Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ginding - Ginevra - Gingan - Gingelly - Gingerbeer - Gingergræsolie - Gingham - Gingiro - Gingiva - Gingko - Gingkoaceæ - Gingkoinæ - Ginglymus - Ginguené, Pierre Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hører det under Hjerm G. Herreders
Jurisdiktion. — Herredet, der i Valdemar’s Jordebog
kaldes Getinghæreth, senere Gedingh,
Gedyngh og Gydinge, hørte i Middelalderen
under Harsyssel, efter Reformationen til
Bøvling Len og fra 1660 dels til Bøvling og dels
til Lundenæs Amt, indtil Ringkjøbing Amt
oprettedes 1794. (Litt.: O. Nielsen, »Hist.
topogr. Efterretn. om Hjerm og G. Herreder«
[Kbhvn 1895]).
H. W.
Ginevra [sji-], Navnet paa Kong Artus’
Dronning; paa Keltisk kaldes hun Guanhumara og
paa Fransk Guenièvre ell. Genièvre. Hun
bortføres af »Kongen over det Land, hvorfra ingen
vender tilbage« og befries af Lancelot, til hvem
hun træder i Kærlighedsforhold; disse Sagn er
besungne af Chrétien de Troyes i Conte de la
Charrette.
Kr. N.
Gingan, se Gingham.
Gingelly [’dзindзi£i], Betegnelse for
Nigerfrø, Sesamfrø og indisk Raps.
Gingerbeer [’dзindзəbiə], en i England meget
yndet Drik, der bestaar af en ikke udgæret
ingefærholdig Sukkeropløsning. Fremstilles
ogsaa ved at presse Kulsyre i en saadan
Opløsning, hvortil er sat Alkohol.
K. M.
Gingergræsolie [’dзindзə-], d. s. s.
Citronelleolie.
Gingham [’giŋəm], Gingan, opr. Betegnelse
for stribede og ternede Stoffer af Bomuld ell.
Silke med Islæt af Bast ell. Hørgarn, ogsaa
helt af Hørgarn ell. Bomuld, der kom til
Europa fra Indien (Bengal stripes) og senere
efterlavedes i England, Frankrig og Tyskland.
Nu forstaas ved G. lgn. Stoffer helt af
Bomuld, navnlig til Damekjoler. G. kaldes ogsaa
engelsk ell. skotsk Lærred. Indiennes
er G. med delvis Silkeislæt.
K. M.
Gingiro, se Djandjaro.
Gingiva (lat.), d. s. s. Tandkød, se Gummer.
Gingko Kämpf. (Salisburia Smith), Slægt af
Gingkoaceæ med kun een Art G. biloba L. (S.
adiantifolia Smith), et indtil 30 m højt og 2—4
m tykt Træ,
der ligesom
Lærk o. a.
Naaletræer
har
Langskud og
Dværgskud
og er
løvfældende.
Bladene er
langstilkede
og
viftedannede;
Nerverne
forgrener sig
gaffelformet, og den
forreste
Rand er
mere eller
mindre dybt
indskaaret efter Nervernes Forløb. G. er tvebo.
Blomsterne sidder i Hjørnerne af
Dværgskuddenes øverste Lavblade ell. nederste Løvblade.
Hanblomsterne ligner Rakler og bestaar af et
større Antal Støvblade med 2 fri Støvsække.
Ved Støvkornenes Spiring dannes ikke Støvrør
som hos andre Blomsterplanter, men
Spermatozoider. Hunblomsterne bestaar af 2 Æg paa
Spidsen af en lang nøgen Akse; ved Grunden
er de omgivne af en ringformet Dannelse, der
af nogle tydes som Frugtblad, af andre som en
(ydre) Æghinde. Det kugleformede, lysegrønne
ell. gullige Frø har et ydre kødet Lag, der er
stærkt harpiksholdigt, og et indre haardt,
begge dannede af Æghinden; Kimen udvikles først,
efter at Frøet er faldet af; 2 Kimblade. G.
biloba har hjemme i Japan og Kina, hvorfra
det kom til Europa i Midten af 18. Aarh. I
dets Hjemlande holdes det for helligt og
plantes i Nærheden af Templerne. Veddet
anvendes til Møbler, og Frøene spises. I Europa
plantes Træet til Pryd og udholder i Danmark
Vinteren uden Dækning; dets Nordgrænse i
Norge er 59° 55′. Væksten er særdeles langsom,
og Træet skal kunne naa en meget høj Alder. Af
dyrkede Varieteter nævnes G. b. macrophylla
med større Blade, G. b. dissecta med mere
lappede og G. b. variegata med gulplettede
Blade.
Den nulevende G. er den sidste Art af en i
tidligere Jordperioder langt mere udbredt Slægt.
De fossile G.-Blade henførtes i lang Tid til
Bregnerne, indtil Heer paa Grundlag af
Materiale fra Spitsbergen paaviste, at de maatte
henføres til Slægten G. Den optræder først i
Perm; fra Rhät kendes 3 Arter (fra
Australien, Skaane og Østgrønland); fra Englands,
Bornholms, Sibiriens, Spitsbergens,
Sydruslands, Amurlandets og Japans Jura kendes 12
Arter, af hvilke G. digitata Heer og G.
Huttoni Heer har den videste Udbredelse. Fra
Kridtperioden (ogsaa fra Grønlands Kridt)
kendes ligeledes fl. Arter. Den miocene G.
adiantoides Heer, kendt fra Grønland, Sachalin og
Italien, staar den nulevende Art meget nær.
A. M.
G. biloba trives godt i enhver alm. god
Havejord. Den formeres ved indført Frø, og de ved
Frøudsæd formerede Planter faar i Reglen en
smuk pyramidal Vækst, medens de ved
Stiklinger formerede Eksemplarer som oftest
antager Buskform.
L. H.
 |
| Gingko. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
