- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
705

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gil Vicente - Gil y Zárate, Antonio - Gimel - Gimignani, Giacinto og Lodovico - Gimle - Gimlemoen - Gimli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Lissabon ell. i alt Fald stod i Forbindelse med
det, er hævet over al Tvivl, og det var der,
at hans første lille Skuespil fremkom (8. Juni
1502), 10 Aar efter at Spanieren Juan del
Encina var traadt frem med sit første
Hyrdestykke. Anledningen til G.’s Stykke (der kun
er en Monolog) var den senere Konge Johan
III’s Fødsel: Hofmænd i Hyrdedragt indfandt
sig i Optog for Emanuel og den unge Moder,
hans spanskfødte Dronning Maria, og Forf.
selv frembar som djærv Kohyrde Folkets
Glædesytringer og Lykønskninger i naive,
lunerige Vers A Visitação, som det hedder, er
paa Spansk ligesom ikke faa af G.’s øvrige
dram. Arbejder; nogle er helt i det portug.
Sprog, men de fleste er dels paa Spansk, dels
paa Portugisisk, ikke at tale om, at mange af
Personerne taler alle Haande Dialekter. G.
tumler utrolig let med alt dette
Sprogmateriale, og med samme Lethed opfatter og
skitserer han Typer fra alle mulige Samfundslag,
og han formaar at give de fineste Følelser
naturligt og betagende Udtryk, lige saa vel som
han kan udfolde baade den vittigste og
drøjeste, mest haandfaste Komik. Men i Henseende
til Bygning og formel Fuldendthed er hans
Stykker endnu meget primitive og smager mere
af Middelalder end af Renaissance. Der er i alt
over 40, intet af dem langt; Benævnelserne
Auto, Farca, Comedia m. fl. bruges i Flæng,
men en bestemt Gruppe af gejstlige Skuespil
er dog at sondre for sig. Som Grundlægger
af det nationale Drama fik G. Bet. baade i
sit eget Fædreland og i Nabolandet Spanien,
han dannede endda ligefrem Skole, men ny
Smagsretninger bragte snart hans Navn i
Forglemmelse, og man fandt dette kraftige og opr.
Geni for lidet elegant, for lidet følsomt og for
frit i sine Ytringer om Kirken og dens
Tjenere; Inkvisitionen strøg da ogsaa meget i
senere Udg. I 19. Aarh. er imidlertid hans
Landsmænd komne paa ny til Erkendelse af, at G.
er et af deres Litt’.’s bedste Navne: Almeida
Garrett bragte ham paa Scenen i det nationale
Skuespil Um auto de Gil Vicente, og Barreto
Feio og Monteiro udgav hans Værker i 3 Bd
(1834 og 1852); 1562 havde Digterens Børn udg.
den første samlede Udg. af dem. I M. Rapp’s
»Spanisches Theater«, I (1868), findes 7 Stykker
samt Udtog af to til oversatte. (Litt.: Th.
Braga
, Historia do theatro portuguez, I;
Visconde de Ouguella, G. V. [1890]).
(E. G.). Chr. H.

Gil y Zárate [’kil-i-’þaratæ], Antonio, sp.
Digter, f. 1. Decbr 1796 i Escorial, d. 1861.
Han modtog sin Uddannelse i Frankrig og var
derefter Ministerialembedsmand og Journalist
hjemme. G.’s første Digterværker var i den
ældre, fransk-klassiske Stil, nemlig forsk.
Komedier, der gjorde Lykke, og et Par
Tragedier, som ikke fik Lov til at vise sig paa
Bræderne under Ferdinand VII’s absolutistiske
Regering, da den Pater, som besørgede
Censuren, ikke vilde finde sig i Fremstillingen af
hensovede Majestæters Skrøbeligheder. I den
Klub af yngre og unge Litterater, som under
Navnet el Parnasillo samledes ved Aar 1830
i en lille Kafé i Madrid for at diskutere ny og
gl Litt., især Victor Hugo’s og de andre fr.
Romantikeres Poesi, var G. med som en af de
besindigste og stod midt i den begejstrede
Skare som principfast Regeldyrker. Efter
Ferdinand VII’s Død kom han ind paa
Embedsvejen, og skønt han under de mange politiske
Omskiftelser heller ikke undgik den for sp.
Embedsmænd alm. Skæbne at blive sat paa
Ventepenge (cesante) en Tid lang, bragte han
det dog til anselige Stillinger, ja blev endog
Chef for Dept for den offentlige Undervisning
og havde i denne Stilling Lejlighed til at virke
heldig; det var ham og Pidal, der 1845 fik sat
en frisindet Universitetslov igennem. Imidlertid
var der, hvad G.’s Forfatterpersonlighed
angaar, sket et mærkeligt Omslag med ham. 1837
viste G. sig til alm. Forbavselse som fuldblods
Romantiker i Dramaet Carlos segundo el
Hechizado
, om den sidste habsburgske Konge og
hans Skriftefader, et Stykke, der baade ved
Form og Indhold var vel skikket til at sætte
Lidenskaber i Bevægelse og gjorde Digterens
Navn højst populært. I de flg. Aar, navnlig
indtil 1843, skrev han en Mængde andre
Skuespil, Dramaer og Komedier og nød i den Tid
stor Anseelse. Han vovede sig endog til en
»Wilhelm Tell«. Uden for Dramaets Omraade
har G. gjort sig kendt som Forf. af en Manual
de literatura
; den er blevet meget brugt, men
dens Værd er ikke stort (1842—44). Af hans
Obras dramáticas udkom et Udvalg i Paris
1850.
E. G.

Gimel, hebr. Betegnelse for Bogstavet G. Det
er en alm. Antagelse, at Navnet er beslægtet
med Betegnelsen for en Kamel (gamal), som
Bogstavet i sin opr. Form skal have lignet.
J. P.

Gimignani [dзimi’njani], 1) Giacinto, ital.
Historiemialer og Raderer, f. 1611 i Pistoja, d.
1681, Elev af N. Poussin i Rom og af P. da
Cortona, har bl. a. malet Fresker i
Laterankirkens Baptisterium. Større Værd har hans
Raderinger: »Kleopatra og Antonius« (1647),
»Virginias Død« (1648), »Sabinerindernes Rov«
(1649) etc., hvoraf Kobberstiksamlingen i Kbhvn
har c. 20 Blade.

2) Lodovico, ital. Historiemaler, f. i Rom
1644, d. smst. 1697, foreg.’s Søn og Elev,
malede sammen med Faderen mange Fresker i
ital. Kirker og Paladser.
A. Hk.

Gimle, i nordisk Mytologi de lykkelige
Slægters Bolig i den efter Ragnarok fornyede
Verden (Bet.: Ildlæ, ɔ: det mod Ilden skærmede
Sted. Müllenhoff oversatte det ved
Ædelstensbolig).
(A. O.). G. K-n.

Gimlemoen, midlertidig Eksercerplads med
Barakke-Etablissement for Agdesidens
Infanteriregiment Nr 7, 3. Trainkompagni og 3.
Sanitetskompagni, den ligger umiddelbart Ø. f.
Kristianssand By, hvis Bebyggelse grænser lige
ind til Pladsen, der ligger paa Gaarden Gimles
Grund. Denne har tilhørt den adelige Slægt
Arenfeldt.
M. H.

Gimli [’gim£i], en af Islændere anlagt Nybygd
ved Vestkysten af Lake Winnipeg i Prov.
Manitoba i Dominion of Canada, har omtr. 2000
Indb., der næsten alle er Islændere. G. er
Centrum for en hel Række isl. Nybygder i
Manitoba (Husavik, Arnes, Hnausa, Geysir, Hekla

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0728.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free