Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gletscherloppe - Gletschervin - Gleukometer - Gleyre, Marc Charles Gabriel - Glia - Gliadin - Glib - Gliddon, George Robins - Glideflader - Glideleje - Glideler - Glidelyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden at tage nogen Skade, og uden al Tvivl
maa det kunne taale at være udsat for langt
stærkere Kulde i meget længere Tid.
C. W.-L.
Gletschervin [’glætsjər-], en meget stærk,
fin schweizisk Vin, der faas af de i
Gletscherregionen voksende Druer. Kun en meget ringe
Del af, hvad der sælges som G., er ægte.
K. M.
Gleukometer [’glæ^u-] (gr.), et til
Vægtfyldebestemmelse af Druemost konstrueret Aræometer.
Gleyre [glæ.r], Marc Charles Gabriel,
fr. (schweizisk) Historiemaler, f. 2. Maj 1806 i
Chevilly (Kanton Vaud), d. 5. Maj 1874 i Paris.
G. blev en kort Tid uddannet under Hersent.
Efter 4 Aars søgende Studier i Italien tog han
1834, iflg. Kontrakt med en Amerikaner,
sammen med denne paa en lang Orientrejse, som
han dog, efter Brud med sin Rejsefælle,
fuldendte alene under mange Møjsommeligheder.
Først 1838 kunde G., der var fundet halvdød i
Beirut, vende hjem til Faris. Medens hans
»Johannes paa Patmos« (1840) kun naaede
succes d’estime, og hans Udsmykning af
Dampierre-Slottet, som endog ødelagdes af dens
Bestiller, skaffede ham dyb Skuffelse, bragte
»Aften paa Nilen« (Les illusions perdues, et
Drømmesyn; 1843, Louvre) ham afgjort Sejr.
Hans Kunst fordelte sig nu paa religiøse, hist.
og myt. Emner: »Apostlene drager ud for at
forkynde Evangeliet« (1845, Kirken i Montargis),
den stemningsfulde Idyl »Ruth og Boas« m. v.
— »Major Davel’s Martyrdød« (et Emne fra
Lausanne 1723; 1850, Mus. i Lausanne) og
»Helvetieren Divico’s Triumf over Romerne«
(smst. 1858) — »Nymfen Echo« (1846), det om
ypperlige Studier i det menneskelige Legeme
vidnende »Bakkantindernes Dans« (1849),
»Hercules og Omfale« (1853, Mus. i Neuchâtel),
»Pentheus, forfulgt af Mænaderne« (1864, Mus.
i Basel), der med sit dram. Liv maaske er G.’s
lødigste Arbejde, »Minerva og Gratierne« o. m.
a.; endvidere »Tryllersken« (1868, Mus. i
Basel) med den fine Skovstemning — en form- og
stilsikker, højtdannet, idealistisk Kunst, men
uden Geniets Fantasifylde og lidt haard i
Koloritten. Som Lærer har G. haft vidtrækkende
Bet. (den neogræske Retning). (Litt.:
Clément, Ch. G. [2. Opl., Paris 1885]).
A. Hk.
Glia, se Nervesystem.
Gliadin, et af Hvede og Rug fremstillet
Proteïnstof.
Glib, se Fiskeredskaber.
Gliddon [’glidən], George Robins,
eng.-amer. Ægyptolog, f. i Devonshire 1809, d. 1857
i Panama. G. gik tidlig til Ægypten, hvor han
blev amer. Konsul i Kairo. Han studerede ivrig
Ægyptens Oldtid og samlede nogle Oldsager,
som er komne til Amerika. G. var for øvrigt
en Modstander af Mehemed-Ali, der dengang
førte Krig med Tyrkiet; G. maatte derfor
forlade Ægypten, hvorefter han i fl. Byer i de
Forenede Stater holdt Foredrag om Ægyptens
Oldtid cg om Hieroglyfferne. Han skrev 1841:
An appeal to Europe against the destruction of
Egyptian Monuments by Mehemet Ali og
Discourses on Egyptian Archæology; 1849 Otia
ægyptiaca, 1850 Ancient Egypt. Med Dr. Nott
udgav han 1853 i Philadelphia Types of
Mankind.
V. S.
Glideflader kaldes i Krystallografien
saadanne plane Flader, langs hvilke en
Forskydning af en Krystals Molekyler kan frembringes
ved Tryk. I Reglen medfører Forskydningen
Dannelsen af Tvillinglameller, og den kan, naar
den er stærkere, bevirke en fuldkommen
Adskilielse af Krystallen efter G. G.’s Retninger
er altid forsk. fra Spaltefladernes, hos
Kalkspat f. Eks., hvor Tvillinglameller og
Adskillelse efter G. særlig let kan frembringes ved
Tryk, er G.’s Retninger de samme som
Spalteretningernes Halveringsplaner. Tilstedeværelsen
af G. i Krystaller er en medvirkende Grund til,
at mange Stenarter (f. Eks. Kalksten,
Gletscheris) kan give efter for et betydeligt Tryk
uden at søndersprænges.
(N. V. U.). O. B. B.
Glideleje er et Leje for en Brodrager e. l.
— ɔ: den Konstruktionsdel, der danner
Mellemledet mellem Drageren og Pillen —, saaledes
indrettet, at der kan foregaa en Bevægelse;
Hensigten med Anvendelsen er navnlig at
muliggøre de ved Temperaturvariationer
bevirkede Længdeforandringer. G. bestaar af en paa
Oversiden afhøvlet Underlagsplade, der er
fastgjort til Pillen, og en ligeledes afhøvlet Plade
paa Dragerfodens Underside; Bevægelsen
styres og Sideforskydninger hindres paa forskellig
Maade. G. anvendes ved Tagværker op til
15—20 m, ved Broer til 20—30 m Spændvidde;
ved større Længde foretrækkes Rullelejer (s. d.).
A. O-d.
Glideler, tekn. Betegnelse for Ler, der let
lader sig udbløde i Vand og i vaad Tilstand
har Tilbøjelighed til at skride ud, hvorfor det
er et vanskeligt Materiale i Jordværker, baade
i Afgravningsskraaninger og Dæmninger. Det
saakaldte plastiske Ler ved Lillebælt o. fl. a.
St. er af denne Beskaffenhed, og ligesaa Ler
med et saadant Indhold af Sand, at det bliver
porøst.
I. F.
Glidelyd (eng. glide, Benævnelsen vistnok
først brugt af Ellis). Saa længe Taleorganerne
holder sig i samme Stilling, frembringes
uforandret den samme Sproglyd; man kan paa den
Maade frembringe f. Eks. et a ell. et n, der
varer saa længe, som Aandedrættet slaar til.
Men skal man forbinde et a og et n i
sammenhængende Tale, maa Organerne jo
nødvendigvis bevæge sig fra den ene Stilling til den
anden, og under saadanne Bevægelser
fremkommer de saakaldte G. I et Ord som Anna
har vi i første Stavelse mellem a og n en
Glidning, der teoretisk set bestaar af en lang Rk.
uendelig smaa Lyd, hver uendelig lidt forsk.
fra den foregaaende og den efterfølgende; i
anden Stavelse faar vi den samme Række, blot
i omvendt Orden; den første Række kaldes n’s
Tilglidning ell. Tilgang (on-glide), den anden
n’s Fraglidning ell. Fragang (off-glide). I Alm.
kan disse G. aldeles ikke opfattes af Øret, og
de fortjener som bestemte ved vedk. Yderled,
imellem hvilke de findes, ingen særlig
Opmærksomhed; men i visse Tilfælde spiller de
en Rolle, saaledes de vokaliske G. i Diftonger
og visse konsonantiske G. I nogle Tilfælde kan
nemlig Organerne vælge to forsk. Maader at
forbinde to efter hinanden flg. Konsonanter
paa; et k og et t kan enten forbindes saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
