Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gersdorff - Gersdorff, Hermann Konstantin - Gersdorff, Joachim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gehejmekonferensraad, Kammerherre og Hvid
Ridder Poul Rosenørn G. til
Vosnæsgaard (1743—1810), der omtales som agtet og
afholdt, nidkær og retsindig, bestemte, at der
af hans Formue skulde oprettes et
Fideikommis (nu c. 276000 Kr). Denne Linie uddøde paa
Mandssiden 1884. Fideikommisset overgik til et
legitimeret, men ikke til Adelen henregnet Gren,
af hvilken Proprietær Jens G. (f. 1842) og
hans ægte Afkom dog 14. Jan. 1903 erhvervede
Adelsanerkendelse. — Oberst Christopher
Friedrich G. (1616—58), der tilhørte den
sachsiske Linie, og som beklædte forsk.
Kommandostillinger i Norge, blev 14. Apr. 1652
naturaliseret som dansk Adelsmand. Hans Søn,
Generalløjtnant, Geheimeraad og Hvid Ridder
Frederik G. (1651—1724), udmærkede sig i
udenlandske Felttog; paa sine to Gaarde,
Kjærgaard i Jylland og Bramstrup paa Fyn,
opførte han ny Hovedbygninger. Linien uddøde
paa Mandssiden 1822 med Major Poul G. til
Serridslevgaard. — Rudolph G. (1660—1729),
en Søn af Rigsfriherre Georg Rudolf G.
til Weignitz, kom til Danmark, hvor han 30.
Marts 1699 naturaliseredes som dansk Baron.
I Skjoldets røde Felt anbragtes en Guld Krone,
en Hjelm med otte røde Faner fik samtidig
Plads til venstre for Slægtens opr., hvis
Hjelmtegn forandredes til en rød guldknappet Hue,
fra hvilken nedhænger til højre fire Sølv
Strudsfjer, til venstre fire sorte. Han
udnævntes til Overhofmester hos Dronning Louise,
Konferensraad, Hvid Ridder og Stiftamtmand i
Sjælland; hans efterladte Dagbogsoptegnelser
giver interessante Bidrag til hin Tids Hofliv.
Sønnen, Stiftamtmand i Sjælland,
Gehejmekonferenssraad, Ridder af Elefanten, Baron
Niels G. (1688—1748), saa yndet af Christian
VI, at denne endog kasserede en
Højesteretsdom, der var gaaet Baronen imod, hvilket
næppe har noget Sidestykke i Rettens Historie,
fik 1733 Ekspektance paa Baroniet Marselisborg,
naar dette hjemfaldt til Kronen. Han var
Fader til Amtmand over Kalø Amt,
Ordenssekretær, Geheimeraad, Hvid Ridder, Baron
Christian Rudolph Philip G. (1723—1800),
til Guvernør i Kbhvn, General, Ridder af
Elefanten, Baron Nicolaus Maximilian
G. (c. 1725—1802), som 1788 kommanderede det
Korps, der samledes paa Sjælland som Værn
mod et befrygtet sv. Angreb, og til
Generalløjtnant, Baron Frederik Carl G.
(1726—1804). Den ældste af de tre Brødre blev 1772
forlenet med Baroniet, som, da han døde
barnløs, overgik til den næste Broder, hvis Søn,
Generalløjtnant i russ. Tjeneste, Baron
Christian Carl Nicolai G. (1762—1813), 17.
Apr. 1805 fik Tilladelse til at sælge det, idet
der oprettedes et større og et mindre
Fideikommis (nu henh. c. 467000 Kr og c. 120000
Kr). Besidderen af det større Fideikommis har
Rang og Værdighed som Lensbaron. Af denne
endnu blomstrende Linie, der desuden besidder
Fideikommisgodset Farenstedgaard ved
Slesvig, blev Baron Christian Ludvig
Johan Adolph Dormund G. (d. 1846) efter
at have ægtet Enkegrevinde Ida Augusta Holck
til Grevskabet Hardenberg-Reventlow, ved
Patent af 25. Novbr 1842 optaget i lensgrevelig
Stand med Navnet
G.-Hardenberg-Reventlow.
P. B. G.
Gersdorff, Hermann Konstantin,
Preuss. General (1809—70), kom i den preuss.
Garde 1827 og deltog 1842—43 med de russ.
Tropper i Krigen i Kaukasus; 1848 deltog han i
Organisationen af de slesvig-holst. Tropper og
med dem i Kampene ved Slesvig 1848 og ved
Kolding 1849. I den preuss.-østerr. Krig 1866
førte han Brigade ved Münchengrätz og
Königgrätz. Kort efter dette Felttog fik han 22.
Division, med hvilken han 1870—71 udmærkede
sig ved Wörth og overtog i den saarede
General Bose’s Sted Kommandoen over 11. Korps,
som han 1. Septbr førte ved Sedan, hvor han
saaredes dødelig.
B. P. B.
Gersdorff, Joachim, dansk
Rigshofmester, f. 11. Novbr 1611, d. 19. Apr. 1661, blev
efter en omhyggelig Uddannelse dels hjemme,
dels i Udlandet 1638 Hofjunker hos den
udvalgte Prins.
Christian og
Aaret efter
Kammerjunker hos
dennes
Gemalinde
Magdalena Sibylle.
1641
fratraadte han dog
disse
Stillinger og levede
nu i nogle Aar
paa sin Gaard
Tundhyholm i
Skaane. 1645
var han en kort
Tid
Generallandkommissær paa
Sjælland, og 1646
udnævntes han til Landkommissær i Skaane, men
først efter Tronskiftet 1648 træder han mere i
Forgrunden. Han optoges s. A. i Rigsraadet,
modtog Ridderslaget ved Kroningen og udnævntes
i Slutningen af Aaret til Statholder i Kbhvn, da
Korfits Ulfeld skulde paa en Gesandtskabsrejse
til Nederlandene. G. stod paa denne Tid i et
fortroligt Forhold til Korfits Ulfeld, der havde
anbefalet ham til Statholderembedet, men efter
Ulfeld’s Tilbagekomst fra Nederlandene blev
Forholdet mellem dem meget spændt. G.
sluttede sig stærkt til Kongen, og Ulfeld paastod
senere, at G. havde været en af
Hovedophavsmændene til hans Fald. G. høstede i alt Fald
Fordelen heraf, idet han 1652 udnævntes til
Rigshofmester.
G. havde forsk. Betingelser for at kunne
udfylde en saadan Plads. Han var i Besiddelse
af betydelig Dannelse, Færdighed i fremmede
Sprog og stor Evne til at omgaas de fremmede
Diplomater. Men han manglede paa den anden
Side større Statsmandsevner, var ofte ikke i
Stand til at bedømme Virkningen af sin Politik
og savnede fremfor alt den nødvendige Fasthed
og Konsekvens. I den ydre Politik var han en
Tilhænger af Alliancen med Østerrig og
 |
| J. Gersdorff. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
