Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giljaker - gilje - Gilkin, Iwan - Gilkrist - Gill (Hulmaal) - Gill (Karikaturtegner) - Gill, David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bl. G.; de er rimeligvis fremgaaede ved
Blanding af to Racebestanddele, af hvilke den ene,
formodentlig den opr., viser Lighed med
Ainoerne, mens den anden har et mongolsk Præg.
De er af Middelhøjde ell. derunder, har gullig
Hudfarve og langt svagere Skægvækst end
Ainoerne, men betydelig kraftigere end de
mongolske Folk. Sproget viser ikke Slægtskab med
noget andet Tungemaal. Kulturen har i Tidens
Løb været underkastet stærk Paavirkning fra
Kina; nu gør ogsaa russisk Indflydelse sig
gældende. De lever næsten udelukkende af Stør-
og Laksefiskeri med Lyster, Harpun, Krog ell.
Net af Nældetaver; om Sommeren drives det
fra smalle Plankebaade, om Vinteren fra Isen.
Sæler fanges paa væsentlig samme Maade som
Fisk. Jagt drives ikke meget; om Vinteren jages
undertiden Ren og Elg paa Ski, men hyppigere
sættes kun Fælder og Selvskud for Pelsdyr,
hvis Skind sælges til fremmede Indhandlere.
Bopladserne ligger altid ved Vandet. Boligerne
er om Sommeren firkantede Pælebygninger med
Aastag, om Vinteren enten pyramideformede
Træhytter, som graves halvt ned i Grunden og
klædes med Jord, ell. ogsaa kinesisk paavirkede
Plankehuse. Paa denne Aarstid er
Hundeslæden det vigtigste Samfærdselsmiddel. Dragten
er i Vintermaanederne af Hunde- ell. Sælskind,
eliers af kinesisk Bomuldstøj. Desuden bæres
Kjortler af fint garvet Lakseskind. G. havde
længe før de Hvides Komme lært Jernets Brug.
Derimod kendes hverken Vævning ell.
Tilvirkning af Lerkar. Redskaber og Dragt prydes
ofte med prægtige Ornamenter, som har deres
Rod i kinesisk Kunst. I Samfundet er alle
ligestillede; kun de Rige udøver nogen Indflydelse.
Med Hensyn til Landets egne Frembringelser
hersker der i vidt Omfang Kommunisme: den
heldige Fanger maa dele Byttet med sine
Stammefæller. I Følge G.’s Tro er Verden opfyldt
af fjendtligt sindede Aander, der holdes i Skak
af Troldmændene. Bjørnedyrkelsen indtager en
fremskudt Plads i Religionen; Bjørne indfanges
og holdes nogen Tid paa Bopladsen for senere
at dræbes og spises under talrige Ceremonier.
(Litt.: L. v. Schrenck, »Reisen und
Forschungen im Amur-Lande« III
[Petrograd 1881—95]; Publications of the Jesup North
Pacific Expedition, IV [New York & Leiden,
ikke afsluttet]).
K. B-S.
gilje (gammeldansk), at bejle til, at indynde
sig hos; bruges om Manden i Forhold til
Kvinden, opr. med stærk sanselig Betydning.
Giljekrog kaldtes Kravebenet af en Frø.
Med dette kunde en Mand i Følge Folketroen
drage en Kvinde til sig, naar han rykkede med
Krogen i hendes Halsklæde, ell. støde hende fra
sig, naar han med den tykke Ende af Benet
gav hende et lille Stød.
(A. O.). G. K-n.
Gilkin [зil’kæ], Iwan, belg. Digter, f. 1858
i Bryssel, var med til at stifte Tidsskriftet La
jeune Belgique. I hans første Digtsamlinger, La
damnation de l’artiste (1889), Ténèbres (1892),
Stances dorées (1893) og La nuit (1897, ny Udg.
1911), er Indflydelsen fra Baudelaire stærkt
kendelig. Selvstændigere er han i Le cérisier
fleuri (1899), der ligesom det dramatiske Digt
Prométhée (1900) prisbelønnedes af det franske
Akademi. Han udgav fremdeles Jonas (1900)
samt Dramaerne Savonarole (1906) og Étudiants
russes (1906).
S. Ms.
Gilkrist, se Harald Gille.
Gill [dзi£], mindste engelske Hulmaal = 1/4
Pint = 0,142 l; den ældre G., der bruges i de
Forenede Stater, er = 0,118 l (1 G. Øl =
1/2 Pint).
(N. J. B.). Th. O.
Gill [зil], egl. André Gosset de Guines,
fr. Karikaturtegner, f. 17. Oktbr 1840 i Paris,
d. 1. Maj 1885 i Charenton’s Sindssygeanstalt.
Han studerede Kunst i École des beaux-arts og
under Leloir, begyndte tidlig, med humoristisk
og satirisk Lune, at tegne fortrinlige
Karikaturer for Bladene, særlig i La Lune; da dette
undertryktes, udøvede han sin karikerende
Portrætkunst i L’Eclipse, rettet mod
Napoleondømmet, efter Krigen 1870 i La Lune rousse,
hvor bl. a. J. Grévy blev Skive for hans Pile.
Under Kommunen var han Direktør for
Luxembourg-Mus. Hans Oliebilleder, særlig Portrætter,
fra 1870’erne, har mindre Bet.; han optraadte
ogsaa som Skuespilforfatter.
A. Hk.
Gill [gi£], David, engelsk Astronom, f. 12.
Juni 1843 i Aberdeen, d. 24. Jan. 1914 i London.
Han studerede i Aberdeen og traadte 1862 ind
i sin Faders Urmagerforretning, men syslede
tillige med Astronomi og byggede sig 1867 et
Privatobservatorium. 1872 trak G. sig ud af
Forretningen, da han modtog Kaldelse som
Astronom hos Lord Lindsay, hvis
Observatorium i Dun Echt han grundede og bestyrede
til 1876. Ved Siden heraf deltog han 1874 i Lord
Lindsay’s Venus-Ekspedition til Mauritius, hvor
han anstillede Heliometerobservationer af Juno
(Publ. of Dun Echt Observatory, II) og foretog
1875 Basismaaling i Ægypten. 1877 observerede
G. Mars-Oppositionen paa Ascension (Mrs. Gill:
Six months in Ascension, 1878) til
Bestemmelse af Solparallaksen; for dette sidste
Arbejde (Account of a determination of the solar
parallax etc., 1880) fik han 1882 det engelske
astronomiske Selskabs Guldmedaille. 1879 blev
G. Astronomer Royal ved Observatoriet paa
Kap og har i de 28 Aar, han har ledet dette
Institut, hævet det til en saadan Højde, at det
nu er et af de bedst udstyrede Observatorier
og paa den sydlige Halvkugle det fornemste og
mest virksomme (History and description of the
Cape Observatory, 1913). Foruden at bearbejde
de i Aarene 1849—52 og 1861—70 udførte
Meridianobservationer (Cape Catalogue 1850, 1865,
[1884, 1899]) har han udgivet og reduceret de
under hans Ledelse anstillede
Meridianobservationer i 5 meget værdifulde Cape Catalogue.
Med det store Kap-Heliometer har han foruden
at bestemme Solens Parallakse med en saadan
Nøjagtighed, at hans Værdi nu er den overalt
antagne og benyttede, bestemt Parallaksen af 22
Stjerner paa den sydlige Himmel (Researches
on stellar parallax [1900]). I Annals of the
Cape Observatory, I—XII (1898—1907) har han
publiceret sine og sine Assistenters Arbejder.
Med Zonen — 41° til — 51° (ikke 45°) har han
deltaget i det internationale fotografiske
Stjernekatalogarbejde. Ogsaa som Geodæt har G.
været meget virksom. Lacaille’s Meridianbue
paa 1 1/4° N. f. Observatoriet fra 1752 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
