Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerold's Sohn, Carl - Gerolstein - Gérôme, Jean Léon - Gerona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en høj Udvikling i Møde. Han udgav en Række
store videnskabelige Værker og Aarbøger, og
særlig paa Matematikkens og
Naturvidenskabernes Omraade blev det Gerold’ske Forlag et
af de mest fremragende i Østerrig og
Tyskland. Allerede 1816 oprettede han med Bistand
af Alois Senefelder et eget Stentrykkeri og
udgav s. A. det første Værk, udstyret med
Litografier: »Wanderungen durch Salzburg,
Berchtesgaden u. Oesterreich« i 2 Bd. Jævnsides
Forlaget bragte han Sortimentsboghandelen op til
en Højde og Bet., som kun faa i Europa, og
dens Virkekreds omfattede ikke blot Østerrig,
men udstrakte sig til Italien og hele Orienten.
G. havde sin væsentlige Andel i, at Wien blev
Midtpunktet for den østerrigske
Forlagsboghandel; han interesserede sig ogsaa levende for
Boghandelens Organisation, var Medstifter af
»Börsenverein der deutschen Buchhändler« og
stiftede i 1845 i Forening med Carl Hartleben
o. a. Kollegaer »Verein oesterreichischer
Buchhändler«, som fik stor Bet. og virkede energisk
og med Held for Indskrænkning af Censuren.
Allerede 1843 havde G. optaget sine to
Sønner Friedrich (1813—1886) og Moritz
(1815—1884) i Firmaet, som de overtog 1854 efter
Faderens Død. 1856 blev Firmaet udnævnt til
Det kejserlige Videnskabernes Akademis
Boghandel og overtog samtidig Forhandlingen af
dettes Skr. 1867 udskiltes
Sortimentsboghandelen og afstodes til Firmaets mangeaarige
Medarbejdere Hugo Pauli og Theodor Demuth,
hvorefter den fortsatles som Gerold & Co.
Aaret før sin Død (1885) traadte Friedrich G.
tilbage og Hermann Mantz indtraadte i hans Sted
som Chef; han er nu sammen med Friedrich
G. jun. (optaget som Associé 1860) det gamle
Firmas Ejer.
J. L. L.
Gerolstein [’ge.rål∫ta^in], lille By (1600 Indb.)
i preus. Rhinprovins, Station paa Banen
Köln—Trier. 370 m o. H. Har fl. Mineralkilder, som
allerede var kendte i Romertiden, og hvis Vand
nu forsendes. Det indeholder væsentlig Natron,
Kalk- og Magniumsalte, samt Kulsyre
(»alkaliske Kalk-Kulsyrekilder«).
E. F.
Gérôme [зe’ro.m], Jean Léon, fr. Maler,
f. 11. Maj 1824
i Vesoul, d. 9.
Jan. 1904 i
Paris. Af sine
Lærere,
Delaroche, hvem
han 1844 fulgte
til Italien, og
Gleyre, førtes
han ind i
Historiemaleriet
og Skildringen
af antikt Liv.
Hans første
Arbejder:
»Græsk
Hanekamp« (1847,
Luxembourg),
»Anakreon
med Amor og
Bacchus« (1848) og »Lupanar« (1851) var
Begyndelsen til en lang Rk. Værker fra den
antikke Forestillingskreds, en tekn. gedigen
Kunst, særlig dygtig i Tegningen, med et ofte
trykkende Apparat af arkæologisk Viden og
en nøgtern Objektivitet, som i glat Foredrag
udpenslede Arkitekturens og Bohavets
Enkeltheder med samme Omhu som Hovedscenerne.
Herhen hører: »Gyges belurer Kandaules’
Hustru«, det berømte »Fryne for Dommerne«
(1861), »Sokrates opsøger Alkibiades hos
Aspasia«, »Leende Augurer«, »Kleopatra og
Cæsar« (1866), endvidere de uhyggelige, men
rammende Skildringer fra Romernes Forfaldstid:
Gladiatorscenerne »Gladiatorerne hilser
Vitellius med »Ave, Cæsar«« (1859) og »Pollice
verso« (1872 Chantilly) samt »Cæsar’s Død« (1867).
I »Augustus’ Tidsalder« (1855 Amiens Mus.)
med dets Gruppering af Datidens berømteste
Mænd om Kejseren forsøgte han sig, uden Held,
i stor Stil og med legemsstore Figurer, medens
han ellers som Regel foretrak et lille Format.
En anden Gruppe af G.’s Billeder skildrer med
skarpt Blik for de etnografiske Typer orientalsk
Folkeliv, som han havde gjort sig fortrolig med
paa lange Rejser: »Rekrutudskrivning i
Ægypten« (1857), »Tyrkisk Slagter« (1863),
»Arabernes Bøn« (1865), det brutalt virkende »Moskeen
el Hassanîn’s Dør i Kairo med de afhugne
Hoveder« (1867), »Skakspillende Arnauter«,
»Arabisk Blod« (Le hamman, udstillet paa den fr.
Kunstudstilling i Kbhvn 1888) etc.; et
fortræffeligt, dramatisk bevæget Billede er »Fangen«.
Endelig dyrkede G. ogsaa det
historiske-anekdotemæssige Genrebillede: »Ludvig XIV og
Molière«, »Marskal1 Ney’s Død«. »Eminencen«
(Pater Josef, 1874). I »Duellen efter
Maskeballet« (1857; Harlekin og Pjerrot) gav G. et
moderne Livsbillede, der med sin Kulde og
ironiske Syn paa Livets Modsætninger var et
karakteristisk Udtryk for G.’s ubønhørlige
Objektivitet ogsaa overfor det rystende og
grufulde. I de sidste Aarrækker dyrkede G. mere
og mere Skulpturen (ofte polykrom); 1878
udstillede han sin morsomme Statue »Anakreon
med Bacchus og Amor« (Ny Carlsberg’s
Glyptotek); han udførte fl. Statuetter og Smaagrupper
i Bronze af Gladiatorer (Ny Carlsberg’s
Glyptotek), »Omfale« (1887), den polykrome
Marmorstatue »Tanagra« (1890, denne ligesom den
polykrome Buste af Sarah Bernhardt i
Luxembourg), »Krigens Furie«, »Pygmalion og
Galathea« (1892), »Danserinde« (1891), 1896
Bronzemonumentet for Baudry til Roche-sur-Yon;
Rytterstatuette i Bronze af Napoleon (1897 købt af
Staten), Rytterstatuer af Hert. af Aumale (1899)
og af Washington (1902). 1863 blev G. Prof. ved
École d. Beaux-Arts, fra 1865 Direktør. (Litt.:
Jul. Lange, »Nutids-Kunst« [1873, S.
307—24]; Ch. Moreau-Vauthier, G. [1905]).
A. Hk.
 |
| J. L. Gérôme. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
