocentrisk (gr.) kaldes en Stjernes
Koordinat, naar den henføres til Jordens Centrum
og saaledes angiver Stjernens Sted, som den
vilde vise sig, set herfra, i Modsætning til
heliocentrisk Sted ɔ: set fra Solens
Centrum. For uendelig fjerne Himmellegemer
(Fiksstjernerne) falder deres g. Sted sammen med
Koordinaterne henførte til Iagttagerens Plads
paa Jordoverfladen (topocentrisk), for Stjerner,
hvis Afstand er endelig (f. Eks. Solen, Maanen,
Planeterne), bevirker Parallaksen, at disse to
Koordinater (g. og topocentriske) ikke falder
sammen, men differerer om denne. Om g.
Bredde, se Parallakse.
J. Fr. S.
geocentrisk Verdenssystem sætter Jorden
i Verdensrummets Midte, som i det af Eudoxus
og Ptolemaios opstillede System, i Modsætning
til Kopernicus’ heliocentriske System.
J. Fr. S.
Geococcyx, se Gøge.
Geocores, se Tæger.
geocyklisk (gr.), vedrørende Jordens
Bevægelse (om Solen).
Geode (gr.), herved forstaas i Alm. et
Hulrum i Jorden, der er helt ell. delvist udfyldt
med Mineraler, afsatte af det gennemsivende
Vand.
O. B. B.
Geodynamik (gr.) (mat) kaldes Læren om
de faste Legemers Bevægelse.
Chr. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
