Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giessing, Hans Peter - Giffard, Hardinge Stanley - Giffen, Robert - Gifford, Robert Swain og Sandford Robinson - Gifford, William - Gift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederik VI’s Regeringshistorie« (1860), »Kong
Christian VIII’s Regeringshistorie« (1852),
»Danmarks Historie fra Christian VIII’s Død
til Statshelhedens Genoprettelse, 1848—52«
(1854) og »Kong Frederik VII’s Ungdoms- og
Regeringshistorie« (1865).
Kr. E.
Giffard [’gifəd], Hardinge Stanley, se
Halsbury.
Giffen [’gifən], Robert, eng. Statistiker,
f. 1837, var 1862—66 Redaktionssekretær ved
The Globe, 1868—76 Medredaktør af The
Economist og skrev tillige 1873—76 økonomiske
Artikler i The Daily News. 1876 blev han Chef
for den statistiske Afdeling af Board of Trade,
1882 dens Generalsekretær, 1893 Inspektør for
Labour Department; 1882—84 var G. Præsident
for Statistical society, 1884 blev han
Æresdoktor ved Univ. i Glasgow. Foruden talrige
Tidsskriftartikler har han bl. a. skrevet The
Progress of the working Classes in the last
Half-Century (1884), The Growth of Capital (1890),
The Case against Bimetallism (1892) og
Économic inquiries and studies (1904).
Gifford [’gifəd], 1) Robert Swain,
nordamerikansk Landskabsmaler, f. 23. Decbr 1840
paa Naushon (Mass.). G., Elev af den holl.
Marinemaler v. Beest, arbejdende i Boston, fra
1866 i New York (Medlem af dets
Nationalakademi 1878), har malet talrige Landskaber,
mange i Vandfarve, fra Hjemlandet, Europa
og Afrika: »Cape Ann« (1867), »Hood-Bjerget i
Oregon« (1870), »St. Elmo ved Napoli« (1871),
»Passagerbaad paa Nilen« (1874) etc. I New
York’s Mus. et Kystlandskab. Hans Hustru,
Fanny Elliot G., f. 1844 i New Bedford,
malede ligeledes Landskaber.
A. Hk.
2) Sandford Robinson, nordamerik.
Landskabs- og Marinemaler, f. 10. Juli 1823 i
Greenfield (St. New York), d. 26. Aug. 1880
i New York, en i sit Hjemland meget skattet
Kunstner: »Dæmring paa Hunter-Bjerget«,
»Fiskerbaad paa det adriatiske Hav« etc.
A. Hk.
Gifford [’gifəd], William, eng. Forfatter
(1757—1826), kom først til Søs og blev senere
sat i Skomagerlære, men søgte samtidig paa alle
Maader at skaffe sig Kundskaber. Da hans gode
Evner blev bekendte, blev der i hans Fødeby
samlet sammen til en Understøttelse til ham,
og han kom som 23aarig til Oxford, hvor han
studerede ved Exeter College. Hans første
Arbejder The Baviad (1794) og The Mæviad
1795 var en bidende Satire mod en talrig Skole
sentimentale Forfattere og Forfatterinder, der
var kendte under Navnet Della-Cruscans, fordi
deres Formand, en tarvelig Poet ved Navn
Merry, skrev under Navnet Della Crusca. Paa
denne Tid gjorde G. Bekendtskab med Canning,
ved hvis Hjælp han begyndte et konservativt
Ugeblad The Anti-Jacobin, der udkom 1797—98
og satiriserede over den fr. Revolution. Da det
konservative Quarterly Review blev grundlagt
1809, blev G. dets første Redaktør, i hvilken
Stilling han udfoldede megen Dygtighed.
Foruden en Mængde Bidrag til dette Tidsskrift
udgav G. en Oversættelse af Juvenal, hvortil der
var knyttet en Selvbiografi 1802, og af Persius
1821. Desuden besørgede han gode Udgaver med
Noter af fl. af de elisabethanske Dramatikere.
Hans Selvbiografi blev udgivet paany 1827.
(T. L.). I. O.
Gift. At give en udtømmende og træffende
Definition af, hvad G. er, viser sig umuligt. I
de fleste Staters Giftlove gives der derfor heller
ingen Definition deraf, men man indskrænker
sig til at opregne de hyppigst forekommende
Giftstoffer. En absolut G. findes nemlig ikke.
Et Stof, som er uskadeligt i en ringe Dosis, kan
være giftigt i en større; hvad der er G. for et
Barn, er det maaske ikke for et voksent
Menneske. Et giftigt Stof er ikke engang altid lige
giftigt i samme Mængde for samme Individ.
Mange G. er saaledes mindre giftige, naar de
indgives paa fyldt Mave end paa tom; nogle er
mindre giftige i Substans end i Opløsning,
medens andre viser det omvendte Forhold. Nogle
Stoffer er ikke giftige, naar de appliceres paa
Huden, men giftige, naar de gives indvendig.
Andre er ikke giftige, naar de tages indvendig,
men derimod hvis de bringes direkte ind i
Blodet. Endelig kan der for mange G.’s
Vedkommende finde en Tilvænning Sted (f. Eks.
Alkohol, Tobak, Arsenik), saaledes at de, der
er vante til at nyde disse Stoffer, ikke
paavirkes kendelig af en Dosis, der maaske virker
dræbende paa den, der faar G. for første Gang.
G. er derfor et relativt Begreb, for hvilket der
ikke lader sig opstille atm. Bestemmelser. Ved
Bedømmelsen af et formodet
Forgiftningstilfælde maa der derfor tages Hensyn til de
foreliggende Omstændigheder foruden til de kendte
Erfaringer om det paagældende Giftstofs
fysiologiske Virkninger. Se i øvrigt Forgiftning.
(A. F.). E. K.
De fleste Naturfolk kender Gifte ɔ:
Plantesafter, der, indbragte i Saar, kan dræbe, og
Giftlæren hviler da ogsaa opr. paa
erfaringsmæssig Grund. Tidligt har man vidst, at
Giftmængden spillede en Rolle; smaa Doser kunde
helbrede, større dysse i Søvn, de største dræbe.
Enkelte Lande, særlig Indien, var i Oldtiden
berømte for deres Gifte, og i Vedaskrifterne er
Giftlæren allerede udformet, og der omtales
Mineralgifte, f. Eks. Kvægsølv, og
Plantegifte, stammende fra Valmuer (Opium),
Hamp, Aconitum, Helleborus, Strychnos o. m. a.
Disse suppleredes med andre, mystiske, der
gaves i Tryllemidler (Elskovsdrikke), f. Eks.
Alrune, Mandragora. Mange græske Forf.
omtaler Giftene, og man kender mange Eksempler
paa deres Anvendelse (Sokrates). Hos Romerne
solgtes Giftene hos Læger og Barberer, og de
anvendtes til Fosterfordrivelse, Selvmord og til
Mord, der navnlig i Kejsertiden var meget
almindelige, og som omtales hos Juvenal, Sueton
og Plautus. Flere Kejsere (f. Eks. Claudius,
Britannicus) dræbtes ved Gift, andre søgte at
værge sig mod Faren ved selv at holde
Giftblandere. Ved Nero’s Hof var Locusta ansat,
og hun eksperimeiterede paa Slaver med forsk.
Giftsorter, bl. a. med den, som Pompejus havde
fundet hos Kong Mithridates af Pontus, og som
synes at have været hvid Arsenik. Folkets
bredere Klasser benyttede det billigere
Auripigment, Svovlarsen. Ved den Corneliske Lov,
udstedt 83 f. Kr. af Sulla, søgtes Misbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
