Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gepard eller Jagtleopard - Gephyrea - Gepider - Gera (By og Flod) - Gera (se Guadalcanar) - Gerace - Geraldton - Geraniaceæ - Geranial - Geraniales - Geraniol - Geranium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Nordafrika; forsynede med en Hætte over
Hovedet køres ell. ledes de i Baand saa nær til
Gazelleflokke e. l., som det er muligt uden at
skræmme disse, og slippes da løs, efter at
Hætten er aftaget; de sniger sig da selv ind
paa Vildtet og bemægtiger sig paa ovenanførte
Maade et Dyr af Flokken, idet de slaar det til
Jorden og dræber det ved Bid i Halsen. Det
angives, at de mongolske Stormænd ofte skal
have haft til op mod 1000 tæmmede G. med
tilhorende Stab af Jægere. G. formerer sig ikke
i Fangenskab og maa derfor til Jagtbrug stedse
indfanges fra vild Tilstand ved Hjælp af
Snarer, udlagte paa de Steder, hvor de alm. færdes.
R. Hg.
Gephyrea [-fy-), se Pølseorme.
Gepider var et Folk, der var nær i Slægt
med Goterne i Preussen. Efter Goternes
Vandring til Sortehavet c. 200 e. Kr. arvede G.
Weichsel-Deltaet, siden kaldt Gepid-ojos, »G.’s
Øer«. G.’s Konge Fastida slog Burgunderne,
men angreb forgæves Goterne i Dacien i 3.
Aarh. Hunnerne kuede G., og Attila slæbte dem
med paa Felttoget mod Gallien (451). Efter
Attila’s Død (453) var G.’s Konge Ardarik
(Harderik?) Hovedmand for det got. Oprør,
der styrtede Hunnervældet. Landet mellem
Theiss, Donau og Save tilfaldt G. Her truede
G. Østrom, og søgte forgæves at spærre
Østgoterne Vejen til Italien. Skæbnesvangert blev
Sammenstødet med Langobarderne, hvis Konge
Alboin 566 sluttede Forbund med det
nomadiske Folk Avarerne og knuste G. Alboin
ægtede den faldne Kong Kunimund’s Datter
Rosemunda, der senere voldte hans Død. Talrige
G. fulgte med Alboin til Italien; Resten
opslugtes af Avarer og Magyarer. Endnu c. 900
levede Rester af G.’s Nationalitet i Ungarn.
(Litt.: L. Schmidt, »Gesch. d. deutschen
Stämme«, I [Berlin 1910]).
G. S-e.
Gera, 1) By i Fyrstendømmet Reuss (yngre
Linie), Hovedstad i Distriktet G., ligger 189 m
o. H. i en smuk Dal ved Weisse Elster og er
Knudepunkt paa Jernbanelinierne
Leipzig—Probstzella og Weimar—G. m. fl. (1910) 57419
Indb. G. er Sædet for Fyrstendømmets
Regering, Distriktsøvrigheden, en Landsret og
Edsret, har en Filial af Rigsbanken samt et
Handelskammer. G. har et ret moderne Udseende,
og fl. Bydele er opstaaet i de senere Aartier.
Den interessanteste Bygning er Raadhuset
(opført 1576). Der findes 3 evangeliske og en kat.
Kirke, et Bymuseum og et fyrsteligt Teater, et
Gymnasium (grundet 1608), et Realgymnasium
og et Handelsakademi. Den meget betydelige
Industri beskæftiger sig især med Uld- og
Bomuldsmanufaktur, men ogsaa med Fabrikation af
Maskiner, Vogne, Læder, musikalske
Instrumenter, Tobak og Cigarer m. m. Handelen
fremmes ved fl. Banker, deriblandt en Filial af
Rigsbanken. Byen er forsynet med elektriske
Sporveje. V. f. Byen, paa Hainberg, ligger
Residensslottet Osterstein, omgivet af en Park. —
G., der opr. hed Geraha og antagelig er
grundet af Sorberne, blev 999 givet i Len til
Klosteret Quedlinburg, men omkring 1100 af Kejser
Henrik IV overdraget til Marskallen Henrik
den Fromme af Gleissberg, Stamfader til det
reussiske Fyrstehus. G. blev ødelagt af svenske
Tropper 1639 og hjemsøgtes af store Ildebrande
1686 og 1780. (Litt.: Meissner, »Die Stadt
G. und das fürstliche Haus Reuss j. L.« [G.
1893—95]).
2) Biflod til Unstrut i Thüringen, opstaar af
2 Bække, der kommer fra Østsiden af
Schneekopf i Centralregionen af Thüringerwald. Efter
at have passeret Erfurt deler den sig i »vilde
G«, der løber paa preussisk Omraade, samt
»smalle G.«, der løber gennem Sachsen Weimar
og udmunder neden for Werningshausen.
G. Ht.
Gera [’kæra], se Guadalcanar.
Gerace [dзe’rat∫e]. By i Syditalien, Provins
Reggio di Calabria, ligger tæt ved det Ioniske
Hav, 58 km NØ. f. Reggio. (1911) 6700 Indb.
Den driver betydelig Bjergværksdrift paa Jern
og har fl. Højovne. I Omegnen avles fortrinlig
Vin, »Lagrima di G.« ell. »Vino Greco«. Ruiner
af det gl. Lokri.
C. A.
Geraldton [’dзerə£tən], By i West Australia,
ligger 350 km N. f. Perth ved Champion Bay.
(1901) 2458 Indb. G. er Havneby for
Murchison-Gulddistriktet.
H. P. S.
Geraniaceæ, se Storkenæbsfamilien.
Geranial, se Citral.
Geraniales, se Storkenæbsordenen.
Geraniol, C10H18O, en Kamferart (en
Terpenalkohol), der findes i Pelargoniumolie og i
indisk Geraniumolie, er en vellugtende farveløs
Vædske, der koger ved 120,5—122,5° under 17
mm’s Tryk. I Vinaand og Æter kan den
opløses, hvorimod den er uopløselig i Vand.
(O. C.). R. K.
Geranium L. (Storkenæb), Slægt af
Storkenæbsfam., en- ell. fleraarige Urter med
haandlappede til haandsnitdelte Blade og enlige ell. parvis
siddende Blomster. Kronbladene er udrandede i
Spidsen ell. 2-lappede. 10 Støvdragere findes.
Frugten er en Kapsel; de fem Rum løsnes ved
Modenheden med deres Frø, og samtidig skilles
Næbbets ydre Lag i 5 tynde Strenge, der
rulles opad; herved slynges Frøene ud af deres
Rum. 160 Arter i tempererede Egne, især paa
den nordlige Halvkugle. En Del Arter findes i
Norden. Af de en- ell. toaarige nævnes G.
 |
| Geranium sanguineum. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
