Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glen Roy - Glens Falls - Glenstrup Kloster - Glenstrup Sø - Glente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
roads), d. v. s. 13 km lange Terrasser, der
strækker sig oven over hverandre paa
Bjergskrænterne og betegner den tidligere Bred af
en Sø, der lidt efter lidt er udtørret og nu er
forsvundet.
G. Ht.
Glens Falls [’g£enz-’få.£z], By i U. S. A.,
Stat New York, ligger 10 km NØ. f. Saratoga,
hvor Hudson River danner storartede
Vandfald, der benyttes til at drive Fabrikker
(Savmøller, Teglværker, Papir- og Skjortefabrikker).
G. F. har desuden Marmor- og Kalkbrud. (1910)
15200 Indb.
H. P. S.
Glenstrup Kloster, ogsaa kaldet St Marie
Kloster i Glenstrup ell. Nørrekloster, laa i
Nørhald Herred, 7 km SSØ. f. Hobro, ved
Glenstrup Sø. Det var et Kloster for
Benediktinermunke, grundlagt efter Sigende af en
Adelsmand Svend Bo og hans Hustru Inger Thot.
Stiftelsesaaret kendes ikke, men Klosteret maa
midt i 13. Aarh. have været til, da det nævnes
i en udateret Bulle fra Pave Alexander III ell.
IV (sidstnævnte d. 1261). Om Klosterets Historie
vides ikke meget, og kun faa af dets Abbeder
kendes ved Navn. I Beg. af 15. Aarh. var det
forfaldent, Munkenes Antal ringe og
Gudstjenesten forsømt. Aarhus-Bispen Ulrik tillod derfor
1428, paa Erik af Pommern’s Anmodning, at
Klosterets Ejendomme tillige med de
Besiddelser, der tilhørte det ligeledes forfaldne Vor Frue
Kloster i Randers, maatte overdrages
Kartheusermunke til Oprettelsen af et nyt Kloster i
Aarhus Stift. Dette opførtes dog aldrig.
Derimod henlagdes snart efter (1445—46)
Glenstrups og Vor Frue Klosters Ejendomme til
Birgittinerne i Maribo til Oprettelsen af
Mariager Kloster; med Glenstrup fik dette 6
Kirker, 3 Møller og en Del Gaarde og
Bøndergods. Siden høres intet om Glenstrup. Af
Klosterbygningerne staar nu kun Kirken tilbage
som Sognekirke for Glenstrup. (Litt.:
Daugaard, »De danske Klostre« [Kbhvn 1830];
»Kirkehist. Saml.«, 3. R. III, S. 170 ff.).
C. Ngd.
Glenstrup Sø, i det østlige Jylland, Randers
Amt, paa Grænsen af Onsild og Nørhald
Herreder i Kjellerup og G. Sogne c. 5 km SØ. f.
Hobro, liggende i en Lavning mellem høje Banker,
er c. 354 ha, c. 6 km lang fra V. til Ø., men
næppe nok 1 km bred; den ligger 14 m o. H.
og er 34 m dyb. Den er meget rig paa Fisk,
særlig Aal. Dens Afløb mod V. er Kongsvad
Mølleaa, der er Biaa til Skals-Aa.
H. W.
Glente (Milvus) (Afb. Farvetavle Rovfugle,
2). Navnet, der er ens paa Dansk og Norsk, paa
Svensk Glada og i eng. Folkesprog Gled, er
rimeligvis afledet af »glide«, hentydende til
Flugten. Slægten omfatter 7 Arter, der lever i
den gl. Verden; deres Særkende er den mere
ell. mindre dybt kløftede Hale. G. hører til de
mindre »ædle« Rovfugle, lever for en stor Del
af døde Dyr og af al Slags Affald. Den alm.
nordeuropæiske Art, G. (M. ictinus Sav.), er en
anselig Fugl, større end en Musvaage, med
lang, dybt indskaaret Hale. Farven er paa
Undersiden kraftig rustrød med sorte
Længdepletter, Oversiden er brunlig med lyse
Fjerrande, Hovedet hvidligt med tætte sorte
Længdestriber. Styrefjerene er ovenpaa røde
ell. brunlige, delvis med Tværstriber, paa
Undersiden lysere. Svingfjerene er sorte, Næbbet
blygraat med gul Vokshud, Fødderne gule. Han
og Hun er væsentlig ens, de unge ligner de gl.
G. bebor det meste af Europa, i hvis sydlige
Egne den er Standfugl. I Norge findes den
sparsomt i Landets sydligere Dele, hvor den
antagelig yngler enkeltvis. I Danmark var G.
tidligere en hyppig Fugl; nu er kun faa
ynglende Par tilbage. G. kommer som, en af de
første Foraarsbebudere sidst i Febr ell. først i
Marts, holder til i store Skove, hvor Reden
bygges i en Trækløft; den bestaar af Grene og
Kviste, ofte med iblandede Tøjstumper.
Æggene, 3 i Tal, i Gennemsnit 56,7 mm lange, 44,8
mm brede, med hvidlig Grundfarve og spredte
brune Punkter og Pletter, lægges allerede sidst
i Marts. Føden bestaar af alle Slags mindre
Dyr, Mus, Firben, Frøer og Fugle; større Dyr
fanger den i Alm. ikke levende. G. har altid
haft Ry for at røve det tamme Fjerkræs Unger;
i tidligere Tid var paa Landet en død G.,
ophængt til Skræk og Advarsel, et alm. Syn:
»Paa Ladeporten naglet den vilde Skovens Helt,
en Glente spreder Vingen som i et Vaabenfelt«.
I Flugten er G. let kendelig fra andre
Rovfugle ved dens kløftede Hale; ofte ses den i
lang Tid at sejle rundt i Luften uden at røre
Vingerne, af og til udstødende sit mindre
vellydende Skrig. G. er en ejendommelig Fugl,
hørte til Danmarks kendte Fugle, og dens
Forsvinden maa i høj Grad beklages; indtil for c.
30 Aar siden var den yderst alm. i alle Landets
Skovegne; dens Forsvinden skyldes dels direkte
Efterstræbelse, dels Mangel paa passende
Redepladser. Men Danmark er ikke det eneste Land,
hvor G. er udryddet, det samme er f. Eks.
Tilfældet i Storbritannien. I 15. og 16. Aarh.
var G. i London en uhyre talrig Fugl, levede
som nu til Dags Gribbene i Orienten, var
fuldstændig tam, ernærede sig af alt Slags Affald
paa Gaden og faldt straks alle Fremmede i
Øjnene; først da ved Midten af 16. Aarh. en
 |
| Glente. Øverst Milvus migrans, nederst M. ictinus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
