Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gibbs' Faselov - Gibbsit - Gibea - Gibellina - Gibelliner - Gibeon - Gibostad - Gibraltar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalciumilte og Kuldioxyd. Komponentantallet for
dette System er følgelig 2. Se nærmere W.
Nernst: »Theoretische Chemie«.
K. E.
Gibbsit (Hydrargillit), et hvidt Mineral
af temmelig ringe Haardhed, bestaar af
Lerjordhydrat (AlO3H3) og forekommer i
monokline, 6-kantede Krystalblade, i finskællede
ell. stalaktitiske Masser. Bl. de i det hele kun
faa Findesteder for G. er de vigtigste Øerne i
Langesundsfjorden (Norge) og
Schischimsk-Bjergene ved Slatoust (Ural).
(N. V. U.). O. B. B.
Gibea (hebr.: Høj), Navn paa flere Steder i
gl. Test., deriblandt G. i det sydlige Juda, i
Efraim og Benjamin. Mest kendt er Benjamins
G., men forskelligt tyder paa, at der i denne
Stammes Omraade har ligget to Byer af det
Navn, begge tillige kaldet Geba. Den ene laa
over for Mikmas, adskilt fra den ved en dyb
Kløft; her var det, Jonatan øvede sin Bedrift,
at overrumple Filisterhæren og jage den paa
Flugt (1. Sam. 13.—14.). Det er det nuværende
djéba ved Kløften wadi suwénit, c. 2 1/2 Times
Vej N. f. Jerusalem. Det andet, »Sauls G.«,
maaske identisk med »Guds G.«, laa ved Vejen
fra Jerusalem til Rama, noget sydligere end
det første, maaske det nuv. tell el-ful. Dette
G. er kendt fra Samuel’s og Saul’s Historie og
fra Fortællingen om dets Borgeres brutale
Behandling af en efraimitisk Gæsts Frille,
hvorved en Kamp med de andre Stammer
foranledigedes (Dom. 19 ff.).
J. P.
Gibellina [dзibe’lina], By paa Sicilien, Prov.
Trapani, ligger 21 km S. f. Alcamo paa
Sydskraaningen af Monte Fenestrelle. (1911) 6600
Indb. Den har et gl. Kastel og driver Avl af
Mandler, Oliven og Figner samt
Bjergværksdrift paa Svovl. Paa en nærliggende Høj findes
Rester af det gl. Salaparuta.
C. A.
Gibelliner, d. s. s. Ghibelliner.
Gibeon [hebr. gibə’o.n], By i Benjamin, hvis
Beboere kaldes Hivvitter, bevarede længe sin
Selvstændighed over for Israelitterne, med hvem
de ved List fik sluttet en Pagt (Jos. 9.). Saul har
over for G. paadraget sig en Blodskyld, som
David sonede ved Udlevering af 7 af hans
Efterkommere. Skønt det saaledes endnu under David
var selvstændigt, nævnes det dog flere Gange
i hans Historie. Ved en af dets Damme
kæmpede saaledes Joab’s og Abner’s Folk med
hinanden. G. var Sæde for en stor Helligdom, hvor
Salomo ofrede (1. Kg. 3); i den efterexilske Tid
nævnes G. som Levitby. G. er det nuværende
ed-djib, lidt over 8 km N. f. Jerusalem,
liggende paa en Høj, der hæver sig i en frugtbar
Dal; der findes Rester af Mure og
Vandbeholdere.
J. P.
Gibostad, Lenvik Herred, Tromsø
Sorenskriveri og Tromsø Fylke, ved Gisund, 38 km
SV. f. Tromsø, betydelig Handelssted, Post-,
Telegraf- og Rigstelefon-Station,
Dampskibsanløbssted m. m.
M. H.
Gibraltar [sp. kibral’tar; eng. dзi’brå.£tə],
Djebel al Tarik, »Tarik’s Klippe«,
Forbjerg paa Sydsiden af den Pyrenæiske Halvø,
skyder sig som en kolossal, af Jurakalk
bestaaende Klods ud i Havet og lukker mod Ø. for
G.-Bugten ell. Algeciras-Bugten.
Klippen, der kun staar i Forbindelse med
Fastlandet ved en Tange af Flyvesand, den saakaldte
»neutral Grund«, der kun hæver sig faa m
over Havet og er 2,8 km bred, falder mod Ø.
og N. stejlt ned henh. mod Middelhavet og
Tangen, medens mod V. og S. Skraaningerne er
jævnere. Kammen spalter sig i tre Klipper, paa
den midterste staar Signalvarden (Signal
house); mod S. bliver den lavere og ender i
Punta de Europa (36° 6′ 30″ n. Br. og 5°
21′ v. L. for Grw.). Hele Forbjerget, som kun
er 5 km2 stort, har en Længde af 4,62 km. og
er indtil 1240 m bredt og naar en Højde af 425
m. Paa den vilde, øde Østskraaning holder
Europas eneste Abeform (Macacus inuus) til, der
med Forkærlighed bebor utilgængelige
Klippekløfter. Paa G.-Klippen faar den Fremmede dem
kun sjældent at se, men af og til driver dog
Vandmangel om Eftersommeren ell. den
fugtigkølige Østenvind (Tyrant of G.) dem over paa
Vestsiden, Dværgpalmerne, der vokser
massevis paa Klippen og her naar en sjælden
smuk Udvikling, udgør deres væsentligste Føde.
Paa den stejle Østkyst ligger kun en lille
Fiskerby ved Catalanbay, som kun har
Forbindelse med Vestsiden ved en Vej norden om
Klippen og en Tunnel boret tværs igennem
Klippen til Dokhavnen. Paa Klippens overalt
let tilgængelige Vestside ligger Byen G. Klinet
til Klippen og omgivet af smukke Haver, der i
et næsten sammenhængende Bælte strækker sig
helt ud mod Punta de Europa, ligger de
snævre, uanselige, mest i ital. Stil byggede
Huse, der med deres mørke Farve næsten
smelter sammen med Klippens graa Baggrund.
Fra Byens Hovedaare, Main Street, føres man
direkte gennem South Port ud i den
skyggefulde »Alameda«, og ad et Virvar af snævre
Gyder, »Ramps«, og Trapper naar man op til
 |
| Gibraltar. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
