Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gibraltar - Gibraltar-Abe - Gibraltar-Strædet - Gibs - Gibson - Gibson, Charles Dana - Gibson, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det gl. mauriske Kastel, grundet af Feltherren
Tarik, der landede her 30. Apr. 711, og hvis
Navn Klippen bærer; nu benyttes det til
Artillerikaserne og Militærfængsel. Offentlige
Bygninger af Betydning har Byen ikke, kun en
protestantisk Kirke, tre katolske Kirker, et
smukt Civilhospital og et lille Teater. I
Haverne S. for Byen ligger et stort
Sindssygehospital og længere mod S. Marinehospitalet og
Barakkerne. Befolkningen, der iberegnet
Garnisonen (c. 7000 Mand) udgør (1911) 25000, er
en broget Blanding af Englændere, Spaniere,
Maltesere, Jøder og Maurer. Livet i G. er lidet
tiltalende; hvem der ikke er militær ell.
Forretningsmand, plejer ikke at opholde sig der
længe; Byen er og bliver et stort Fængsel, hvis
Porte hver Aften omhyggelig stænges.
Fremmede, ogsaa britiske Undersaatter, maa ikke
opholde sig i Byen uden Tilladelse, og
Arbejderne, der væsentligst bor i den nærliggende
sp. By La Linea de la Concepcion, kommer om
Morgenen og gaar om Aftenen ved første
Signalskud. Vigtig er G. som Kulstation og
Entrepôt for den britiske Handel paa Nordafrika;
den har daglig Postforbindelse med England og
en aarlig Skibsbevægelse paa 12 Mill. t. Den
tidligere særdeles livlige Smughandel med
Spanien, til Værn mod hvilken Spanierne
opførte en lav Jordvold (La Linea) forsynet med
Blokhuse tværs over Tangen, er nu næsten
ophørt. Sin væsentligste Bet. har G. dog i
strategisk Henseende. Ved Kunst er den af Naturen
fæstningsagtige Klippe omdannet til en næsten
uindtagelig Fæstning, der i Englændernes
Hænder er Nøglen til Middelhavet. Med Undtagelse
af paa den aldeles utilgængelige Østside træffer
man overalt Batterier, Forter, krenelerede
Mure, Kaponierer, Redouter og Volde.
Fæstningsværker er til Dels indhuggede i Klippen;
særlig mærkelige er de to Galerier, der under
den sidste sp. Belejring 1779—81 blev sprængte
gennem Klippen paa Nordsiden i en Højde af
180 og 244 m og danner to bedækkede Gange
forsynede med 100 Stkr svært Skyts.
Klippehvælvinger frembyder sikkert Rum for
Garnisonen, og 8 bombefaste Cisterner, der rummer
400000 t, betrygger mod Vandmangel. I den
senere Tid er de gl. Kanoner blevne afløste af
moderne af største Kaliber, anbragte højt oppe,
ofte næsten helt paa Toppen af Klippen.
Havnen, der kan rumme en stor Krigsflaade, er
440 Acres stor og lukkes af Commercial Mole
mod N. og New Mole mod S. med en
Bølgebryder i Indløbet; den er 10 m dyb og har 3
store Dokker, der kan tage de største
Krigsskibe. G. er Oldtidens Calpe, hvor Romerne
grundlagde en Koloni, Julia Calpe. Araberne
bemægtigede sig Klippen 711 og anlagde her
et Fort, som 1302 erobredes af Ferdinand IV,
men snart atter tabtes og først endelig
erobredes 1462 fra Granada, hvorpaa G. indtil 1704
forblev i Spaniernes Besiddelse. Under den sp.
Arvefølgekrig erobredes den af Englænderne,
der senere med Held har hævdet Fæstningens
Besiddelse mod gentagne sp. Angreb, særlig
1779—81. Nu er den en eng. Kronkoloni under
en Militærguvernør.
C. A.
Gibraltar-Abe, se Bavianer.
Gibraltar-Strædet [sp. kibral’tar] fører fra
Atlanterhavet ind i Middelhavet; den vestlige
Begrænsning sættes sædvanlig ved en Linie
mellem Kap Trafalgar i Spanien og Kap Spartel paa
Kysten af Marokko, V. f. Byen Tanger; mod Ø.
drages Grænsen af en Linie mellem
Gibraltar-Klippen og Djebel Musa i Marokko, »Herkules
Søjlerne«. Strædets Længde er henimod 60 km,
Bredden ved det vestlige Indløb c. 45 km, paa
det smalleste Sted 14 km og mellem Gibraltar
og Ceuta-Klippen 23 km; Ø. herfor drager den
europæiske og den marokkanske Kyst sig brat
tilbage mod N. og S., og Bundens Skraaning
bliver her paa een Gang stærkere, saa at man
allerede tæt Ø. f. Linien Gibraltar—Ceuta har
Dybder paa over 1000 m. Strædets
Middeldybde er c. 275 m, og mellem Kap Trafalgar og
Kap Spartel spærrer en undersøisk Ryg, der
forbinder Europa og Spanien, det kolde
Atlanterhavs Bundvand fra at trænge ind i
Middelhavet, som derfor selv ved Bunden har en
Varmegrad paa over 12°. Som Erstatning for
Middelhavets Tab af Vand ved den stærke
Fordampning fører der fra Atlanterhavet en
kraftig østgaaende Overfladestrøm ind gennem
Strædet; den har sædvanlig en Fart af 2—3
Sømil i Timen, lejlighedsvis 5 Sømil, men til
andre Tider kan den knap spores. Nyere Tiders
Iagttagelser har godtgjort, at der fra 200 m’s
Dybde findes en udadgaaende Bundstrøm af
saltere og tungere Middelhavsvand; hvis denne
Strøm ikke var til St., vilde Saltmængden i
Indhavet forøges til Trods for Tilstrømningen
af Atlanterhavsvand. Af Havne mærkes særlig
den sikre Algeciras-Bugt paa Vestsiden
af Gibraltar-Klippen.
C. A.
Gibs, se Gips.
Gibson [’gibsən], se Ashbourne, E. G.
Gibson [’gibsən], Charles Dana,
nordamerikansk Tegner, f. 14. Septbr 1867 i
Roxbury (Mass.). G., »Amerikas Du Maurier«,
studerede i New York (St Gaudens) og i Paris
(Acad. Julian). Han henledte først
Opmærksomheden paa sig ved fortrinlige Tegninger af
nordamerikansk Folkeliv; særlig den moderne
Amerikanisme fik i ham en skarptseende, men
sympatetisk Skildrer (hans Gibson girls).
Senere forflyttede han Scenen for sine
Folkelivsskikiringer, især fra den fashionable
Verden, til Paris og London. Hans Streg, især
med Pen, viser en udmærket sikker Teknik,
men er under Masseproduktionen blevet
maniereret. En Del af hans Tegninger, der er
fremkomne i Tidsskr som Life (New York), hvor
han vandt sine første Triumfer, »Scribners
Magazine« etc., samledes i Drawings (ved J.
Lane, London 1895), Pictures of people (New
York 1896), People of Dickens (1897), London
as seen by C. D. G. (1898), Americans (1900)
m. fl.
A. Hk.
Gibson [’gibsən], John, eng. Billedhugger,
f. 1790 i Gyffin ved Conway (Wales), d. 27.
Jan. 1866 i Rom. Efter at være uddannet i
Liverpool under S. Francis tog han til London
og derfra med en Understøttelse, som særlig
Historieskriveren Roscoe havde samlet sammen
bl. hans Velyndere, 1817 til Rom, hans
fremtidige Opholdssted. Fra Canova’s Atelier gik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
