Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerona - gerondif, le - Geronter - Gerontoxon - Gerreksson, Jón - Gerresheim - Gerrha - Gerrighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de smaa Kystfloder nævnes Fluvia (med Sletten
el Ampurdan) og Ter. Agerbruget har stor Bet.
i den til Dels meget frugtbare Provins; der
dyrkes Korn, Vin, Olie og Frugt; et vigtigt
Produkt er Kork. Skønt Bjergene langtfra er
fattige paa Mineraler, er dog Bjergværksdriften
ringe; derimod har Industrien og Handelen,
der meget fremmes ved gode Havne, ikke ringe
Bet. Provinsen, der deles i 6 Distrikter,
gennemskæres af den vigtige Banelinie fra
Barcelona over Perpignan til Frankrig.
Prov.’s Hovedstad G. ligger paa en
frugtbar Slette paa begge Sider af Oñas nær
ved dens Udmunding i Ters højre Bred. (1900)
15800 Indb. Paa den lave venstre Bred af Oñas
tigger den ny Del af G., »El Mercadal«, hvor
Byens ret betydelige Industri, særlig i
Bomuld, Papir og Kork, har hjemme; paa den
anden Bred ligger den gl., uregelmæssig
byggede By paa Skraaningen af det stejle
Kapuciner-Bjerg, omgivet af Mure med Bastioner og
Taarne og 4 Forter, deriblandt Citadellet
Monjuich (Mons Jovis). Den gl. By gør et malerisk,
ejendommeligt Indtryk med sine snævre,
krumme Gader, gammeldags Huse, mange Klostre,
hvoraf fl. nu er nedlagte, og Kirker, hvoriblandt
den fra 15. Aarh. stammende Domkirke. I
Nærheden af Byen findes varme Mineralkilder.
G., Romernes Gerunda, har altid haft Bet. som
Fæstning p. Gr. a. sin vigtige Beliggenhed, og
den har spillet en Rolle i alle Halvøens Krige.
Dens Glanstid falder i Middelalderen under
Kongeriget Aragonien, da den ofte var
Residens. Af de omtr. 25 Belejringer, den har
udholdt, nævnes den 1691, da Franskmændene
erobrede den, og 1809, da den holdt sig 7
Maaneder mod Franskmændene. Ogsaa i
Karlistkrigene spillede G. en Rolle.
(H. W.). H. P. S.
gerondif, le [lö-serå’dif], Navnet paa en fr.
Verbalform, der ender paa -ant og er ubøjelig;
den afledes af lat. gerundium (fr. chantant =
lat. cantandum). I det moderne Sprog, hvor
den i øvrigt er blevet sammenblandet med le
participe présent, forbindes den med
Præpositionen en og refererer sig i Alm. til
Subjektet; tidligere var dens Konstruktion langt
friere.
Kr. N.
Geronter (gr., »Ældste«) er hos Homer en
Ærestitel1 for de adelige Høvdinger, der udgør
Kongens Raad; deres Indflydelse synes ikke
at have været bestemt begrænset, men at have
rettet sig efter Forholdene; dog har den vistnok
været i Stigende og til sidst stillet Kongemagten
i Skygge. — I Sparta er G. et af Folket valgt
Raad (Gerusia) paa 28 livsvarige og
Uansvarlige Medlemmer (med Kongerne 30);
Betingelserne for at blive G. var en Alder af 60 Aar
og udmærkede personlige Egenskaber; først i
en senere Tid toges der Hensyn til social
Stilling. G. forelagde alle Forslag for
Folkeforsamlingen, der kun kunde vedtage ell. forkaste
dem, og paadømte som højeste Domstol alle
kriminelle Sager og alle Sager, der angik
Kongerne; i de sidste blev dog Eforerne senere
dé ledende, og i det hele indskrænkede disses
stigende Magt efterhaanden G.’s Bet.
K. H.
Gerontoxon [-kson], d. s. s.
Aldersring.
Gerreksson, Jón (Jöns Gerekesson,
Johannes Gerechini), dansk
Ærkebiskop i Upsala og Biskop i Skálholt, d. 20.
Juli 1433. Han var først Vikar i Roskilde,
derpaa Kannik i Aarhus. 1408 blev han af
Dronning Margrethe gjort til Ærkebiskop i Upsala,
skønt Domkapitlet havde valgt en indfødt sv.
Gejstlig. Som Ærkebiskop optraadte G. med en
vis Energi, men tillige hensynsløst og tyrannisk,
og da han desuden førte et udsvævende og
ryggesløst Liv, blev han snart indviklet i en
Sag, der førte til, at Ærkebiskoppen af Riga
kom som pavelig Dommer til Sverige 1421, og
hele G.’s Opførsel blev underkastet en streng
Undersøgelse, der oplyste de skrækkeligste Ting
om ham. Han erklærede sig da villig til at give
Afkald paa sit Embede mod en aarlig Pension
af Ærkestolen. Dette blev ham bevilget, men
mærkelig nok mistede han ikke Erik af
Pommerns Gunst, thi ved hans Hjælp blev han
Biskop i Skálholt (1426). For at overtage sit
Embede kom han til Island 1430. Skønt han fik
en venlig Modtagelse, gjorde han og navnlig
hans Mænd, der havde fulgt ham fra England
(»30 irske Svende«), sig skyldige i fl.
Forbrydelser. 2 fornemme Islændinge, der tidligere
havde siddet fængslede hos Biskoppen, brød
derfor ind i Domkirken, hvor G. i sit fulde
Bispeskrud stod for Alteret, slæbte ham ud og
druknede ham i Elven Brúaraa, indsyet i en
Sæk. (Litt.: G. Djurklon, »J. G.« [i »Svensk
hist. Tidsskr.«, 1894]; Jón Espólin, »Islands
Árbœkur« II [Kbhvn 1823]).
B. Th. M.
Gerresheim [’gærəsha^im]. By i preuss.
Rhinprovinsen, østlig Forstad til Düsseldorf,
Knudepunkt paa Jernbanen Düsseldorf—Hagen. (1910)
14430 Indb. Der findes et betydeligt Glasværk
(Fabrikation af Flasker) og fl. Sømfabrikker.
Maj 1909 blev G. indlemmet i Düsseldorf og
kaldes nu Düsseldorf-G.
G. Ht.
Gerrha, i Oldtiden en betydelig
Handelsstad i det østlige Arabien; den laa i nogen
Afstand fra den gerrhæiske Golf, en Bugt i
den pers. Havbugt. Den skal have været
beboet af Kaldæere, der var fordrevne fra
Babylon.
H. H. R.
Gerrighed er den hos enkelte Individer
forekommende Tilbøjelighed til, ofte uden noget
særligt Formaal, at samle saa mange Penge
som mulig, og derfor hellere at underkaste sig
de alvorligste Savn, end at anvende de til
Raadighed staaende Midler. G. er utvivlsomt et
kompliceret Fænomen, der kun kommer i
Stand ved en Samvirken af fl. Momenter. Sin
Rod har den i den Forudseenhed, der normalt
ytrer sig som Sparsommelighed, hvis store Bet.
for Samfundets økonomiske Udvikling er alm.
anerkendt. Forbindes Sparsommelighed med
stærke egoistiske Tendenser, bliver den til
Paaholdenhed; Individet har intet tilovers for
andre, selv ikke i saadanne Tilfælde, hvor andres
Nød uden nævneværdig Ulempe kunde
afhjælpes. Paaholdenheden bliver atter til G., naar
Individet end ikke har noget tilovers for sig
selv, lever usselt og elendigt blot for at kunne
forøge sin Formue. Fænomenet er psykologisk
forstaaeligt, hvor G. forekommer hos et
Individ, der fra yderste Fattigdom har hævet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
