Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gimli - Gimmerlam - Gimone - Gimp - gimpe - Gimsø - Gimsøy - Gin (d. s. s. Djinn) - Gin (engelsk Brændevin) - Gindely, Anton - Ginding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
etc.), hvor der 1901 levede 10000 Personer,
der dels var Indvandrere fra Island, dels fødte
i Manitoba af isl. Forældre.
H. P. S.
Gimmerlam, Lam af Hunkøn.
Gimone [зi’mån], en c. 135 km lang Flod
i det sydlige Frankrig, udspringer paa
Lannemezan-Plateauet og udmunder i Garonne ovf.
Castelsarrasin.
G. Ht.
Gimp kaldes en med Metaltraad
overspundet Silkesnor, der bruges som Forfang paa
Fiskelinen, naar Fangsten gælder Fisk med
skarpe Tænder, saasom Gedde. G. ligner derfor
en overspundet Klaverstreng, men den er ikke
saa stiv som denne. God G. skal være fast,
men bøjelig som en alm. Snor; man har den
af forsk. Tykkelse, nemlig i 7 Numre (fra 000
til 3, idet Nr 1 findes i 2 Finheder). Eng. G.
af hvid Silke er den bedste.
(Arth. F.). C. V. O.
gimpe. Ved Hjælp af en Gimpenaal og en
Hæklenaal fremstilles en smal Lidse med smaa
Løkker paa begge Sider. Arbejdet udføres af
grov Traad, snoet Silke, Bomuldsgarn e. l.
R. H.
Gimsø, se Gjemsø.
Gimsøy, Herred, Lofotens og
Vesteraalens Fogderi, Nordland Fylke, (1910) 1680
Indb., indbefatter den nordre og vestre Del af
Østvaagø samt den N. f. Vestvaagø
liggende Gimsø. Partiet paa Østvaagø er som hele
denne Ø gennemskaaret af dybe Dale og
Fjorde, mellem hvilke takkede Tinderækker hæver
sig over kamlignende Fjelde med næsten
lodrette Sider. Mellem Vaagøerne skiller den for
sin stærke Strøm kendte Gimsøstrøm, som
kun i Skifte mellem Ebbe og Flod er farbar for
Baade; under stærkeste Strøm har selv
Dampskibe vanskelig for at gaa den op. Fra denne
Gimsøstrøm skærer i den sydlige Del
Olderfjorden 6 km lang, men kun 0,5 km bred
ind i Østvaagø fra V. mod Ø.; den fortsættes
i den flade Bottendal og begrænses mod S. af
en Rk. Tinder, langs hvilke Grænsen mod
Naboherredet gaar. De højeste af disse er
Saatinderne, Rismaaltinderne m. fl.,
som i NØ. ved en smal Kam er forenede med
Bottentind (698 m) og længere østlig med
Rundfjeld (806 m). Paa Vestsiden af
Strømmen ligger selve Gimsøen, der kun
ved den smalle, grunde Sundklakstrøm
er skilt fra Vestvaagø, af hvilken den i
Grunden udgør den nordøstlige Ende. Øens østre
Del er bjergfuld, her ligger langs Stranden
Sandmanden og længere N.
Barstrandfjeldene; den nordre Spids og den vestre
Halvdel er derimod flad og til Dels myrlændt,
kun yderst paa den nordvestre Side hæver
Kuven sig i en isoleret Top op til 370 m.
Jordbunden er tør og sandet, Agerbrug derfor
af liden Bet. Der er en Del gode Tørv- og
Multemyrer o. fl. Jernmalmforekomster,
saaledes ved Sundklak, Jørendalen og Jendalen
paa Sydvestspidsen af Gimsøen og ved
Madmoderen paa Østvaagø; her er der bygget en 4
km lang Jernbane, Kajanlæg, Lagerhuse m. v.
Gruberne drives af et Aktieselskab med en
Kapital paa 1 Mill. Kr. Kvægavl spiller her
ingen større Rolle; dog holdes en Del Faar
paa Gimsøen, Skov findes kun i Olderfjord, for
øvrigt kun noget Birkekrat hist og her. Fiskeri
er den vigtigste Næringsvej. Udbyttet for dette
Herred sammen med Valberg Sogn af Borge
Herred opgives for 1907 til c. 40000 Kr. Inden
Herredet er fl. Fiskevær, hvoriblandt Hovsund,
Lauksund og Vikerø. Paa Øerne er Dun- og
Egvær. Der er gjort fl. Oldfund, hvoriblandt
2 fra Stenalderen. Bebyggelsen er indskrænket
til Kysterne og meget spredt, omkr. Kirken
paa Nordspidsen af Grimsø og ved
Lyngvær Guanofabrik ved Indløbet til
Olderfjorden findes en liden Samling af Huse.
Herredet er Anneks til Vaagan Hovedsogn.
Antagen Formue (1910) 883500 Kr, Indtægt 218655
Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Gin, d. s. s. Djinn.
Gin [dзin], forskellige Slags engelsk
Brændevin, fremstillede af Kornbrændevin, hvortil er
sat forsk. Krydderier.
K. M.
Gindely [’gendæli], Anton, tysk Historiker,
af tschekkisk Nationalitet (1829—92), blev 1867
Prof. i Historie i Prag. Han har skrevet paa
Tysk og Tschekkisk, og hans vigtigste Værker
er: »Geschichte der bömischen Brüder« (2 Bd,
1856—57), »Rudolph II und seine Zeit« (2 Bd,
1862—65), »Geschichte des 30-jährigen Krieges«
(4 Bd 1869—80), »Waldstein während seines
ersten Generalats im Lichte der gleichzeitigen
Quellen 1625—30« (2 Bd, 1886).
Ginding, Herred i det mellemste Jylland,
det nordøstligste i Ringkjøbing Amt, begrænses
mod S. og V. af Hammerum og Hjerm
Herreder, mod NV. af Limfjorden (Venø Bugt) og
mod N. og Ø. af Viborg Amt (Rødding,
Hindborg, Fjends og Lysgaard Herreder); omtrent
hele Østgrænsen dannes af Skive- ell. Karup
Aa. Det er meget langstrakt fra NV. til SØ.,
c. 41 km, medens det bredeste Sted er c. 19
km. Det er c. 482 km2 (48156 ha) og havde 1.
Febr (1916) 10306 Indb. (1801: 3189, 1860: 5918,
1880: 7654, 1901: 9087), ɔ: c. 21 paa 1 km2,
saaledes at det hører til Landets daarligst
befolkede Egne. Overfladen er mod S. jævn
(Karupfladen), mod N. overvejende højtliggende
og bakket (Ryde Bavnehøj er 90 m). Jorderne
er overvejende sandmuldede, dog i den
nordlige Del enkelte Steder gode, lermuldede, som
i Ryde, Estvad og Sevel Sogne; i den
mellemste og sydlige Del er der store
Hedestrækninger. Herredet, der tidligere har været
skovrigt, er nu næsten skovløst; i 19. Aarh. er der
dog blevet anlagt en Del Plantager, hvoraf de
fleste hører til det Feldborgske Skovdistrikt
(paabegyndt 1828). Af Vandløb nævnes i den
sydlige Del Haderup Aa, en Biaa til Karupaa,
i den nordlige Del ligger Sødraget Flynder- og
Stubbergaard Sø (se Flynder Sø).
Frugtbarheden er selvfølgelig ringe; i Gennemsnit gaar
der c. 29 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet
var (1912) c. 11300 ha besaaet, 13800 Eng,
Græsgang og Brak, 1320 Moser, 4220 Skov og
Plantage, og over 15000 ha henlaa ubenyttede.
Der var (1918) 3384 Heste, 14788 Stkr
hornkvæg, 3082 Svin og 7191 Faar (1914 henh. 3563,
16799, 12839 og 8625). Herredet er delt i 9
Sogne; det samlede Hartkorn var (1905) 1647
Tdr, og der var (1916) 1870 Gaarde og Huse.
I gejstlig Henseende danner det eet Provsti
med Hjerm Herred, i verdslig Henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
