Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gibbon, Perceval - Gibbons, Alfred Saint-Hill - Gibbons, Grinling - Gibbons, James - Gibbons, Orlando - Gibbositet - Gibbs, James - Gibbs, Josiah Willard - Gibbs' Faselov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søs og var derefter en Tid Journalist i London,
men drog 1898 til Sydafrika, hvor han slog sig
igennem paa forsk. Vis, lærte Hollandsk og
kom i ret nøje Berøring med den hollandske
Befolkning. Under Krigen fulgte han den eng.
Hær som Korrespondent for forsk. koloniale
Blade, blev taget til Fange, men undslap. Efter
Krigen fortsatte han som Journalist ved
sydafrikanske Blade sine Vandringer gennem
Centralafrika og ned langs Østkysten. Hans første Bog
African Items, en Samling Vers i Kipling’s Stil,
udkom 1903, men forblev upaaagtet. Først med
Souls in Bondage, en Skildring af
sydafrikanske Blandingsmennesker (1904), slog han for
Alvor igennem. Siden fulgte Vrouw Grobelaar’s
Leading Cases (1905, oversat til Dansk af
Ludvig Holstein 1907) og Salvator (1908).
I. O.
Gibbons [’gibənz], Alfred Saint-Hill,
f. 1858, eng. Afrikarejsende, kom som Officer til
Sydafrika og berejste 1895 Barotselandet og
Egnene om øvre Sambesi, 1898 foretog han en
stor Rejse op ad Sambesi til dens Kilder,
overskred derfra Vandskellet mellem Sambesi og
Kongo, hvorefter han over Tanganjika- og
Viktoriasøerne drog mod N. og fulgte Nilen til
Kairo, som han naaede 1900. Han har saaledes
omtrent gennemrejst Verdensdelen fra S. til N.
1905 besøgte han Britisk Østafrika og
undersøgte særlig Guasplateauet.
C. A.
Gibbons [’gibənz], Grinling, eng.
Billedhugger, f. 1648 i Rotterdam, d. 1721 i London.
G. knyttedes 1671 af Karl II til det eng. Hof og
virkede ogsaa under de flg. Konger. Størst
Betydning har han som Billedskærer i Træ;
Stolene i Londons Skt Paul, Udsmykningen i
Windsor, i Oxfords Trinity College (Kapellet) m. v.
bærer Vidne om hans tekn. Færdighed, han
kopierede endog store Malerier (saaledes
Tintoretto’s) i Trærelief. Værker i Marmor og
Bronze, der særlig tilhører hans senere Tid:
Marmorfodstykket til Karl II’s Statue i Charing
Cross, Camden-Monumentet i Exton Kirken,
Statuer i Londons Børsgaard, den ret stærkt
angrebne Statue i Bronze af Jakob II paa
Whitehall Chapels Bagside samt Mindesmærket
over Newton i Westminster Abbedi.
A. Hk.
Gibbons [’gibənz], James, Kardinal og
Ærkebiskop af Baltimore, f. 23. Juli 1834 i
Baltimore, hvor han ogsaa studerede. 1861 blev han
præsteviet, 1868 apostolsk Vikar for
Nord-Carolina, 1872 Biskop i Richmond og 1877
Ærkebiskop i Baltimore. 1886 blev han Kardinal. G.
har givet den romersk-katolske Kirke i de
Forenede Stater større Anseelse. Han har
fremhjulpet den Bevægelse, der vil fremme det
angelsachsiske paa det romanskes Bekostning, og
har støttet »Arbejdets Riddere« i deres sociale
Arbejde; hans Navn har tit været fremme
under de sociale Kampe. Af hans Skrifter maa
nævnes The faith of our fathers, der er
oversat paa fl. fremmede Sprog.
L. M.
Gibbons [’gibənz], Orlando, frugtbar og
talentfuld eng. Komponist (1583—1625), Organist
i Westminster-Abbediet og Doktor i Musik i
Oxford. En Rk. Madrigaler af ham, Motetter
og kirkelige Værker samt Stykker for Klaver
(Virginal) og for Strygeinstrumenter er trykte
1610—14.
A. H.
Gibbositet (Ut), ligesom Gibbus: Pukkel,
benyttes i Medicinen som Betegnelse for
Krumning af Rygsøjlen; synonymt med Kyfose af
græsk Opr. (se pukkelrygget).
E. A. T.
Gibbs [gibz], James, eng. Arkitekt, f. 1682
i Aberdeen i Skotland, d. 1754, blev som ung af
en Velynder sendt til Rom, hvor han
uddannedes i Fontana’s Skole, og vandt senere Sir
Christopher Wreen’s Yndest. Han har bygget
forsk. Kirker i London, S. Mary le Strand
(1714), S. Martin in the Fields, men som hans
bedste Bygning anses Radcliffe Library i
Oxford (1737—49), en anselig, kuplet
Centralbygning. Baade i disse og andre Værker viser han
sig som en dygtig Repræsentant for den
engelsk-palladianske Stil.
C. A. J.
Gibbs [gibz], Josiah Willard, amer.
Matematiker, f. 11. Febr 1839 i New Haven,
d. 28. Apr. 1903 smst., fra 1871 Prof. i
matematisk Fysik ved Yale College. Hans Hovedarbejde
har ligget i Udvikling af grafiske og analytiske
Metoder i Termodynamikken, hvorfor han i
1880 af American Academy i Boston fik
Rumfordmedaillen. For sine Arbejder i matematisk
Fysik fik han 1901 Copleymedaillen. Ved Siden
heraf har han fremstillet et System af
Vektorbetegnelser, der er simplere end det, der
benyttes i Kvaternionerne, og mere nærmer sig til
de af Grassmann indførte; dette har han
benyttet i sin Afhandling On the determination of
elliptic orbits from three complete observations
(1889), hvor han giver en lige saa original som
skarpsindig Metode til Banebestemmelse; denne
er videre udviklet af Fabritius, Vogel og
Frischauf (Die Gauss-Gibb’sche Methode 1905).
Hans videnskabelige Arbejder er samlede i
Scientific popers I—II (London 1906).
J. Fr. S.
Gibbs’ Faselov [gibz-] udsiger, at Faser +
Frihedsgrader = Komponentantal + 2.
Systemet H2O har kun én Komponent; følgelig skal
Faser + Frihedsgrader være = 3. Til én Fase
haves 2 Frihedsgrader, idet man f. Eks. kan
variere baade Tryk og Temperatur for Fasen
Vand. Har man baade Vand og Vanddamp,
altsaa 2 Faser, haves kun én Frihedsgrad; til
en vilkaarlig Temperatur svarer et bestemt
Tryk. Har man baade Is, Vand og Vanddamp,
altsaa 3 Faser, haves ingen Frihedsgrader;
under disse Omstændigheder er baade Trykket og
Temperaturen bestemt. At Loven er
almengyldig, kan vises paa flg. Maade: For enhver af
de f Faser maa gælde en Ligning, f (c1 , c2, ....
cn, p, t) = 0, hvor c1, c2 ... cn er
Koncentrationerne af de n Komponenter, p Trykket og t
Temperaturen.
Af de n + 2 Ubekendte kan man kun finde
de f, følgelig kan n + 2 ÷ f vælges vilkaarligt,
d. v. s. der er n + 2 ÷ f Frihedsgrader.
Ved Anvendelse af Faseloven maa det
erindres, at man ved Komponentantallet skal
forstaa det mindste Antal Komponenter, der
kræves for at opbygge en hvilken som helst
procentisk Sammensætning af Systemet.
Eksempelvis spaltes Kalciumkarbonat i Kalciumilte og
Kuldioxyd; af den ene Komponent,
Kalciumkarbonat, kan man derfor kun danne de spec.
Blandinger med lige mange Molekyler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
