Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giles, Herbert Allen - Giles, Lionel - Giles Land - Gilford (By i Irland) - Gilford (By i U. S. A.) - Gilgal - Gilgames
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udg. 1908), Glossary of Reference (1878, 3. Udg.
1900), Chinese Biographical Dictionary (1898),
History of Chinese Literature (1901) og
Chinese-English Dictionary (2. Udgave 1909—12).
Religiøse og filosofiske Emner har han
behandlet i Buddhistic Kingdoms (1877), The Remains
of Lao Tzu (1886); det for Studiet af Taoismen
betydningsfulde Værk Chuang Tzu, Moralist,
Mystic, and Social Reformer (1889),
Confucianism in the 19. Century (1901), Confucianism
and its Rivals (1915) og Religions of ancient
China (1905) foruden en Rk. Afhandlinger
samlede i Adversaria Sinica (1—2. Serie 1914 ff).
Mere populære er hans historiske Arbejder:
Historic China (1882), China (i Hist. of Nations)
(1913), The civilization of China (1911) og China
and the Manchus (1912).
F. de F.
Giles [dza^i£z], Lionel, eng. Sinolog, f. 29.
Decbr 1875 i Surrey. Blev Master of Arts 1902,
traadte ind i British Museums
Biblioteksafdeling 1900, hvorfra han overgik til den
orientalske Manuskriptafdeling 1907, og blev Dr. Litt.
1913. G. er ligesom sin Fader, Herbert G., en
dygtig Sinolog om end ikke saa fremragende
som Faderen, og har givet en Rk. gode
Oversættelser af kinesiske filosofiske Skr, tildels i
populær Form med udmærket oplysende
Indledninger: Sayings of Lao Tzu (1904), Musings
of a Chinese Mystic (Chuang Tzu) (1906) og
Sayings of Confucius (1907), alle i Wisdom of
the East Series, samt Taoist Teachings from
Book of Lieh Tzu (1912) og en Oversættelse af
Tun Huang Lu (1914). Endelig har han ogsaa
udgivet en værdifuld Index til den uhyre
Encyklopædi fra 1725: Chin Ting Ku Chin etc.
(1911), Verdens største Samlerværk, hvori det
meste af den kinesiske Litteratur er optaget ell.
ekscerperet.
F. de F.
Giles Land, en Ø, der ligger Ø. f.
Spitsbergens Nordkyst, blev opdaget 1707 af
Hollænderen Giles; sandsynligvis den samme, som 1876
blev set af Kapt. Kjeldsen fra Tromsø, der
kaldte den Hvide Ø, og 1887 af Ishavsfareren
E. H. Johannesen fra Tromsø, der kaldte den
Ny Island, og som 1898 blev omsejlet og
betraadt af A. G. Nathorst, 80 1/4° n. Br. og 32 1/2°
ø. L. — Øen har en meget regelmæssig, hvælvet
Form og hæver sig til et Par Hundrede m
o. H. Den er dækket af Is, der til alle Sider
skyder sig ud mod Havet og er der afbrudt,
saa at den danner en lodret Væg, der dog ikke
overalt gaar ud til Stranden.
G. F. H.
Gilford [’gi£fəd], lille By i det nordlige
Irland, Grevskabet Down, ved Bann, ndf.
Banbridge, har c. 1200 Indb. og nogen
Lærredsindustri. I Nærheden den lille By Tanderagee
i Grevskabet Armagh, med et Slot, tilhørende
Hertugen af Manchester.
G. Ht.
Gilford [’gi£fəd], By i U. S. A., Stat New
Hampshire. (1910) 4000 Indb. G. har Savværker.
Gilgal, der bet. en Stensætning, er Navnet
paa det første St., hvor Israelitterne slog Lejr
efter Overgangen over Jordan, overfor Jericho,
hvor Josva skal have opsat 12 Stene, det
nuværende tell djeldjul ved wadi el-qelt, 7 km fra
Jordan. G. nævnes oftere som et
betydningsfuldt Kultussted. Saaledes ofrer Samuel og Saul
i G., og G.’s Kultus fordømmes af Hosea og
Amos. I G. havde Elija og Elisa Tilhold. Om
der paa disse St. overalt menes det samme G.,
er uvist. Det G., med hvilket de nævnte
Profeter staar i Forbindelse, har man søgt langt
nordligere, i Djuledjil Ø. f. Sikem.
J. P.
Gilgames, oldbabylonisk Nationalhelt fra
Landets mytiske Tid, hvis Bedrifter og
Skæbnetilskikkelser beskrives paa en
Samling af 12 Tavler med assyrisk Kileskrift, hvis
Rester er fundne i Ninive i Ruinerne af Kong
Assur-bani-pal’s Bibliotek, som nu opbevares i
London i British Museum, knust i talrige
Brudstykker, som det er lykkedes eng. Assyriologer
at ordne og sammenføje, saa vidt muligt. Opr.
bestod Skriftstykket, der vel kan kaldes et Epos,
af 3000 Linier, hvoraf vel omtr. Halvdelen er
bevaret; men med talrige Lakuner. Poëmet
haves kun paa Assyrisk, men det stammer uden
Tvivl fra Babylonien, hvor man dog ikke endnu
har fundet noget til det hørende Brudstykke.
Hovedpersonen, hvis med Ideogrammer skrevne
Navn længe ikke kunde læses, hed, som det nu
er godtgjort, Gilgames og var Konge i Byen
Erek (nu Varka). Han var en streng Hersker,
der tog alle unge Mennesker i sin Tjeneste,
saaledes at de unge Piger i Landet ikke kunde
blive gifte. De klagede derover til Gudinden
Aruru. Hun sørgede da for, at der blev skabt et
Væsen, der kunde haabes at blive en Rival til
G. Hun skabte nu en Mand Ea-bani (d. e.
»Guden Ea skabte ham«), en Kæmpekarl med
rig Haarvækst, som levede fjernt fra de
beboede Steder. En Jæger fortalte om ham til G.,
der fik ham lokket til Erek ved Hjælp af en
ung Kvinde. Han blev en god Ven af G., og da
han var blevet ked af Livet i Erek, blev G. og
han enige om at vandre til den hellige
Cederskov, hvor Gudinden Istar bor. Skoven vogtes
af Hunibaba, hvis gennemtrængende Røst
forfærder Ea-bani, men G. sætter Mod i ham. De
to Venner fælder Vogteren, og Istar bliver
forelsket i G. og kaarer ham til sin Ægtefælle,
men han afviser hende lidet høfligt. Derover
vredes Gudinden og beder sin Fader Anu,
Himmelguden, om at skabe en Tyr, der kunde slaa
G. ihjel. Hun faar dog ikke sit Ønske opfyldt;
de to Venner giver sig i Kamp med
Himmeltyren og nedlægger den. Denne Kamp afbildes
oftere paa gl. Cylindre, hidrørende fra
Babylonien. Indbyggerne i Erek, der havde lidt
meget af Tyren, hyldede og hædrede deres to
Befriere. Disse Begivenheder beskrives paa de
6 første Tavler, men flere af dem frembyder
store Lakuner, af enkelte er der kun mindre
Rester tilbage. Af 7. og 8. Tavle er der
ligeledes kun Brudstykker levnede, men af dem
ses det, at Ea-bani bliver syg og dør, hvilket
volder G. stor Sorg. Han ængstes ogsaa af
Frygt for Døden og beslutter nu at opsøge sin
Stamfader, hvis Navn man plejer at læse
Utnapishtim; han havde nemlig overlevet den
store Vandflod, der fordum havde ødelagt
Jorden, og boede nu i det yderste af Verden,
hinsides Havet. Efter en Vandring med mange
æventyrlige Hændelser naar G. til Havet,
Middelhavet, med hvis Tilværelse man i
Babylonien fra gl. Tid var velkendt. Men Havet var
aldrig befaret af nogen; kun Solguden havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
