Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerson, Wojciech Albert - Gersonides - Gerstenberg, Heinrich Wilhelm - Gerstenberg, Heinrich Wilhelm Thuerecht von - Gerster, Etelka - Gerstner, Franz Joseph v. og Franz Anton v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gerson [’gærsån], Wojciech Albert,
polsk Historiemaler, f. 1. Juli 1831 i Varszava, d.
1901 smst. Han uddannedes i Kunst i sin Fødeby,
i Petrograd og i Paris under Cogniet. Emnerne
til hans Billeder er gerne tagne fra Polens
Historie: »Tyske Ordensriddere fra 14. Aarh. i
Polen«, »Den polske Kong Przemyslaw dræbes
1296«, »Dronning Barbaras Skygge viser sig for
Kong Sigismund August«, »Tysklands Apostle«
(Krakovs Nationalgal.) etc. Som Prof. ved
Malerskolen i Varszava uddannede G. mange
polske Malere.
A. Hk.
Gersonides, egl. Levi ben Gershon fra
Sydfrankrig, f. 1288, d. 1344, er bl. jød.
Religionsfilosoffer den mest udprægede Aristoteliker, og
sluttede sig saaledes nær til Ibn Rushd
(Averroes), til hvis Aristoteles-Kommentarer han
skrev Superkommentarer. Hans vigtigste Værk
er milchamot adonaj (»Herrens Krige«), som
behandler 6 Hovedproblemer: Sjælens
Udødelighed, Profetien, Guds Alvidenhed, Forsynet, de
himmelske Sfærer og Materiens Evighed. Han
hævdede med »Realisterne« Universalideernes
Realitet, og paa det Grundlag Sjælens
Udødelighed; denne er nemlig givet med, at
»Fornuftsjælen« optager og derved identificerer sig
med »Ideerne«, som er evige. Den sublunariske
Verden styres efter evige Love af de
himmelske Sfærer, der er besjælede og bevidste;
derfor er Profeti mulig, ligesom Erfaringen
bekræfter den, og den finder Sted, idet
Menneskets Fornuftevne forbindes med den
universelle Fornuft. Ved at nærme sig Gud,
Universalsjælen, unddrager man sig delvis Sfærernes
Lov og bliver Genstand for Guds Forsyn. Den
enkelte er nemlig ikke i Alm. Genstand for
Forsyn, ligesom Guds Alvidenhed kun gælder
det Almene, ikke Enkelthederne, hvilket vilde
drage ham ind i Forandringen og
Endeligheden. Verden er blevet til ved, at Gud gav
den formløse Materie Bevægelse og Form;
deraf udvikledes Sfærer og den sublunariske
Verden, medens de individuelle Intellekter
stammer direkte fra Gud selv. Verden er saaledes
begyndt i Tiden, men vil derpaa fortsættes
uendeligt. G. søgte i Fortolkninger at paavise
sin Filosofi i Biblen. Han blev angrebet af de
Ortodokse, f. Eks. Abrabanel. (Litt.: The
Jewish Encyclopedia, VIII, 26—32).
J. P.
Gerstenberg, Heinrich Wilhelm,
Digter, f. i Tønder 3. Jan. 1737, d. i Altona 1.
Novbr 1823. Fra Gymnasiet i Altona kom han
til Univ. i Jena, naaede i dansk Militærtjeneste
frem til Ritmester (1763), blev 1771
Kommitteret i tyske Rentekammer, 1772 Medlem af
Kommercedeputationen, var 1775—84 Resident
i Lybeck og fra 1789 til sin Død Medlem af
Justitsdirektionen for Lotteriet i Altona,
gennem hele Livet tynget af Næringssorger og
Gæld. I Jena udgav han 1759 sine første
anakreontiske Forsøg i Poesi og Prosa under
Titelen »Tändeleyen«; 1762 udkom hans af Gleim
paavirkede »Kriegslieder eines dänischen
Grenadiers«. Hans 1766 forfattede »Gedicht eines
Skalden« blev trods sit ringe æstetiske Værd
den nærmeste Anledning til den digteriske
Genfødelse af den nordiske Gudelære og
Heltedigtning (Klopstock, Ewald). Som Smagsdommer
fik han Bet. gennem de af ham udgivne
»Samlinger til de skønne Videnskabers og det
danske Sprogs Opkomst og Fremtarv« (1765) samt
»Briefe über die Merkwürdigkeiten der Litt.«
(1766—67), hvori han først af alle vakte
Interessen for Shakespeare i Tyskland og tillige for
de danske Folkeviser. Herder nævner G. som
Folkepoesiens Foregangsmand sammen med
Luther og Agricola. G.’s »smukke og bisarre
Talent« (Goethe’s Ord) satte endnu Frugt i
»Ariadne auf Naxos«, det første Melodrama paa
Tysk (1767), og Tragedien »Ugolino« (1768),
Motiv efter Dante (berømmet af Lessing) og
det svage dram. Arbejde »Minona oder die
Angelsachsen« (1785). Musikalsk begavet var
han ogsaa en fin Musik- og Sangteoretiker. I
sin egen Produktion, der tidligt ebbede ud,
lidet original, har han ved sin Aands rige
Alsidighed som faa af sine Samtidige genialt sat
Tanker og Ideer i Bevægelse. Baggesen har i
»Labyrinten« skildret hans sære Personlighed.
(Litt.: »Vermischte Schriften«, I—III [Altona
1816]; A. v. Weilen, »Briefe über die
Merkwürdigkeiten« o. s. v. [1888]; O. Fischer,
»G.’s Recensionen« [Berlin 1904]).
L. B.
Gerstenberg, Heinrich Wilhelm
Thuerecht von, dansk Officer og Forf., ovenn.’s
Sønnesøns Søn, f. 14. Aug. 1844 i Hohn ved
Rendsborg, d. 21. Maj 1912 i Kbhvn, blev
Sekondløjtnant i Fodfolket 1863, deltog som
saadan i Felttoget 1864, avancerede gennem
Graderne og blev 1905 Generalmajor og Chef for
2. sjællandske Brigade; Afsked 1909. G.
begyndte 1872 Studiet af den slaviske Sproggruppe
og de derhen hørende Litteraturer og lagde sig
særlig efter Russisk for engang at kunne faa
Lejlighed til at gøre Tjeneste i den russ. Hær,
hvilket dog ikke lykkedes ham. 1884
paabegyndte G. en Række Overs. af klassisk russ. Litt.,
der straks vakte stor Opsigt og hurtig naaede
fl. Oplag. G.’s Overs. er mønsterværdige,
meget grundig behandlede, holdte i et elegant
Sprog og fulde af Lune og Humor. Alle
Tolstoy’s Hovedværker har G. omplantet paa dansk
Grund, saaledes »Fortællinger fra Sebastopol«,
»Kosakkerne«, »Anna Karénin«, »Udvalgte
Fortællinger«, »Soldaterhistorier fra Kaukasus«
samt »Krig og Fred«. Endvidere har G. overs.
Petschersky’s: »Fra gl. Dage og andre
Fortællinger«, Korolenko’s »Fra Øst og Vest«,
Lermontofi’s »Vor Tids Helt«. I »Militært Tidsskr.«
har G. fl. Gange skrevet Artikler om russ. milit.
Forhold, ligesom han 1875—77 i »Dagbladet«
behandlede russ. udenrigske og milit. Forhold
og i »Berlingske Tidende« 1904—05 Krigen
mellem Japan og Rusland.
(A. T. L.). Chr. Bl.
Gerster [’gærstər], Etelka, tysk dramatisk
Sangerinde (Sopran), f. 16. Juni 1857 i Kaschau
(Ungarn), Elev af Fru Marchesi i Wien,
debuterede 1876 i Venezia som Gilda i »Rigoletto«,
optraadte senere i Marseille, Genua, Berlin,
London, og foretog en Turné igennem Amerika.
1877 ægtede hun sin Impresario Gardini og
bosatte sig i Bologna, men flyttede 1896 til
Berlin, hvor hun er en meget anset
Sanglærerinde.
S. L.
Gerstner [’gærstnər], 1) Franz Joseph v.,
østerr. Ingeniør, f. 1756 i Komotau i Böhmen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
