- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
789

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gleim, Johann Wilhelm Ludwig - Gleipne - Gleiwitz - Glemmen - Glen - Glen (Fjelddal) - Glenalmond - Glénanøerne - Glencoe - Glencoe - Glenelg - Glenelg, Lord - Glenmore nan Albin - Glenner - Glen Roy

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham med Varme og Anerkendelse som »Vater
G.« (f. Eks. Heinrich v. Kleist i sine Breve).
Han knyttede fra sin stille Digterbolig i
Halberstadt Forbindelse med alle Tysklands litterære
Storheder, førte en udstrakt Brevveksling og
knyttede Unge og Gamle i Venskab til sig. Hans
Ærgerrighed var at gøre Halberstadt til et tysk
Athen. Men han var en veg og ømfindtlig
Personlighed, der lige saa lidt i sin Ungdom
forstod Lessing, som i sin Alderdom Goethe og
Schiller. Hans Produktion har ikke modstaaet
Tidens Tand — den virker i vore Dage tør og
stiv, men hans Beundring for Frederik II
skænker dog endnu hans »Lieder eines
preussischen Grenadiers« (1758) poetisk Varme. Bl.
hans øvrige Værker maa nævnes »Fabeln«
(1756—57), »Romanzen« (1756), »Lieder für das
Volk« (1772) o. s. v. Korte udgav 1811—13 G.’s
samtlige Værker; senere er af Schüddekopf
hans Brevveksling med Heinze o. fl. udgivet.
C. B-s.

Gleipne, i nord. Mytologi det Baand,
hvormed Fenrisulven blev bunden; »den var gjort
af seks Ting: af Kattefjeds Lyd og af
Kvindeskæg, af Fiskes Aande og af Fugles Mælk, af
Bjergets Rødder og Bjørnesener«.
(A. O.). H. El.

Gleiwitz [’gla^ivets], By i preussisk Provins
Schlesien i Regeringsdistriktet Oppeln, ligger
226 m o. H. ved Floden og Kanalen Klodnitz,
der fører til Oder, og er Knudepunkt paa
Jernbanelinien Breslau—Kandrzin—Oswiecim. (1910)
66983 Indb., hvoraf over 10000 evangeliske; c.
25 % af Indb. har polsk Modersmaal. G. er en
vigtig Industriby og det kommercielle
Knudepunkt for det øvreschlesiske Bjergværksdistrikt;
der findes fl. meget betydelige Jernstøberier,
deriblandt det kgl. Jernstøberi Gleiwitzer Hütte,
samt store Maskinfabrikker, kemiske Fabrikker,
Savskærerier og Handel med Kul, Tømmer og
Korn. Der findes en Filial af Rigsbanken o. fl.
a. Banker. G. er Sæde for en Landsret og har
et Gymnasium, en Overrealskole og en
Bjergværksskole.
G. Ht.

Glemmen, Herred, Moss Fogderi, Østfold
Fylke, (1910) 10430 Indb., ligger paa
Sydspidsen af Rolfsøen. Det begrænses i Ø. af
Glommen, i S. af Fredriksstad By og i V. af
Kjølbergelven. Herredet svarer til G.
Præstegæld og Sogn. Bebyggelsen nær ved Bygrænsen,
langs Glommen og ved Trosvik er meget tæt,
næsten bymæssig. Terrainet er gennemskaaret
af fl. meget trange Dale, begrænsede af tildels
nøgne Koller, bl. hvilke mærkes Ø. og V.
Kæreberget, c. 70 m o. H. lige ved
Bygrænsen (med Stenbrud).

De vigtigste Næringsveje er Jordbrug og
Fabriksdrift. Af Fabrikker og industrielle Anlæg
mærkes: Flere Stenhuggerier, Fredriksstad
Bryggeri, Teglværker, mekaniske Værksteder,
Mejeri, Dampsav- og Høvleværk, fl.
Trælastforretninger, Tøndefabrikker. Der er en
Sparebank. Af mærkelige Gaarde kan nævnes de
tidligere Sædegaarde Nygaard og Trosvik,
paa hvis Grund Vestre Fredriksstad er opført.
Jernbanen Moss—Fredriksstad—Sarpsborg gaar
langs Herredets V.-. S.- og Ø.-Grænse. Antagen
Formue (1910) 6114000 Kr., Indtægt 2577000 Kr.
Herredets Areal er 23,46 km2.
M. H.

Glen. 1) Navn paa en af Odin’s Heste. 2)
Navn paa Solens Ægtemand; i
Skjaldedigtningen kaldes Solen for Glen’s Ægtefælle.
G. K-n.

Glen [g£en] (gæl. Gleann), i det skotske
Bjergland en snæver Fjelddal i Modsætning til
Strath (gæl. srath), der betegner en Dal
af betydelig Størrelse og Bredde, ofte
gennemstrømmet af en Flod.
G. Ht.

Glenalmond [g£en’a.mənd ell. g£en’ä£mənd],
Dal i Perthshire, Skotland, SØ. f. Loch Tay;
den gennemstrømmes af Almond, Biflod til Tay.
Her ligger Trinity College, en 1847 aabnet
teologisk Skole for den biskoppelige Kirke i
Skotland.
G. Ht.

Glénanøerne [g£e’nã], Iles de Glénan, lille
Øgruppe ved den sydvestlige Kyst af det fr.
Dept Finistère (Bretagne), bestaar af Granit og
hæver sig fra et undersøisk Plateau. 9 af Øerne
er beboede og har c. 35 Indb., der ernærer sig
ved Fiskeri. Paa Penfret findes et Fyrtaarn.
Sagnet fortæller, at det lille Archipelag
tidligere har været en større Ø.
G. Ht.

Glencoe [g£en’kou], snæver Dal i det vestlige
Skotland, Argyllshire, Ø. f. Loch Linnhe,
strækker sig i en Længde af 15 km fra den lille
Landsby Ballachulish over Loch Leven indtil
Bjerget Buchaille Etive. Midt igennem Dalen
løber den mørke Flod Coe, begrænset af stejle
Klippevægge, der hæver sig til Højder paa
indtil 1000 m. Den saakaldte »Ossian’s Hule«
betegnes af Sagnet som Ossian’s Fødested.
G. Ht.

Glencoe [g£en’kou], lille By i den
nordvestlige Del af den britiske Koloni Natal i
Sydafrika, er Knudepunkt for de fra Ladysmith til
Newcastle, Charlestown og Johannesburg samt
til Dundee og Vryheid førende Jernbaner og er
bekendt fra 20. Oktbr 1899, da den første
betydelige Fægtning i Boerkrigen forefaldt der
mellem Boerne under Lucas Meyer og
Englænderne under General Symons, der faldt i
Kampen.
C. A.

Glenelg [g£en’e£g], Badested i Sydaustralien,
ved Jernbane forbundet med Adelaide, har en
stor Havnedæmning, hvor Postdamperne lægger
til, og (1911) 4849 Indb.
M. V.

Glenelg [g£en’e£g], Lord. se Grant, Ch.

Glenmore nan Albin [g£en’måə-nən-’ä£bin],
»store Albion-Dal«, en 90 km lang, snæver Dal
i Skotland, i hvilken Søerne Ness, Oich og
Lochy ligger, nu forbundne ved den
kaledoniske Kanal. Den strækker sig fra Moray Firth
til Loch Linnhe og adskiller
Grampians-Bjergene fra de nordlige Højlande.
G. Ht.

Glenner [’glænər], den vigtigste Biflod til
Vorderrhein, i det schweiziske Kanton
Graubünden, udspringer med 2 Arme, Vriner-G. og
Valser-G. ell. Valser-Rhein. Den første, den
egl. G., udspringer paa Piz Terri, gennemløber
den engrige Vrin-Dal og forener sig ved
Oberkastels med Valser-Rhein, der kommer fra
Lenta-Gletscheren i Adula-Gruppen. G. udmunder
1 km Ø. f. Ilanz og er tillige med sine Kildefloder
en vild Bjergstrøm med talrige
Strømsnævringer og Vandfald. Flodens nederste Løb er
kanaliseret for at hindre Oversvømmelser.
G. Ht.

Glen Roy [’g£en-’rå^i], malerisk Sidedal til
Glenmore (s. d.) i Skotland, er blevet berømt
for sine tre saakaldte Parallelveje (parallel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free