Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gesneria - Gesneriaceæ - Gespanschaft - Gespenst - Gespon ell. Gespan - Ges(s)er Chan - Gessi, Romolo - Gessius Florus - Gessler, Hermann - Gessner, Salomon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(under Navn af Rhytidophyllum floribundum
Lem.).
A. M.
G. zebrina (Brasilien), Varmhusplante med
smukke Blade og Blomster, formeres ved at
løsskære de paa Knoldens Overside fremkomne
Skud, saaledes at lidt af Knolden følger med.
Knoldene overvintres tørt i Varmhus.
L. H.
Gesneriaceæ (Gesneraceæ), Fam. af
tokimbladede og helkronede Planter af Ordenen
Personatæ, de fleste saftige Urter, nogle (ofte
klatrende) Halvbuske og ganske enkelte
træagtige. De fleste urteagtige G. formerer sig
vegetativt ved Hjælp af underjordiske Udløbere,
der er beklædte med skælformede Lavblade.
Bladene er oftest modsatte, stedse hele og uden
Akselblade; ligesom Stængelen er de ofte
ejendommelig blødt behaarede. Blomsterne, der
sidder i forsk. Stande, er 5-tallige og hyppigst
stærkt uregelmæssige; hos nogle er de
undersædige, hos andre oversædige. Kronen er oftest
stor, med forlænget Rør og stærkt farvet; af
Støvdragere findes 4 tomægtige, og undertiden
kun 2; deres Knapper er hyppig
sammenklæbede. Frugtknuden er enrummet og har
2 vægstillede Ægstole. Frugten bliver oftest en
Kapsel. G. tæller henved 1000 Arter, der især
er udbredte i alle Verdensdeles tropiske og
subtropiske Egne; kun 2 Slægter i Sydeuropa.
Mange G. anvendes som Prydplanter i
Væksthuse. En ejendommelig Gruppe dannes af de
til Gyvelkvæler og beslægtede hørende Arter,
som tidligere sammensluttedes i
Gyvelkvælerfamilien.
A. M.
Gespanschaft [gə’spa.n∫aft], se Komitat.
Gespenst (tysk), d. s. s. Spøgelse, men Ordet
anvendes nu næppe undtagen i spøgefulde
Vendinger.
Alfr. L.
Gespon ell. Gespan (af spanen, at die) =
Mælkebroder, Kammerat, i det typografiske
Fagsprog Betegnelse for to ell. fl. Arbejdsfæller
(navnlig Sættere), som paa en ell. anden Maade
staar i nærmere Forbindelse med hinanden end
sædvanlig paa Arbejdsstedet (Gade-G., Næse-G.,
Værk-G., Anfører-G. o. s. v.).
E. S-r.
Ges(s)er Chan, den fornemste Helt i et
stort centralasiatisk buddhistisk Nationalepos,
som foreligger paa Tibetansk og Mongolsk og
i en meget kortere Skikkelse paa Kalmukisk.
G., der har opholdt sig i Gudehimlen som Søn
af Indra, genfødes paa overnaturlig Maade paa
Jorden for at bekæmpe det Onde, udfører de
mærkværdigste Uglspilstreger og Bedrifter og
bliver Hersker over Tibet; hans Ry breder sig
saa vidt, at han ogsaa bliver kaldt til Kina for
at bringe Kejseren der til Fornuft. En
ildesindet Onkel faar en Kæmpe med 12 Hoveder
til at paatrylle ham en Sygdom, for hvilken
han ikke kan helbredes, uden at hans Hustru,
Aralgo, hvem Onkelen forgæves har søgt at
forlokke, fjernes fra ham; hun forlader frivillig
Huset og bliver bortført; G. kommer saa paa sin
magiske Hest til Kæmpens Borg og dræber ham.
Aralgo giver nu G. en Glemselsdrik, for at han
ikke skal forlade hende. Imidlertid bemægtiger
3 mongolske Høvdinge sig hans anden Hustru,
Rogmo, og næsten alle G.’s Helte falder. Til
sidst mander G. sig op og vender ukendt
tilbage, ligesom Odysseus i det homeriske Sagn,
og sejrer. En senere Fortsættelse lader den
utro Rogmo for lang Tid forvandle ham til et
Æsel, hvorover hans Moder dør af Sorg. Da
han fik sin Skikkelse igen, hentede han sin
Moder op fra Dødsriget og førte hende til
Himlen. De handlende er ægte centralasiatiske
Nomader og Jægere uden indisk Selvplageri og
Pessimisme. Den østmongolske Tekst er udg.
af J. J. Schmidt (Petrograd 1836) og overs.
paa Tysk af Samme (»Die Thaten Bogda
Gesser C.« o. s. v., 1839). Analyse hos W. Scott,
»Über die Sage von Geser-C.« i »Abhandl. d.
kgl. Akad. d. Wissensch. zu Berl.«, 1851 (ogsaa
Bemærkninger om den kalmukiske og tibetiske
Tekst); Schiefner i Petrograd-Akademiets
»Bulletin« 1864 og 1871.
(S. S.). D. A.
Gessi [’gæs.i], Romolo, ital. Afrikarejsende
(1829—81), traadte ind i den østerr. Hær, som
han dog p. Gr. a. Deltagelse i Opstanden i
Venezia snart maatte forlade, hvorpaa han gik
i fremmed Tjeneste. 1874 blev han af Gordon
ansat i ægypt. Tjeneste og betroet forsk.
Tillidsposter i Sudan, hvor han bl. a. gjorde sig
bemærket ved 1876 som første Europæer at
omsejle Mwutan (Albert Njansa). Med stor
Tapperhed og Energi bekæmpede G. faa Aar
senere Slavehandlerne i Darfur og
Bahr-el-Gazal-Egnene under Soliman og belønnedes for
Opstandens Undertrykkelse med Pashatitlen, en
Dotation paa 2000 £ og med Udnævnelse til
Guvernør i Bahr-el-Gazal-Distriktet. Med stor
Iver søgte han at bringe Ro og Orden til Veje
i sit Distrikt, men Efteraaret 1880 blev han paa
Rejsen til Khartum med en Styrke af fl.
Hundrede Mand med sine Skibe stikkende 3
Maaneder i en Flodplantebarre, hvor største Delen
af hans Folk omkom, og hvor han selv blev
saa stærkt medtaget, at han døde i Sues paa
Rejsen fra Khartum til Europa.
C. A.
Gessius Florus blev 64 ell. 65 Prokurator
(kejserlig Statholder) i Judæa, takket være sin
Hustru Kleopatra’s Venskab med Kejserinde
Poppæa Sabina. Ved sin hensynsløse Fremfærd
vakte han Forbitrelse bl. Jøderne, som først
søgte Beskyttelse hos Syriens Statholder
Cestius Gallus, men da G. F. fik hans Indblanding
hindret, rejste sig iil aaben Opstand (66).
H. H. R.
Gessler [’gæslər], Hermann, den
tyranniske Foged, der spiller en Hovedrolle i den
Sagnkreds, der knytter sig til Tell (s. d.).
Gessner [’gæsnər], Salomon,
schweizer-tysk Idyldigter og Raderer (1730—88), var Søn
af en Boghandler og kom først i
Boghandlerlære i Berlin, men da denne Virksomhed
kedede ham, gav han sig mod sin Faders Villie
til at dyrke Maler- og Radererkunsten og brød
med Familien. Senere blev han dog forsonet
med Slægten og vendte 1750 hjem til Zürich.
Allerede i Berlin havde han gjort Bekendtskab
med Ramler, hvem han viste sine første
digteriske Forsøg; i sin Fødeby lærte han
yderligere Wieland og E. v. Kleist at kende og
debuterede 1751 anonymt som Digter i Bodmer’s
og Breitinger’s Ugeskrift »Crito« med »Lied
eines Schweizers an sein bewaffnetes Mädchen«,
et Digt, der efterfulgtes af det poetiske Maleri
»Die Nacht«. Han ansaa nu Poesien som sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
