Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et hist. Biemne ell. endog som et Appendiks
til Statistikken; man havde jo lige fra de gl.
korografiske Beskrivelsers Dage bevaret
Indtryk, der gik i disse Retninger. De geogr.
Fagmænd var naturligvis klare over, at saadanne
Opfattelser var forkerte; men de var
ingenlunde enige m. H. t. deres egen Opfattelse af
G.’s Væsen og Opgave. Navnlig i Tyskland
førtes efter Midten af 19. Aarh. en litterær Strid
om, hvad G. var og burde være. Nogle vilde
opfatte G. som ren Naturvidenskab; G.
Gerland definerede endog G. som Videnskaben om
Jordoverfladen med ganske Udelukkelse af
Menneskeverdenen. Andre hyldede den af Karl
Ritter hævdede Anskuelse, at G. er Videnskaben
om Jorden (Jordoverfladen) og om det
indbyrdes Forhold mellem Jorden og dens Beboere.
En af Aarsagerne til den omtalte Uenighed
og Uklarhed m. H. t. G.’s Væsen og Opgave
laa sikkert i Misforholdet mellem den store
Mængde af geogr. Fakta, der forelaa og
allerede var indsamlede efterhaanden, og den ringe
Grad ell. rettere Mangel paa videnskabelig
Bearbejdelse, som dette Materiale havde været
Genstand for; som Regel forelaa disse Mængder
af rent deskriptive Oplysninger uden Spor af
Gennemlysning af noget videnskabeligt
Synspunkt. Mange havde derfor vænnet sig til den
Opfattelse, at der var visse Omraader — særlig
hvad der angik Menneskelivet, dets Erhverv,
Bebyggelse og Statsdannelser —. som
overhovedet ikke kunde blive Genstand for
Betragtning ud fra videnskabelige Synspunkter af
geografisk Art, men at de stedse maatte nøjes dels
med en hist. ell. en statistisk, dels med en rent
topografisk Behandling. Disse Forhold
bevirkede yderligere, at inden for G. var den
forskende Side i lang Tid aldeles overskygget af
den beskrivende, idet det først og fremmest
gjaldt om at bringe geogr. Orden i det allerede
eksisterende Materiale.
Allerede i Oldtiden var der hos visse gr.
Filosoffer og Geografer, f. Eks. hos Strabo,
opdukket Tanker, der minder om den moderne
geogr. Betragtning. Noget lgn. var i
Middelalderen Tilfældet hos nogle arab. Forf. De,
der i nyere Tid først øjner Muligheden af, at
slige Emner som de ovenn. kunde behandles
ud fra videnskabelige Synspunkter af, hvad vi
nu vilde kalde geogr. Art, var vel nok
Oplysningsfilosofierne i 18. Aarh. Ogsaa Kant
beskæftigede sig med lgn. Tanker, og han
parallelliserede G. og Historien, idet han bestemte
den sidste som bevægende sig i Tiden, medens
G. bevægede sig i Rummet. Men først
Alexander v. Humboldt og Karl Ritter,
der begge døde 1859, ell. s. A. som Darwin
udgav »Arternes Oprindelse«, var det, der blev
Grundlæggere af den videnskabelige G. Ogsaa
Darwin’s Optræden, der umiddelbart
foranledigede, at Interessen droges stærkt i rent biol.
Retning, kom til syvende og sidst til at virke
befordrende paa G.’s Udvikling, idet han gav
Koordinationssynspunktet og Studiet af Milieuet
en ny og hidtil uanet Bet.
Navnlig fra og med sidste Trediedel af 19.
Aarh. er der arbejdet stærkt i saa godt som
alle de forsk. geogr. Fag, og en Redegørelse
for f. Eks. Antropogeografiens videnskabelige
Udvikling vilde slet ikke kunne skrives, uden
at der blev taget stærkt Hensyn ogsaa til
Udviklingen af de andre geogr. Videnskaber som
Geomorfologi, Plante-G. o. s. v. Selv om alle
disse Fag nemlig nok kan opfattes som hver
for sig selvstændigt arbejdende Videnskaber,
saa er de dog indbyrdes saa beslægtede, og
afhængige af hinanden, at de Fremskridt, der
gøres i et af Fagene i Retning af Metode ell.
indvundne Resultater af forsk. Art, ogsaa maa
komme de andre Søstervidenskaber til Gode.
Et smukt Eksempel har man netop fra de
senere Aar, da den Fornyelse af de
geomorfologiske Synsmaader, der skriver sig fra de amer.
Geologer og Geografer (særlig repræsenteret
ved W. M. Davis), i saa høj Grad har virket
befrugtende paa G. som Helhed.
G.’s Historie. Man kan tage Udtrykket
»G.’s Historie« i mere end een Bet. Man kan
derved forstaa Udviklingen af den moderne
videnskabelige G. og dens Metodik; man kan
derved forstaa Udviklingen af vort Kendskab
til Jordklodens Egenskaber, saaledes som ikke
alene G., men ogsaa andre Videnskaber som
Matematik, Astronomi, Fysik m. fl. arbejder paa
at udrede dem, og man kan endelig under G.’s
Historie behandle den rumlige Udvidelse af
vort Kendskab til Jordoverfladen ell. den
saakaldte Opdagelseshistorie, der dog for de
allerfleste Opdagelsesrejsers Vedk. hellere bør
behandles under de enkelte Verdensdele, Lande
og Have end i en alm. Oversigt over G.’s
Historie.
De første Forestillinger om Jorden som
Helhed gaar vistnok tilbage til Orientens ældste
Kulturfolk, men disse Forestillinger er os dels
ukendte, dels meddelte i et symbolsk Sprog,
som det er vanskeligt at fatte Bet. af. Det Folk,
fra hvilket vi først har bevaret saa
velbegrundede og klart udtrykte geogr. Forestillinger, at
de har kunnet faa Bet. for Kulturen gennem
Tiderne, er Grækerne. Allerede hos de gamle
Grækere kan der sondres mellem to Slags
geografiske Forf.: dem, der interesserede sig for
Jorden som Helhed og behandlede det første
teoretiske Problem af geogr. Art, nemlig det
om Jordens Form og Størrelse, og dem, der
havde mest Interesse for Menneskene og
Tingene, der fandtes paa Jordoverfladen. Til den
sidste Gruppe hører Herodot, der c. 450 f.
Kr. ved sin Beskrivelse af Folkenes Sæder og
Historie ogsaa tog et ikke ringe Hensyn til
Landenes Natur. Som en af de ældste kendte
Repræsentanter for den første Gruppe kan
nævnes Anaximander fra Milet, der i første
Halvdel af 6. Aarh. f. Kr. forsøgte at fremstille
det første Verdenskort. Læren om Jordens
Kugleform blev fremsat af den pythagoræiske
filos. Skole, og Aristoteles beviste den ved
Maaneformørkelse og ved den Omstændighed,
at paa det aabne Hav bliver Toppene af
Kystgenstande først synlige. Eratosthenes
(276—196), der levede i Alexandria, gav først
en geogr. Systematik og Metodik, som for
Aarhundreder blev herskende Grundlag; han
forsøgte ogsaa at give et Maal for Jordens
Størrelse ved at udmaale en Jordbue mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
