Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydelig Grad kan tjene som Hjælpefag for
G. Hertil kommer et Par praktiske Fag, der
spiller en stor Rolle for Tilvejebringelse,
Beskrivelse og Afb. af geogr. Materiale; det er
Kartografien, der nok kan kaldes G.’s
fornemste Hjælpemiddel, og den beskrivende
Topografi, hvilken sidste navnlig optræder
i to Grupper, de topografiske
Landebeskrivelser, f. Eks. Trap’s Danmark og Rejsebøgerne
(Baedecker’s, Murray’s etc.).
Ved som her at definere G. ud fra
Anlæggelsen af de særlige geogr. Synspunkter er
Hovedvægten lagt paa det videnskabelige
Moment i G. ell. paa Forskningssiden. Ved de
fleste tidligere Definitioner af G. har man lagt
Hovedvægten paa den geogr. Beskrivelse, og
man er derfor i Reglen gaaet ud paa at
bestemme, hvad G. er, ved at afgrænse dens
Omraade over for andre Videnskabers Domæner.
Men en saadan Definition er meget vanskelig
at give, da de fleste Fænomener og Forhold,
som G. giver sig af med, ud fra sit eget
Standpunkt, ogsaa er Genstand for andre
Videnskabers Undersøgelser.
Forskning og Beskrivelse er de to
Hovedopgaver, der frembyder sig for G. Ligesom de
fleste andre Videnskaber er G. ikke alene
problemløsende, hvad der er dens egl.
videnskabelige Side, men den har ogsaa den
Opgave at være beskrivende, hvorved den kan
komme til at rumme et Moment af Kunst. Dette
Moment kommer navnlig til Anvendelse, hvor
det gælder Beskrivelsen af hele Lande eller
Landsdele; man kalder denne Gren af G., hvor
enkelte Landomraader beskrives i de forsk.
geogr. Henseender, for speciel G. (navnlig
tidligere ogsaa kaldet Korografi; tysk
Länderkunde) til Forskel fra den alm.
G. ell. den Gren, der beskriver de enkelte
geogr. Faktorer, saaledes som de fremtræder
for de geogr. Hjælpefag ell. i de geogr.
Enkeltdiscipliner (mat. G., Geomorfologi. Oceanografi,
Klimatologi etc.).
I denne Forbindelse kan nævnes en
yderligere Art G., som man kan kalde anvendt
G. Hertil hører Skole-G. ell. G. anvendt som
pædagogisk Fag; tidligere var Skole-G. den
aandløseste Topografi med løsrevne hist.
Brokker, men efterhaanden bliver den dog mere
og mere, hvad den bør være, nemlig en Slags
Antropo-G., der fremstiller Menneskelivets
Tilpasning efter de geogr. Faktorer (særlig
Terrainet). Til anvendt G. kan ogsaa regnes den
moderne saakaldte Handels-G., der
fremstiller de geogr. Betingelser for
Handelsvarernes Fremstilling og Transport. Endvidere kan
nævnes Militær-G., Medicinal-G. m. m.
En Betegnelse, der tidligere har været brugt
i lidt forsk. Bet., er historisk G. Nu bruges
den imidlertid udelukkende om den geogr.
Fremstilling af Jordens Lande og Stater under
forløbne hist. Perioder, og man plejer at dele
den i Oldtidens, Middelalderens og den nyere
Tids hist. G. Et endnu mere vaklende Begreb
er politisk G.; nutildags bør det
udelukkende anvendes som ensbetydende med
Stats-G., det vil sige den Gren af Antropo-G., der
studerer Statsorganismernes geogr. Tilpasning.
Lad os imidlertid vende tilbage til
Sondringen imellem speciel og alm. geogr. Beskrivelse.
Hvad den specielle geogr. Beskrivelse angaar,
kan man naturligvis tale om en speciel
geomorfologisk, en speciel klimatologisk, en
speciel plantegeogr. etc Beskrivelse af et eller
andet Landomraade; men som Regel vil man
dog, naar der tales om en speciel geogr.
Beskrivelse af et saadant, forstaa en Beskrivelse,
der gaar ud paa at fremstille Landomraadet
som Milieu for Menneskelivet, altsaa en
antropogeogr. Beskrivelse. De specielle geogr. eller
korografiske Beskrivelser af Landene, som
gaves i gl. Dage, var Opregning af nøgne og
løsrevne Oplysninger af meget forsk. Art og
Oprindelse. Den moderne G. derimod stiller visse
Krav til en speciel geogr. Beskrivelse af et
Omraade; saaledes maa den oplyse
Aarsagsforholdene, og den bør fremstille de geogr.
Faktorer i den Orden, i hvilken de begrunder
hinanden; endvidere maa Beskriveren dele og
afgrænse Landene saaledes, at hvert enkelt kan
skildres som en individuel Helhed, og hvis man
yderligere underafdeler det skildrede Land,
maa ogsaa dette ske saaledes, at hver enkelt
af disse geogr. Provinser danner et
Helheds-Milieu for Menneskelivet ell. en geogr.
Individualitet for sig.
Det vil allerede af det foregaaende fremgaa,
at Ordet G. bruges i hvert Fald i to Bet., dels
i en mere vidtfattende, der omspænder alle de
forsk. geogr. Discipliner, dels i en snævrere,
hvor G. nærmest er ensbetydende med
Antropo-G. ell. med den Gren af G., som F. Richthofen
betegnede som »den geogr. Forsknings højeste,
mem ogsaa vanskeligste Opgave«. Skønt de
videnskabelige Synspunkter er de samme for
alle Grene af G. i dette Ords videre Bet., saa
er det dog klart, at der kræves noget forsk.
Uddannelse og Kundskaber af en geogr.
Forsker, efter som han vil dyrke den ene ell. den
anden Slags G. Saaledes maa f. Eks.
Geomorfologen være særlig inde i Geologi,
Plantegeografen i Botanik, Zoogeografen i Zoologi,
medens Antropogeografen ogsaa maa have
Forstaaelse af Etnografi, Statistik og Historie, da
han uden disse Fag ikke vil være i Stand til
at stille sine Problemer op paa rigtig Maade
og udsondre de Forhold, der ikke er geogr.
betingede, men beroende paa andre
Aarsagsgrupper (hist., kulturhist., sociale o. l.).
Fælles for al geogr. Uddannelse er
imidlertid den naturvidenskabelige Basis. Ingen kan
blive Geograf uden en grundig
naturvidenskabelig Uddannelse. M. H. t. Geomorfologi,
Oceanografi, Klimatologi og Plante-G. siger
dette sig af sig selv; disse Fag drives for øvrigt
for en stor Del af Fagfolk med væsentlig
Uddannelse som Geologer, Meteorologer,
Botanikere etc. M. H. t. Antropo-G. har det derimod
ikke altid staaet saa klart. Da den ny geogr.
Videnskab dukkede op i 19. Aarh. og
efterhaanden kom ind ved Univ. som et eget Fag,
var det i Virkeligheden Trangen til at faa de
antropogeogr. Problemer uddybede, der var den
inderste Drivkraft; men hvorledes Faget
skulde opfattes, stod ingenlunde klart for alle. Af
Udenforstaaende blev det hyppigt opfattet som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
