Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gifthandel - Gifthvede - Giftkirtler - Giftkis - Giftliljerne - Giftmel - Giftmord - Giftplanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nævnes kan endvidere, at Gift skal udleveres
særlig emballeret med Paaskriften »Gift« og før
Salget holdes særskilt afsondret, samt at det
kun er tilladt at farve Kager, Oblater, Legetøj
o. l. med visse uskadelige, i Pl. 19. Apr. 1843
opregnede Farver. I Forbindelse hermed staar
Strl.’s § 290, der fastsætter Straf af Fængsel,
eventuelt Forbedringshusarbejde, for den, der
anvender giftige Stoffer til Varer, der er
bestemte til Forhandling ell. Benyttelse af andre,
ell. falholder Varer, hvortil han ved, at slige
Stoffer er benyttede.
K. B.
Gifthvede (-byg) bruges i Skoven som
Middel mod skadelige Mus og da især Markmusen
(Arvicola). Det er Korn, i Reglen af Hvede,
undertiden af Byg, som gennemvædes med en
Opløsning (5—10 pro mille) af salpetersur
Stryknin, derefter tørres og til sidst for at blive let
kendelige farves med Anilin ell. Mønje. G.
udlægges om Efteraaret og Vinteren i
Smaakasser ell. Drænrør paa de Steder, hvor Musene
ventelig vilde gøre Skade ved at gnave Barken
af de unge Planter. Udlægningen maa fornyes,
saa længe Musene borttager G. Da det har vist
sig, at de ikke blot æder G., men ogsaa samler
Forraad af den, naar den udlægges som hele
Korn, har man malet den groft før
Udlægningen; den ædes da paa Stedet og virker altsaa
stærkere, men taber paa den anden Side
hurtigere sin Kraft som Følge af Luftens
Fugtighed. — P. Gr. a. Brugen er G. undtaget fra de
alm. Regler om Handel med Giftstoffer.
C. V. P.
Giftkirtler er saadanne Kirtler, hvis Sekret
udøver en skadelig Indflydelse paa andre
levende Væsener, naar det paa en ell. anden
Maade bliver indgydt ell. kommer i Berøring
med disse. Tages Begrebet i denne noget
udvidede Forstand, maa der herhen ogsaa regnes
saadanne Organer som Nældecellerne hos
Polypdyrene og visse Pighudede, ved Hjælp af
hvilke Dyrene lammer og dræber deres Bytte,
samt ogsaa saadanne Kirtler, der er knyttede
til Haarene hos visse Sommerfuglelarver, ell.
som er liggende i Huden hos de fleste Amfibier.
I alle ovenn. Tilfælde drejer det sig om G.,
der er særdeles smaa, ofte encellede, og ikke
er lokaliserede til en bestemt, skarpt
begrænset lille Del af Legemet. Dette er derimod
Tilfældet med G. hos et betydeligt Antal andre
Dyr, særlig Giftslanger, en enkelt Øgle
(Heloderma) samt visse Fiske, dels tropiske, hørende
særlig til Scorpænidernes og Batrachidernes
Fam., dels ogsaa nordiske Former (Fjæsingen).
Ligeledes optræder saadanne G. i Kloledet hos
Edderkopper, i Skorpionernes yderste Haleled,
hos Hunner og Arbejdere af et meget stort
Antal af de Aarevingede (Brodapparatet);
ligeledes afsondrer Spytkirtlerne hos adskillige
Snegle en ret kraftig G. Se i øvrigt
Specialartiklerne.
C. W.-L.
Giftkis, d. s. s. Arsenkis.
Giftliljerne (Colchicaceæ), enkimbladede
Planter af Liljeordenen, Urter med Knold ell.
Rodstok (sjælden Løg) og endestillet
Blomsterstand. Blomsterne er tvekønnede, regelmæssige
og undersædige; tillige er de 3-tallige i alle 5
Kranse. Støvknapperne aabner sig oftest udad;
Støvvejen har 3 fri Grifler, og Frugten bliver
en Kapsel med skille vægsp altende
Opspringning. Henved 200 Arter, især nordamerikanske
og sydafrikanske.
Giftige Stoffer er alm., deraf Navnet G. Fl.
Arter er officinelle (Schoenocaulon, Tidløs
og Veratrum).
A. M.
Giftmel, se Arsensyrlinganhydrid.
Giftmord, se Mord.
Giftplanter (hertil 2 farvetrykte Tavler)
omfatter strengt taget alle Planter med et Indhold
af Stoffer, der ved at overføres til
menneskelige ell. dyriske Organismer fremkalder
sygelige Tilstande ell. endog Død. En fast
Afgrænsning af G. over for Læge-, Nydelses- ell.
Køkkenplanter gives dog ikke. Saaledes indeholder
mange Lægeplanter Gifte, som netop betinger
deres Anvendelighed, medens de i dem
virksomme Stoffer, tilfældigt optagne, kan volde
alvorlige Forgiftninger; eksempelvis har de
iøjnefaldende Bær af Galnebær ikke sjældent
givet Anledning dertil. Ogsaa Nydelsesplanter
kan fremkalde Forstyrrelser af lgn. Art
(Tobak), og det samme gælder visse
Næringsplanter; saaledes indeholder Knoldene af den
i Troperne vigtige Køkkenplante Maniok
foruden Stivelse en giftig Mælkesaft, som maa
udtrækkes forinden Brugen af Knoldene, og
Dansk Ingefær, hvis Knolde er ret næringsrige,
er i Besiddelse af et flygtigt Giftstof, der ved
Kogning ell. blot Tørring kan fjernes. Som
absolutte G. bør formentlig opfattes alle Planter,
der indeholder giftige Stoffer, og som er uden
væsentlig Nytte ell. helt unyttige i
Menneskelivet. I den ndf. anførte Oversigt anføres dog
ogsaa de G., der anvendes i et ell. andet
Øjemed. Derimod forbigaas de ikke faa mistænkte
Arter, hvis Giftighed dog ikke er sikkert
konstateret.
Plantegifte virker hyppigst narkotisk, og
de virksomme Stoffer er som oftest Alkaloider
(s. d.), som baade paavirker Hjerte og
Nervesystem. Giftene bærer gerne et Navn, udledet
af den paagældende G.’s lat. Benævnelse, f. Eks.
Koniin (af Conium maculatum, Skarntyde),
Atropin (af Atropa belladonna, Galnebær) o. s. v.
De forekommer i Cellesaften ell. hyppig i
Mælkesaft og er fordelte i alle Dele af
Planten, men dog mest i Rødder, Knolde, Frugter
og Frø.
Giftstoffer forefindes langtfra inden for alle
store Plantegrupper. Bl. Kryptogamer træffes
de næsten kun hos et Antal Svampe (se
Giftsvampe). Af Mosser, Bregner o. a.
Karsporeplanter er vistnok yderst faa giftige Arter;
Kær-Padderokke angives at være det.
Nogle Fam. af Frøplanterne er særlig rige
paa G., men i øvrigt findes der inden for ellers
uskadelige Plantefamilier ganske isolerede
Arter med giftige Egenskaber. Saaledes omfatter
Naaletræer kun et Par G., den i Haverne alm.
plantede Taks, hvis Blade og Grene er meget
giftige (Alkaloidet Taksin), medens Bærrene
næppe er det (se Tavle I). Om Sevenbom
gælder lignende.
Af de til Enkimbladede hørende Fam. er
kun meget faa i Besiddelse af Gifte. Særlig
er dog Giftliljerne kendte som G., men ogsaa
Arter af Liljefamilien er dels ikke paalidelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
