Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gessner, Salomon - gessopainting - Gest - gesta - Gesta Danorum - Gesta Pilati - Gesta Romanorum - geste - Gestikulation - Gestion - Gestler - gestor - Gestrikland - Gestr Oddleifsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egl. Kald og vakte Opmærksomhed med de i
en Art rytmisk Prosa affattede »Idyllen«, der
udkom 1756. Hertil sluttede sig i de flg. Aar
»Der Tod Abels« og Idyllen »Der erste Schiffer«
(1762). Han illustrerede med nydelige Vignetter
sin Samling »Idyllen« (4 Bd, 1772). Senere
overtog G. sin Faders Boghandel og blev Medlem
af det store Raad i Zürich. Hans Idyller blev
ved deres sproglige Finhed meget yndede, og
man oversaa deres Mangel paa dybere Indhold
og mere gennemarbejdet Karakteristik for at
glæde sig over deres smukke Naturstemninger. Som
Prosaist indtager G. sin bestemte Plads i 18.
Aarh.’s tyske Litt. Hans samlede Skr er
udgivne gentagne Gange (2 Bd, Zürich 1777—78,
3 Bd, 1789, 2 Bd, 1841); et Udvalg besørgedes
af A. Frey i Kürschner’s »Deutsche
Nationallitt.« (Stuttgart 1884). (Litt.: Hottinger,
»S. G.« [Zürich 1796]; Wölfflin, »S. G.«
[1889]).
C. B-s.
gessopainting [’dзesoupeintiŋ] (eng., af ital.
gesso [lat. gypsum], Gips), Maleri, der forbinder
Fladrelief i Gips med Maleri, idet visse
Partier i Billedet staar reliefagtig ophøjede og
bemales ell. forgyldes (f. Eks. Smykker, Vaaben,
Glorier). Den eng. Betegnelse skyldes den
Opblomstring, denne Kunstform særlig har faaet
i England i nyere Tid. Den gaar i øvrigt langt
tilbage i Kunstens Historie — Ægypten — og
kan jævnlig ses i gl ital. Kunst.
A. Hk.
Gest (Gæsten, den fremmede), nordisk
Mandsnavn; i isl. Sagaer kalder den, der vil
skjule sit rette Navn, sig undertiden G. »G. den
blinde« som Navn paa den forklædte Odin, se
Gestumblinde. Jfr Nornagest.
A. O.
gesta (lat.), gerninger, Bedrifter.
Gesta Danorum ɔ: Danernes Bedrifter,
Danernes Historie, 1) det rigtige Navn paa
Sakse’s (Saxo Grammaticus’) store
Danmarkshistorie; 2) et Udtog af Sakse’s Værk med en
Fortsættelse til 1341; det tilskreves tidligere
urigtig Munken Thomas Gheysmer; nu
undertiden kaldt »Den jydske Krønike«; det opnaaede
langt større Udbredelse end Sakse’s Værk og
blev allerede trykt c. 1490 i plattysk
Oversættelse; 3) »G. D. paa Danske«, en meget
kortfattet Danmarkshistorie paa Grundlag af
Sakse og andre Kilder, skrevet i Skaane i
Slutningen af 13. Aarh.
A. O.
Gesta Pilati, se Pilatus-Akter.
Gesta Romanorum, »Romernes Bedrifter«,
en berømt middelalderlig Novellesamling,
skrevet i Form af en Romerhistorie og forsynet
med symbolske religiøse Udtydninger af hver
enkelt Historie til Brug for Middelalderens
Prædikanter. De talrige Haandskrifter,
Udgaver og Oversættelser afviger ofte indbyrdes, idet
der i Tidens Løb er blevet indskudt mange ny
Fortællinger. Saavel Bogens oprindelige Forf.
som de senere Omarbejdere er unavngivne, og
deres Hjemsted usikkert; man plejer at skelne
mellem tre Hovedformer, 1) den oprindelige (?)
Form paa Fastlandet, 13. (?) Aarh., 2) en snart
efterfølgende Udvidelse i England, 3) den
længste Omarbejdelse i Tyskland c. 1340. G. R. var
en meget yndet Morskabsbog og har bl. a. ydet
Boccaccio og de andre ital. Novellister en
Rigdom af Stof; i det hele har den spredt en
Mængde Fortællinger i vide Kredse. Dens
Kilder er mangfoldige: fra den spanske Jøde
Petrus Alfonsus’ Disciplina Clericalis hentede
den en Mængde Noveller, samt fra
Helgenlegender og fra Krøniker. Den blev tidligst
trykt 1472 og ofte senere; af ny Udgaver
fremhæves den af Oesterley (Berlin 1872) og den
eng. Oversættelse af Swan (London 1877). Det
ældste Haandskrift, fra 1342, findes i Innsbruck
og er udg. af W. Dick (1890).
A. O.
geste [зæst], oldfransk Ord, der kommer af
lat. gesta, Bedrifter. I Fransk blev det et
Entalsord og fik Betydningen Historie, Fortælling,
Krønike; saaledes benyttes det endnu i
Forbindelsen Chanson de g., Navnet paa de
oldfranske nationale Heltedigte.
Kr. N.
Gestikulation (lat.), Minespil, alle de, gerne
flygtige, Bevægelser i Ansigtets Udtryk,
Hændernes Stilling, Legemsholdning etc., der
uvilkaarlig ledsager Talen, den opmærksomt
lyttende Tilstand etc. og pointerer det sagte, den
lyttende Forstaaelse af det hørte etc., altsaa
samtlige Gestus (lat.) ɔ: Miner, »Gebærder«,
hvorigennem Følelsen giver sig Udtryk; derfor
et Materiale, som Deklamationen og
Skuespilkunsten studerer og udnytter til
Anskueliggørelse af Ordene. Gestikulator, en, der
bruger stærke Gestus under Talen;
gestikulatorisk, udtrykt ved Gestus;
gestikulere, bruge Gestus. Smlg. Pantomime.
Gestion (af lat. géstio), Udførelse, Besørgelse,
Bestyrelse. Pro herede gestio, i Romerretten
Foretagelse af Handlinger, der udtrykker Vilje
til at tiltræde en falden Arv. Negotiorum gestio
se Uanmodet Forretningsførelse.
Gestler, se Chasseral.
gestor (lat.), Bærer, Fører, Udfører;
negotiorum g., en, der besørger andres
Forretninger uden Vederlag.
A. B. D.
Gestrikland [’jæstri.kland]. Landskab i det
nordlige Sverige, det mindste og sydøstligste i
Norrland, er begrænset mod N. af
Helsingeland, mod V. af Dalarne, mod S. af Uppland,
fra hvilket det for største Delen adskilles ved
Dalelven, og mod Ø. af den bottniske Bugt.
Arealet er 4540 km2 med (1910) 66777 Indb.
Det udgør et eget Fogderi af Gefleborg
Len, er delt i gejstlig Henseende i to
Provstier, har kun een Stad (Gefle). G. er i
Hovedsagen et lavt Sletteland, gennemstrøget af
ubetydelige Højdedrag; det ligger højest mod V.
og N. (170—300 m o. H.), hvor det er dækket
af Skove og Moser, men sænker sig mod S. og
Ø., hvor det er ret frugtbart og veldyrket. 8 %
af Arealet er opdyrket, 1/10 af Arealet bestaar
af Søer og Elve; midt i Landskabet ligger
Storsjön (72 km2), der har Afløb gennem
Gafleån. Se i øvrigt Gefleborg Len.
G. Ht.
Gestr Oddleifsson, islandsk Høvding, død
omtr. 1010. Han boede paa Gaarden Hagi paa
Bardaströnd og berømmes i Lighed med Njall
Þorgeirsson for sin Dybsindighed og Visdom,
hvorom hans Tilnavn inn spaki. ɔ: den vise,
vidner. Man troede endog, at han forud kendte
Folks Skæbne. G. O. omtales i fl. islandske
Slægtsagaer; han blev døbt af Missionæren
Thangbrand 999. (Litt.: B. Th. Melsted,
»Íslendinga saga«, II).
B. Th. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
