Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georgsorden - Georgswalde - Geoskopi - Geosot - Geostatik - Geostereoplastik - geosynklinal - Geotektonik - geotermisk Maal - Geotropisme - Geotrupes - Gepard eller Jagtleopard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3) Om G. i England, se
Hosebaandsordenen.
Georgswalde [ge’årksvaldə], By i Böhmen,
Bezirkhauptmanhschaft Schluckenau, er Station
paa den böhmiske Nordbane, nær den
sachsiske Grænse. G. har over 8000 tyske Indb. og
er Hovedsædet for Fabrikationen af det
saakaldte Rumburg-Lærred. SØ. f. G. ligger
Valfartsstedet Filippsdorf.
G. Ht.
Geoskopi (gr.), Iagttagelse ell. Undersøgelse
af Jorden i ren fysisk Henseende.
Geosot er Guajakolets Valerianesyreæter,
C2H9COO.C6H4OCH3, der fremstilles ved
Indvirkning af Guajakol paa Valerylklorid. Det er
en farveløs Vædske, der koger ved 260°. G.
bruges som Lægemiddel mod Lungetuberkulose
og til Tarmdesinfektion. Den daglige Dosis til
Voksne vælges sædvanlig mellem 0,6 og 1,8 g.
E. K.
Geostatik (gr.), Læren om faste Legemers
Ligevægt (smlg. Statik).
Geostereoplastik (gr.), Belieffremstilling af
Dele af Jordoverfladen. Benyttes særlig til
Fremstilling af Bjergpartier og ejendommelige
Formationer.
M. S.
geosynklinal, se Lejringsforhold.
Geotektonik, Læren om Jordskorpens
Sammensætning og Bygning. Se Geologi.
geotermisk Maal. I den allerøverste Del
af Jordskorpen veksler Jordlagenes Temp. med
Luftens, men allerede i en
forholdsvis ringe Dybde
har Jordlagene konstant
samme Temp., der er lidt
højere end vedk. Steds
aarlige Middelvarme.
Trænger man fra dette
Punkt længere ned, vil
Temp. stadig stige med
Dybden, og det Antal
Meter, man maa gaa dybere
for at opnaa en
Temperaturtilvækst paa 1° C.,
kaldes det g. M. Se i øvrigt
Jorden.
J. P. R.
Geotropisme betegner
Planternes Evne til under
Paavirkning af
Tyngdekraften at udføre visse
Bevægelser (geotropiske
Bevægelser). Disse
Bevægelser kan enten foregaa i Retning af
Tyngdekraften (positive geotropiske Bevægelser) eller
bort fra Tyngdekraften (negative geotropiske
Bevægelser) ell. i en bestemt Vinkel i Forhold
til Tyngdekraftens Retning (transversale eller
diageotropiske Bevægelser). Se i øvrigt
Bevægelser, Planters, S. 155.
B. J.
Geotrupes, se Skarabæer.
Gepard eller Jagtleopard (Cynailurus
jubatus) hører til Kattenes store Familie, men
danner inden for denne en ejendommelig lille
Slægt, med kun denne ene Art, afvigende i en
Del Bygningsforhold, sammenhængende med,
at denne Form, ganske imod Kattenes alm.
Sædvane, har lagt sig efter at bemægtige sig
sit Bytte efter at have forfulgt og indhentet det
i Løb. Denne Jagtmaade, der ellers er
karakteristisk for Hundene, har medført, at G. i sit Ydre
bl. a. ved sine meget høje, slanke Løbeben cg
særdeles lange, smækre Krop med tynd,
indkneben Lyske har faaet en Del Lighed med
disse; deraf det systematiske Navn Cynailurus,
»Hundekatten«. Hovedet er lille, rundt og
katteagtigt med bred og høj Pande og smaa oprette
Øren, dog er Pupillen rund og Tænderne en
Smule afvigende fra de øvrige Kattes; med
disse stemmer de i øvrigt overens i indre
Bygningsforhold. Halsen kort, Halen derimod
ganske overordentlig lang og ret tyk. Ned ad Hals
og Forryg en mere ell. mindre tydelig mørk.
opret Manke. Ogsaa Poterne er mere
hundeagtige, idet Kløerne er kortere og mindre
krummede og kun i meget ringe Grad kan
trækkes tilbage, saaledes at de under Gangen
slides stumpe og efterlader Mærker i
Fodsporet. G. spinder og hvæser som andre Katte.
Pelsen grov og studshaaret, Farven lys, gulbrun,
Krop og Lemmer med ret smaa sorte og brune
Pletter, tættest stillede paa Ryggen, ofte blot
manglende paa den hvidlige Bug; Halen plettet
paa sin indre og med sorte Ringe paa sin ydre
Del. Légemslængden c. 75, Halen c. 60 og
Skulderhøjden c. 60 cm. G. er et typisk Steppedyr,
der navnlig søger sit Bytte bl. smaa
Drøvtyggere, særlig Antiloper, o. a. mindre
Pattedyr; de sniger sig forsigtigt ind paa deres
Bytte, men farer da pludselig som en Mynde
i lange Spring efter det flygtende Vildt, som
de med deres store Hurtighed snart indhenter;
paa langvarig og utrættelig sejg Forfølgelse,
saaledes som Hundene har for Skik, skal de
derimod ikke indlade sig; de formaar ikke at
klatre i Træer, saaledes som andre Katte. Vidt
udbredt lige fra Sydafrika til de sydvestlige
Dele af Asien saa langt som til Sydindien; delt
i fl. Underarter; den afrikanske Form,
Fahhad’en, med utydelig Manke, ren hvid Bug
og hvid Halespids, den asiatiske,
Tschitah’en, med tydelig Manke, plettet Bug og
sort Halespids. G. har et langt skikkeligere og
blidere Temperament end de øvrige Katte og
lader sig derfor let og hurtigt tæmme og
afrette til Jagtbrug. Dette har fra de ældste Tider
været Skik, særlig i Indien, Persien, Arabien
 |
| Gepard. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
